Nicolai Clausen Schack
Denne artikel eller dette afsnit er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. |
Nicolai Clausen Schack | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 22. september 1781 |
Død | 23. februar 1844 (62 år) |
Børn | Hansine Andræ, Hans Egede Schack, Marie Rovsing |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Nicolai Clausen Schack (22. september 1781 i Hillerup ved Ribe – 23. februar 1844) var en dansk præst.
Han var søn af landmand Anders Clausen Schack og Marie Nielsdatter. Han blev student fra Ribe Katedralskole 1800 og tog teologisk embedseksamen 1804, tog eksamen på pædagogisk seminarium 1806. Han blev lærer ved Det Schouboeske Institut og 1807 ordineret kateket ved Frue Kirke i København, men samme år udnævntes han til sognepræst i Sengeløse Sogn i Smørum Herred. Han disputerede 1813 for den filosofiske doktorgrad og blev 1824 provst for Smørum og Sokkelund Herreder. 1833 blev han sognepræst ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Sammen med C.H. Visby stiftede han Københavns præstekonvent. Han tog sin afsked 1844 og døde samme år. Han var Ridder af Dannebrog.
Han ægtede 1807 Tagea Dorothea Erasmi (1785-1841), datter af kommandant på Guineakysten, agent Tage Erasmi. Han har skrevet en del historiske, teologiske og landøkonomiske afhandlinger samt udgivet en revision og fortsættelse af H. Hofmans fundatssamling i seks bind (1832-1844).
Børn
Nogle af hans børn var:
- Marie Nicolina Theodora (11. november 1814 – 25. september 1888) Marie Rovsing
- Hansine Pauline (5. april 1817 – 17. marts 1898) Hansine Andræ
- Hans Egede Schack (2. februar 1820 – 20. juli 1859)
Kilder
- Schack, Nicolai Clausen i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 15, 1901), forfattet af L. Koch
Eksterne henvisninger
- Schack (Nicolai Clausen) i Almindeligt Forfatter-Lexicon ved Th.H. Erslew (3. bind, 1853)
- Dansk Biografisk Leksikons 2. udgave (bind 21, 1941), forfattet af H. Koch
- Nicolai Clausen Schack - møllnitz.dk
|
|
Spire |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: David Vignoni (globe, clock face/ring), Anomie (clock hands), David Göthberg (making the clock red, shadows). Anomie and David G (putting all the parts together)., Licens: LGPL
Globe with clock to represent a "current event"
Forfatter/Opretter:
The original uploader was Yzmo at engelsk Wikipedia.
Later versions were uploaded by Tene at en.wikipedia., Licens: LGPLThis image is combined from the following two images.
Nicolai Clausen Schack (1781-1844)