Nganasanere
| Nganasan Tavgi-samojeder | ||
|---|---|---|
 | ||
| Nganasanere 1927 | ||
| Antal og fordeling | ||
| Antal i alt | ||
 Rusland: | 834 (2002) | [1] |
*  Krasnojarsk kraj: | 811 (2002) | [1] |
**  Dolgany-Nenetsk okrug, en del af Krasnojarsk kraj | 766 (2002) | [1] |
*  Leningrad oblast: | 6 (2002) | [1] |
 Ukraine: | 44 (2001) | [2] |
| Etnografi | ||
| Sprog: | Russisk, Nganasan; | |
| Religion: | Shamanisme (der ikke er religion, men at leve i overensstemmelse med jorden, naturen og dyrene) | |
| Levevis: | Jægere og rensdyrnomader; | |
| Udbredelse | ||
 | ||
| Uralske folkegrupper. Nganasans udbredelsesområder med brunrød og påskriften "Nganasan" | ||
Nganasanere eller tavgisamojeder er et samojedisk folk som holder til længst nord i Rusland på Tajmyrhalvøen ved Nordishavet i et område, som indgår i Krasnojarsk kraj.
Nganasanerne er verdens nordligst levende folkegruppe. Før det 17. århundrede levede dette folk længere mod syd i Sibirien. Folket som sådan inddeles gerne i avamer, som lever på vestsiden af Tajmyrhalvøen, og vadejever, som lever på østsiden af Tajmyrhalvøen og på tundraen. Nganasanerne taler nganasansk, et sprog som tilhører den uralske sproggruppe.
Ifølge folketællingen for 2002 var der 834 nganasanere i alt. I 1970 opgjordes antallet til ca. 1000 og i 1979 til ca. 900.[3]
Næringsveje
Traditionelt har dette folk været nomadiske jægere og fiskere, men i løbet af 1900-tallet begyndte de tillige på rendrift for at overleve. De blev da også mere bofaste.
Religion
Nganasanerne har traditionelt været shamanister, men i 1940-erne bestemte magthaverne i Sovjetunionen sig for at bringe shamanismen til ophør, og shamanerne blev fængslede og de hellige shamanistiske symboler konfiskerede.
Antal
Ifølge officielle folketællinger er udviklingen i hovedtræk denne[4]:
| År | Antal | Andel modersmålsbrugere |
|---|---|---|
| 1926 | 807 | 100% |
| 1959 | 748 | 93,4% |
| 1970 | 953 | 75,4% |
| 1979 | 867 | 90,2% |
| 1989 | 1.278 | 83,2% |
Noter
- ^ a b c d "Russian Census of 2002". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 17. april 2011.
- ^ http://2001.ukrcensus.gov.ua/rus/results/nationality_population/ Всеукраїнський перепис населення 2001.
- ^ Uibopuu, s. 306
- ^ Kolga et al., s. 243
Litteratur
- Margus Kolga, Igor Tõnurist, Lembit Vaba, Jüri Vilkberg: Vene impeeriumi rahvaste punane raamat; Tallinn 1993 (estisk)
- Valev Uibopuu: Finnougrierna och deras språk. Kapitel om de finsk-ugriska folkens förflutna och nutid; Studentlitteratur, Lund 1988; ISBN 91-44-25411-3
Eksterne henvisninger
- Florian Siegl: "Nganassaanid. Loengumaterjal"; 2005 Arkiveret 20. juli 2011 hos Wayback Machine (estisk)
- Natalia V. Volodko, Elena B. Starikovskaya, Ilya O. Mazunin, Nikolai P. Eltsov, Polina V. Naidenko, Douglas C. Wallace, and Rem I. Sukernik: "Mitochondrial Genome Diversity in Arctic Siberians, with Particular Reference to the Evolutionary History of Beringia and Pleistocenic Peopling of the Americas" (The American Journal of Human Genetics 82, 2008; s. 1084–1100) (engelsk)
|
 | Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Irina Kazanskaya from Moscow, Russia, Licens: CC BY 2.0
Khanty girls
Forfatter/Opretter: Tango Project], Gnome, og VisualEditor team, Licens: GPL
Icon used to indicate a list
Nganasans, native people of Taimyr peninsula in Siberia, the northernmost human residents of the planet.
