Neutrale cigaretpakker

     Land med neutrale cigaretpakker      Land hvor det er vedtaget, men ikke trådt i kraft endnu
Neutrale cigaretpakker
Et salgsdisplay med neutrale cigaretpakker

Neutrale cigaretpakker er en standardiseret ensartet indpakning af cigaretter og andre tobaksvarer uden nogen form for særlige kendetegn så som særskilte farver, billeder eller logoer. En neutral cigaretpakke er kun forsynet med produktnavn og producent skrevet med en bestemt skrift i en fastlagt størrelse, eventuelle sundhedsadvarsler og andet lovbestemt information.

En række lande har gjort det obligatorisk kun at sælge tobaksvarer i neutrale pakninger. De første lande hvor brug af neutrale pakker blev påbudt var Australien (december 2012)[1][2] efterfulgt af Frankrig (januar 2017),[3] Storbritannien (maj 2017),[4][5] New Zealand (juni 2018),[6][7] Norge (juli 2018),[8][9] Irland (september 2018),[10] Thailand (december 2019)[11] og siden flere andre lande.

I Danmark indfører National handleplan mod børn og unges rygning neutrale cigaretpakker fra 2022.[12] Cigaretpakkerne skal have samme farve og må ikke længere vise tobaksfirmaets logo.[13]

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) opfordrer i ny rapport til indførelsen af plain packaging. Der er klar evidens for effekten af dette tiltag både fra forskningsresultater og nu også fra Australien, som indførte plain packaging i 2012[14]

Forskning i neutral emballage

Forskere ved Sirus har bidraget til en systematisk gennemgang af international forskning om neutral indpakning af tobaksvarer. Gennemgangen blev udført af forskere i Storbritannien i 2012[15]

Nogle af fundene i gennemgangen er:

I alle studier, der undersøgte appel/tiltrækningskraft, var neutrale pakker bedømt som mindre attraktive end tilsvarende pakker med logo/brand-design (almindelige pakker).

  • Neutrale pakker blev anset for at indeholde et produkt af ringere kvalitet og dårligere smag.

Positive indtryk af rygeridentitet og personligstræk, der blev knyttet til specifikke tobaksmærker, blev svækket eller forsvandt helt med neutral emballage.

  • Ikke-rygere og unge reagerede mere negativt på neutrale pakker end rygere og ældre personer.
  • Et klart flertal af undersøgelserne konkluderede, at sundhedsadvarsler blev mere synlige eller fremtrædende i neutrale pakker sammenlignet med almindelige pakker.
  • Neutral emballage syntes at øge de negative følelser, der er forbundet med rygning. En generel opfattelse hos publikum var ofte, at neutrale pakker kan hjælpe til at forebygge, at unge mennesker begynder at ryge, og sørge for at etablerede rygere stopper.

Danmark

National handleplan mod børn og unges rygning fra 2020 indfører blandt andet at tobak skal være under disken, neutrale tobakspakker og røgfri skoletid. Standardiserede tobakspakker (neutrale pakker): Cigaretter og andre tobaksprodukter slut med at fremstille ’gamle’ pakker fra 1. juli 2021, slut med salg af ’gamle’ pakker fra 1. april 2022.[16]

Se også

Referencer

  1. ^ "Cigarette plain packaging laws pass Parliament". ABC News. 21. november 2011.
  2. ^ "Tobacco Plain Packaging Regulations 2011". www.legislation.gov.au.
  3. ^ "La France adopte le paquet de cigarettes neutre" [France adopts neutral cigarette packaging] (fransk). 17. december 2015. Arkiveret fra originalen 8. marts 2020. Hentet 17. december 2015.
  4. ^ "MPs pass legislation to introduce standardised cigarette packaging". The Guardian. 11. marts 2015. Hentet 29. marts 2015.
  5. ^ "UK Government Legislation: The Standardised Packaging of Tobacco Products Regulations 2015". Hentet 29. oktober 2018.
  6. ^ New Zealand Parliament. "Smoke-free Environments (Tobacco Standardised Packaging) Amendment Act 2016", Government Legislation, September 2016. Retrieved on 16 September 2016.
  7. ^ "Smoke-free Environments Regulations 2017. Order in Council". 6. juni 2017. Hentet 13. juni 2017..
  8. ^ "Norway adopts standardised packaging to save lives and prevent suffering from tobacco use | UICC". www.uicc.org.
  9. ^ "Norway | Tobacco Labelling Regulations".
  10. ^ "Plain packaging for cigarettes to begin in September". The Irish Times. Hentet 11. april 2017.
  11. ^ "Thailand first in Asia to roll out plain cigarette packaging". Channel News Asia. 10. september 2019. Arkiveret fra originalen 20. januar 2021. Hentet 1. januar 2021.
  12. ^ Handleplan mod børn og unges rygning regeringen.dk Sundheds- og Ældreministeriet 18. december 2019 hentet 31. december 2020
  13. ^ Debat: Et kæmpe spring mod en røgfri fremtid
  14. ^ Neutrale cigaretpakker giver færre unge rygere
  15. ^ Neutrale cigaretpakker kan give færre rygere
  16. ^ Lovgivning i andre lande

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Belgian cigarette pack (generic).jpg
Plain tobacco packaging in Belgium.
Plain packaging.svg
Forfatter/Opretter: Stickee, Licens: CC BY-SA 4.0
2023 map of countries that have plain packaging laws
 
Plain packaging
 
Passed into law, but not yet in force
Tobacco distributor after plain tobacco packaging.jpg
Forfatter/Opretter: The RedBurn, Licens: CC BY-SA 4.0
A tobacco distributor in Liège, Belgium after plain tobacco packaging. Cigarette packs come out on the right.