Neu-Ulm
Neu-Ulm | |
Våben | Beliggenhed |
(c) Karte: NordNordWest, Lizenz: Creative Commons by-sa-3.0 de | |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Bayern |
Admin. region | Schwaben |
Kreis | Neu-Ulm |
Underinddeling af byer | 12 bydele |
Overborgmester | Gerold Noerenberg (CSU) |
Statistiske data | |
Areal | 80,50 km² |
Højde | 470-527 m |
Indbyggere | 58.707 (31/12/2018) |
- Tæthed | 729 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | NU |
Postnr. | 89201–89233 |
Tlf.-forvalg | 0731, 07307, 07308 |
Koordinater | 48°23′N 10°00′Ø / 48.383°N 10.000°ØKoordinater: 48°23′N 10°00′Ø / 48.383°N 10.000°Ø |
Hjemmeside | www.neu-ulm.de |
Neu-Ulm er en by i Tyskland i delstaten Bayern med omkring 50.000 indbyggere. Byen ligger ved den højre bred af Donau i Schwaben med Ulm på den anden side af floden. Byen opstod da grænsen mellem Bayern og Württemberg gik langs Donau og Ulm blev delt i to. Andre nabobyer er Senden, Pfaffenhofen an der Roth, Holzheim, Nersingen og Elchingen.
Historie
Den moderne historie til Neu-Ulm begyndte da Ulm blev delt mellem Kongedømmet Bayern og Kongedømmet Württemberg i 1810. Donau blev grænse mellem disse kongedømmer, og landområderne på højresiden af floden blev en del af Bayern. Dette var starten for Neu-Ulm som en selvstændig by.
På denne tid var Neu-Ulm meget lille med kun et par huse, værtshuse og landsbyen Offenhausen. Den blev stadig kaldt "Ulm am rechten Donauufer" (Ulm på højresiden af Donau). Navnet Neu-Ulm blev først nævnt i 1814. Byen begyndte først at vokse i 1841, da Frankfurter Bundesversammlung annoncerede at de ville bygge fæstningen Bundesfestung.
Efter ønske fra Kong Ludwig 1. blev Neu-Ulm en del af fæstningen. Efter at Neu-Ulm blev knyttet til jernbanelinjen til Augsburg i 1853 kom soldater til byen og der blev oprettet en garnison her.
Byen begyndte først at blomstre under borgmester Josef Kollmann mod slutningen af 1800-tallet. En sporvognslinje mellem Ulm og Neu-Ulm blev bygget i 1897 og i 1900 blev vandtårnet (som stadig er et landemærke) bygget. I 1906 begyndte man at udvide Neu-Ulm udenfor bymurene. De første fabrikker blev bygget og byen fortsatte med at blive udvidet.
Efter 1. verdenskrig blev garnisonen nedlagt. Befolkningstallet og velstanden voksede og Neu-Ulm blev en rig by. 2. verdenskrig ramte derimod byen hårdt, og cirka 80 % af bygningerne blev ødelagt under allierede bombetogter. Alle broerne over Donau mellem de to byer blev også ødelagt.
Eksterne links
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Neu-Ulm
|
|
Medier brugt på denne side
(c) Karte: NordNordWest, Lizenz: Creative Commons by-sa-3.0 de
Location map of Germany
Forfatter/Opretter: Original uploader was Heinzkoch at de.wikipedia, Licens: CC BY-SA 3.0
Blick über den belebten Neu-Ulmer Petrusplatz nach Ulm (Münster im Hintergrund)