Nestor Makhno
| Nestor Makhno | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Pseudonym | батька Махно  |
| Kæle/øgenavn | ба́тько Махно́ |
| Født | 7. november 1888 Huljajpole, Ukraine |
| Død | 25. juli 1934 (45 år) Paris, Frankrig |
| Dødsårsag | Tuberkulose |
| Gravsted | columbarium du Père-Lachaise |
| Nationalitet |  Ukrainsk |
| Søskende | Savelij Machno |
| Ægtefælle | Galina Kusmenko |
| Barn | Olena Machno |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Anarkist, revolutionær, guerillaleder |
| Arbejdssted | Kijev, Kharkiv, Huljajpole |
| Kendte værker | Den Revolutionære Anarkists ABC, Minder |
| Påvirket af | Pjotr Arsjinov |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Néstor Ivanovitj Makhno (russisk: Не́стор Ива́нович Махно́, tr. Néstor Ivánovitj Makhnó; født 7. november 1888 i Aleksandrov ujezd (nu Zaporizjzja oblast), Jekaterinoslav guvernement, Det Russiske Kejserrige, død 6. juli 1934 i Paris, Frankrig) var en ukrainsk anarkistisk bonde og guerillaleder. Fra 1918, da den russisk borgerkrig brød ud, var Makhno leder af en bondehær, den såkaldte "Sorte Hær", som efter tur kæmpede imod de tyske, østrigske, Den Hvide Hærs samt Den Røde Gardes styrker i Ukraine.
Makhnos guerillastyrke bestod af omkring 50.000 mand til hest, der ofte formåede at overrumple og overliste fjenden. Trumfkortet var tatjankaen, et hestespand med et maskingevær på hjul. Samtidig formåede han at få oprettet en suveræn anarkistisk bonderepublik i det vidstrakte område: hele det østlige Ukraine. Som medhjælpere i dette arbejde havde han blandt andre den russiske anarkist Voline (1885 –1945), der tillige blev folkebevægelsens historieskriver.
Makhnos anarkistarmé fik i begyndelsen støtte fra bolsjevikkerne i kampen mod den fælles fjende, Den Hvide Hær. Men efter, at de hvide havde lidt nederlag, kunne bolsjevikkerne og Makhno ikke enes, og Makhno måtte kæmpe mod den Røde Hær, hvilket endte i nederlag. Makhno måtte flygte til Rumænien i 1921, og endte med at leve i eksil i Paris sammen med sin kone, Halyna, og datter, Yelena. Makhno blev god ven med Buenaventura Durruti, da denne var i Paris, og Durruti fik et dybt indtryk af hans militære begavelse, hvilket han drog nytte af under det spanske borgerkrig i 1936.
I sine sidste leveår døjede Makhno med fysiske mén efter hans egen deltagelse på frontlinjerne i flere militære kampe, og han døde i 1934, 45 år gammel, af tuberkulose-relaterede årsager.
Citat
- "Kun ved at afskaffe enhver regering og enhver repræsentant for autoritet, ved radikalt at nedbryde enhvert politisk, økonomisk og statsligt falsum, ved udryddelsen af staten ved en social revolution, kan et virkeligt system af arbejder- og bonderåd sikres, opnås og udvikles mod socialisme."
Litteratur
- Voline. (1954). Nineteen-seventeen: the Russian Revolution betrayed. Ed. Rudolf Rocker. Holley Cantine. London: Freedom Press.
- Voline. (1974). The Unknown Revolution. Ed. Rudolf Rocker. New York: Free Life Editions.
Se også
- Krasnye djavoljata, sovjetisk film løst baseret på dele af Makhnos liv
Eksterne henvisninger
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Medier brugt på denne side
Nestor Makhno (Q47900) (1888–1934) in a displaced persons camp in Romania (source on talk page)
Lesser Coat of Arms of Ukraine, the so called Tryzub. A stylised trident symbol in gold on a background shield of blue.