Nes (Eysturoy)

Nes ; (dansk: Næs)
Indbyggere (2015)	327
Kommune	Nes kommuna
Postnummer	FO 655
Markatal	20
	v; d; r;

For alternative betydninger, se Nes. (Se også artikler, som begynder med Nes)

Nes (dansk Næs) er en bygd på Færøerne beliggende i den sydlige ende af Eysturoy, på østsiden af Skálafjørðurs munding. Bygden havde i 2015 327 indbyggere. Nes udgør sammen med Toftir og Saltnes Nes kommuna som har kontorer i Nes.

Kirken

Når man passerer Fríðrikskirkjan efter Toftir og kommer til Nes, ligger den typiske færøske kirke Nes Kirkja på skrænten ned mod Skálafjørður, med udsigt til Tórshavn og Nólsoy. Kirken fra 1843 er ikke den første kirke på stedet. De første kirker blev opført i tidsrummene 1679-1691 og 1715-1762. Den nuværende kirke er opført som en rektangulær sorttjæret træbygning på en hvidmalet stensokkel med tag af gråt skifer. Over vestenden er der opført en diagonalstillet tagrytter. Kirken måler 15,50 meter i længden og 7,10 meter i bredden. Kirken havde tidligere små vinduer som er afløst af nye, hvoraf der er 6 på nordsiden samt 7 på sydsiden. I korgavlen sidder højt oppe, et halvrundt vindue. Indgangsdøren, der fører ind til forkirken, sidder i nordsiden under tagrytteren. Indvendigt står kirken ubemalet med åben tagstol. Koret er adskilt fra det øvrige kirkerum ved et smukt udskåret korgitter med diverse symboler. Altertavlen, "Gethsemane", er en kopi af Wenzel Tornøe fra 1869. Døbefonten er af hvidmalet træ, den er ottekantet hvilende på en snoet søjle med blomsterranker. På væggen hænger et krucifiks. På bagsiden af prædikestolen hænger to mindetavler, opsat i 1744 af provst Andreas Djurhuus, over hans to koner, der begge døde i barselsengen. Kirkens klokke menes at være den ældste, der stadig er i brug på Færøerne. Den er støbt i Amsterdam i 1694. I kirken hænger en model af sluppen "Saltaire". Kirken har 200 siddepladser, men bruges nu sjældent, efter Fríðrikskirkjan blev indviet i 1994. Kirken er en del af Nes Prestagjald.

Historie

Lokalmuseet for Nes Kommune i Nes består af fire huse fra det 19. århundrede:

Den gamle præstegård fra 1863 som nu fungerer som museum, blev bygget i 1863 af den kendte præst og filolog, V U Hammershaimb, faderen til den moderne færøske retskrivning. Den gamle præstegård repræsenterer gejstligheden og embedsstanden i samfundet.

Den gamle gård fra 1845 med det traditionelle færøske græstag, stalden i den ene ende, i midten røgstuen (roykstova) som arbejds- og sovested med køjer, jordgulv, det åbne ildsted (grúgva) og lyrehul (ljóari) som røgaftræk og lysindtag i taget, i den anden ende af huset er glasstuen (glasstova), med vinduer og bilæggerovn.

Fiskerens hus fra 1875. Græstaget er erstattet af eternit. Huset fra 1876 har bevaret græstaget, men huset viser en mere moderne tilgang med komfur.

Nes er første gang nævnt i Hundebrevet fra 1300-tallet.

Den 14. april 1945 under den 2. verdenskrig kom de første britiske soldater til Færøerne, og allerede den 14. april kunne de flytte til Skálafjørður. I Nes placerede Royal Navy en kanonstilling og en bunker, som skulle forsvare oliedepotet i Nes og indløbet til fjorden Skálafjørður, som fungerede som naturhavn for de engelske krigsskibe og derfor ville være attraktive mål for tyskerne.