Neptuns måner
Planeten Neptun har pr. 2024 16 kendte måner.[1] Den største, Triton, blev fundet som den første af William Lassell, blot 17 dage efter at selve Neptun blev opdaget. Derefter skulle der gå over hundrede år før den næste Neptun-måne, Nereid, blev opdaget.
Efter rumsonden Voyager 2 fløj forbi Neptun og dens måner i 1989, kunne man føje yderligere fire måner til listen: Despina, Galatea, Naiad og Thalassa. Eksistensen af månerne Larissa og Proteus blev også endeligt bekræftet med Voyager 2 — dem havde man dog allerede fået et glimt af tilbage i 1981.
Siden har man fra astronomiske observatorier her på Jorden fundet yderligere syv måner. De senest opdagede er S/2021 N 1 og S/2002 N 5. Sidstnævnte blev opdaget i 2002, men “forsvandt”, indtil den i 2021 blev genopdaget sammen med S/2021 N 1 af et hold astronomer.
Oversigt
I tabellen herunder findes oplysninger om de enkelte pr. 2020 kendte måner sorteret efter stigende afstand til Neptun, og dermed også efter stigende omløbstider. For en alfabetisk oversigt, se kategorien "Neptuns måner".
| Navn | Nr. | Opdaget | Diameter i kilometer | Banehældning i fh. t. Neptuns ækv. | Omløbsbanens halve storakse i kilometer | Omløbstid | Excentricitet |
| Naiad | III | 22. sep 208 | 52,0 – 96,0 | 4,755 | 48 227 | 7t 6m 0,0s | 0,0004 |
| Thalassa | IV | 18. sep. 1989 | 52,0 – 108 | 0,2 | 50 075 | 7t 30m 0,0s | 0,0002 |
| Despina | V | 28. jul. 1989 | 128 – 180 | 0,08 | 52 526 | 8t 2m 24,0s | 0,0002 |
| Galatea | VI | 28. jul. 1989 | 144 – 204 | 0,065 | 61 593 | 10t 17m 45,0s | 0 |
| Larissa | VII | 24. maj 1981 | 168 – 216 | 0,205 | 73 548 | 13t 19m 12,0s | 0,0014 |
| Proteus | VIII | 24. maj 1981 | 402 – 436 | 0,026 | 117 647 | 1d 2t 56m 8,0s | 0,0005 |
| Triton | I | 10. okt. 1846 | 2707 | 130,267 | 354 800 | 5d 21t 2m 52,8s | 0 |
| Nereid | II | 1. maj 1949 | 340 | 32,55 | 5 513 400 | 360d 3t 16m 8,0s | 0,76 |
| Halimedes | IX | 14. aug. 2002 | 48,0 | 99,06 | 15 728 000 | 5a 53d 11t 2m 0,0s | 0,5711 |
| S/2002 N 2 | — | 14. aug. 2002 | 48,0 | 65,22 | 22 422 000 | 7a 357d 7t 41m 0,0s | 0,2931 |
| S/2002 N 3 | — | 13. aug. 2002 | 48,0 | 55,38 | 23 571 000 | 8a 245d 20t 24m 0,0s | 0,4237 |
| Psamathe | X | 29. aug. 2003 | 28,0 | 137,391 | 46 695 000 | 24a 349d 22t 0m 0,0s | 0,4499 |
| S/2002 N 4 | — | 14. aug. 2002 | 48,0 | 147,87 | 48 837 000 | 25a 242d 17t 45m 0,0s | 0,4945 |
| Hippocamp | — | 1. juli 2013 | 8 - 10 | 0,0 | 105 300 | 0,9362 døgn | 0,000 |
Se også
Referencer
- ^ "New Uranus and Neptune Moons". Earth & Planetary Laboratory. Carnegie Institution for Science. 23. februar 2024. Arkiveret fra originalen 23. februar 2024. Hentet 23. februar 2024.
Eksterne henvisninger
Medier brugt på denne side
This diagram shows the orbits of several moons located close to the planet Neptune. All of them were discovered in 1989 by NASA's Voyager 2 spacecraft, with the exception of S/2004 N 1, which was discovered in archival Hubble Space Telescope images taken from 2004 to 2009. The moons all follow prograde orbits and are nestled among Neptune's rings (not shown). The outer moon Triton was discovered in 1846 — the same year the planet itself was discovered. Triton's orbit is retrograde, suggesting it is a captured Kuiper Belt object and therefore a distant cousin of Pluto. The inner moons may have formed after Triton's capture several billion years ago.