Neoliberalisme

Neoliberalisme eller nyliberalisme er en politisk ideologi, der i modsætning til socialliberalismen og i forlængelse af den klassiske liberalisme er imod enhver form for statslige indgreb i samfundslivet og markedsøkonomien.[1] Begrebet er dog, især historisk, også blevet brugt i andre betydninger, sådan at det hører til i gruppen af politiske begreber, hvis indhold der ikke er en entydig opfattelse af i alle situationer – på samme måde som eksempelvis begrebet demokrati.[2] Især blev udtrykket fra slutningen af 1930'erne og nogle årtier frem brugt som nærmest synonymt med socialliberalisme eller ordoliberalisme.

Siden 1970'erne er det blevet brugt i sin nuværende betydning. Udtrykket bruges ofte nedsættende af kritikere af neoliberalismen,[3][4] men er også udbredt som en neutral betegnelse i videnskabelige politologiske sammenhænge.[5][6] Moderne tilhængere af neoliberale ideer anvender derimod sjældent selv begrebet.[7]

Walter Lippmann-kollokviet

I 1938 afholdt en gruppe på 26 intellektuelle, som talte nogle af tidens mest prominente fortalere for liberalismen, en konference i Paris med navnet "Colloque Walter Lippmann" ("Walter Lippmann-kollokviet"), opkaldt efter den amerikanske skribent og journalist Walter Lippmann. Formålet for en del af deltagerne var at grundlægge en ny liberalisme som en tredje vej mellem den klassiske laissez faire-liberalisme og socialismens kollektivisme.[8] På mødet blev udtrykket neoliberalisme foreslået af den tyske sociolog og økonom Alexander Rüstow for at markere forskellen til den gamle laissez-faire-liberalisme.[8] Neoliberalismen skulle her stå for en filosofi, der prioriterede fri prisdannelse og foretagsomhed, konkurrence og en stærk og upartisk stat.[8] Det sidste var det afgørende element, der skulle adskille den nye fra den gamle liberalisme. Blandt tilhængerne af disse tanker på mødet var Rüstow, Lippmann og den tyske økonom Wilhelm Röpke, mens en anden gruppe af deltagerne, ikke mindst Friedrich von Hayek og Ludwig von Mises, var fortalere for en mere traditionel klassisk liberalisme (også kendt som "Manchesterliberalisme").[9] Neoliberalismen i Rüstows forstand med en klar og aktiv statslig rolle i samfundsøkonomien er et eksempel på socialliberale tanker, ikke mindst i den særlige tyske liberale variant ordoliberalismen, som lå til grund for den såkaldte sociale markedsøkonomi, som blev opbygget i Vesttyskland efter 2. Verdenskrig under den tyske finansminister og senere kansler Ludwig Erhard.[10] Også tankerne hos den britiske teoretiker og sociolog Leonard Trelawny Hobhouse, der er kendt som en af de oprindelige store fortalere for socialliberalismen, blev tidligere (i tiden før 2. verdenskrig) betegnet som nyliberale.[11]

Senere betydningsændring

I 1950'erne og 1960'erne blev neoliberalismen af de fleste forskere betragtet som en reference til den sociale markedsøkonomi og dens fremmeste teoretikere som Röpke, Rüstow og Walter Eucken.[12] Under Augusto Pinochets militærregime i Chile 1973-1990 begyndte modstandere heraf imidlertid at omtale de økonomiske principper, der indførtes i landet, bl.a. inspireret af den amerikanske økonom Milton Friedman, som neoliberale. Denne sprogbrug spredte sig i 1970'erne og 1980'erne til den akademiske verden, og i de seneste årtier er denne brug af ordet, som nærmest er diametralt modsat den tidligere betydning, blevet den helt dominerende.[12]

Neoliberale retninger

Monetarismen og public choice-teorien er eksempler på vigtige neoliberale retninger.[10]

Kilder

  1. ^ Opslagsordet neoliberalisme i Den Danske Ordbog, ordnet.dk besøgt 23. november 2018.
  2. ^ Taylor C. Boas, Jordan Gans-Morse (juni 2009). "Neoliberalism: From New Liberal Philosophy to Anti-Liberal Slogan". Studies in Comparative International Development. 44 (2): 137-61. doi:10.1007/s12116-009-9040-5. Neoliberalism shares many attributes with “essentially contested” concepts such as democracy, whose multidimensional nature, strong normative connotations, and openness to modification over time tend to generate substantial debate over their meaning and proper application.
  3. ^ Noel Castree (2013). A Dictionary of Human Geography. Oxford University Press. s. 339. ISBN 9780199599868. 'Neoliberalism' is very much a critics' term: it is virtually never used by those whom the critics describe as neoliberals.
  4. ^ Daniel Stedman Jones (21. juli 2014). Masters of the Universe: Hayek, Friedman, and the Birth of Neoliberal Politics. Princeton University Press. s. 13. ISBN 978-1-4008-5183-6. Friedman and Hayek are identified as the original thinkers and Thatcher and Reagan as the archetypal politicians of Western neoliberalism. Neoliberalism here has a pejorative connotation.
  5. ^ Taylor C. Boas, Jordan Gans-Morse (juni 2009). "Neoliberalism: From New Liberal Philosophy to Anti-Liberal Slogan". Studies in Comparative International Development. 44 (2): 137-61. doi:10.1007/s12116-009-9040-5. Neoliberalism has rapidly become an academic catchphrase. From only a handful of mentions in the 1980s, use of the term has exploded during the past two decades, appearing in nearly 1,000 academic articles annually between 2002 and 2005. Neoliberalism is now a predominant concept in scholarly writing on development and political economy, far outpacing related terms such as monetarism, neoconservatism, the Washington Consensus, and even market reform.
  6. ^ Springer, Simon; Birch, Kean; MacLeavy, Julie, red. (2016). The Handbook of Neoliberalism. Routledge. s. 1. ISBN 978-1138844001. Neoliberalism is easily one of the most powerful concepts to emerge within the social sciences in the last two decades, and the number of scholars who write about this dynamic and unfolding process of socio-spatial transformation is astonishing.
  7. ^ Rowden, Rick (6. juli 2016). "The IMF Confronts Its N-Word". Foreign Policy. Hentet 2018-11-23.
  8. ^ a b c Plehwe, Dieter (2009). Philip Mirowski og Dieter Plehwe (red.). The Road from Mont Pèlerin: The Making of the Neoliberal Thought Collective. Harvard University Press. ISBN 978-0-674-03318-4. Hentet 22. august 2012.
  9. ^ Rosenblatt, Helena (2012). French Liberalism from Montesquieu to the Present Day. Cambridge University Press. s. 214-219.
  10. ^ a b Torben W. Grage: opslagsordet neoliberalisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2018.
  11. ^ Thorsen, Dag Einar: Opslagsordet Nyliberalisme i Store norske leksikon. Dateret 20. oktober 2014. Hentet 23. november 2018.
  12. ^ a b Boas, Taylor C og Jordan Grans-Morse: "Neoliberalism: From New Liberal Philosophy to Anti-Liberal Slogan". Studies in Comparative International Development, 21. februar 2009.

Eksterne henvisninger

Autoritetsdata