Nena
Nena | |
---|---|
Nena optræder under Münchner Sommernachtstraum (2013) | |
Information | |
Født | Gabriele Susanne Kerner 24. marts 1960 (63 år) Hagen, Nordrhein-Westfalen, Tyskland Hagen, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
Genre | Pop |
Beskæftigelse | Vokalist |
Instrumenter | |
Vokal |
Nena født Gabriele Susanne Kerner (24. marts 1960 i Hagen, Nordrhein-Westfalen, Tyskland) er sangerinde, skuespiller og medstifter (sammen med tre andre) af "Den Ny Skole i Hamborg" Neue Schule Hamburg, en skole opbygget efter samme principper som Sudbury model. Hun blev internationalt kendt i 1984 med sangen 99 Luftballons (på engelsk hedder den 99 Red Balloons). Nena kan betegnes som en af de seneste kunstnere af den tyske musikbølge fra 1970'erne og starten af 1980'erne, som gik under fællesbetegnelsen Neue Deutsche Welle, og som også omfatter kunstnere som Nina Hagen. Nena var også navnet på det band, som hun stod i spidsen for i perioden 1981-1987. I 2002 genudsendte hun en del af de største hits med stor succes.
Biografi
Opvækst
Gabriele Susanne Kerner blev født i 1960 i en familie i den lille by Breckerfeld nær Hagen. Hun voksede op i Breckerfeld og flyttede siden til Hagen. Allerede som treårig fik hun på en ferierejse til Spanien med sine forældre kælenavnet "Nena", som er spansk og betyder “lille pige”. I 1977 forlod hun gymnasiet uden at have taget sin afsluttende eksamen, men gik i stedet I lære hos en guldsmed.
Karrieren starter
Hendes musikalske karriere startede I sommeren 1979, hvor guitaristen Rainer Kitzmann tilbød hende at være forsanger I hans band The Stripes. Gruppen havde faktisk et mindre hit med sangen Ecstasy, men et reelt gennembrud blev det ikke til, og gruppen gik i glemmebogen.
I 1981 flyttede Nena og hendes daværende kæreste, trommeslageren Rolf Brendel, til Vestberlin, hvor de mødte resten af de musikere, der siden blev til rockgruppen Nena, nemlig guitaristen Carlo Karges, tangentspilleren Uwe Fahrenkrog-Petersen, og bassisten Jürgen Dehmel. I 1982 udsendte Nena den første single Nur geträumt. Nena kom med i TV-showet Musikladen, og så tog tingene fart. Singlen blev solgt i 40.000 eksemplarer dagen efter hendes fjernsynsoptræden og røg direkte ind på en 2. plads på den officielle tyske salgs-hitliste. Uden at vide det havde folk været vidne til det, der skulle vise sig at være den største tysksprogede musiksucces siden Marlene Dietrichs succes i 1930'erne.
International succes og opløsning
Året efter, i 1983 kom det første album, der bare hed "Nena". Udover Nur Geträumt indeholdt det hit-singler som Leuchtturm og ikke mindst verdenshittet 99 Luftballons (der siden blev udsendt på engelsk med titlen 99 Red Balloons, men i mange lande inklusiv USA var det den tyske version, der hittede). Sangen blev i 1983 nummer 1 på den tyske salgs-hitliste, og på hitlisterne i hele Europa inklusiv den engelske (den engelsk sprogede version – nåede placering som nummer 1) og den amerikanske (den originale tyske version – bedste placering som nummer 2). Den dag i dag er sangen den mest solgte tysksprogede single nogensinde, og kendes af folk i alle lande. I årene herefter opnåede gruppen stor succes med sine i alt 4 albums, der alle indeholder flere hitsingler, herunder Irgendwie, Irgendwo, Irgendwann.
Gruppen opløstes i 1987 og Nena fortsatte som solist.
Eksterne henvisninger
- Nena på Internet Movie Database (engelsk)
- Nena på Filmdatabasen
- Nena på Filmdatabasen
- Nena på AlloCiné (fransk)
- Nena på The Movie Database (engelsk)
- Nenas officielle hjemmeside
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Michael Movchin, Licens: CC BY-SA 3.0
Nena beim Sommernachtstraum 2013 in München beim Olympiapark