Nelson Can

Nelson Can
Signe SigneSigne og Selina Gin. Foto: Kim Matthäi Leland
Information
OprindelseDanmark Danmark
Aktive år2011–2020
PladeselskabLike A Can Of Beans Records
MedlemmerSigne SigneSigne (bas), Selina Gin (sang, percussion) og Maria Juntunen (trommer)
Tidligere medlemmerTam Vibberstoft (trommer)
Eksterne henvisninger
http://www.nelsoncan.com

Nelson Can var en dansk rocktrio, der blev dannet i 2011, og som primært anvendte vokal, bas og trommer. Bredere harmonier blev opnået med bl.a. fløjten, nynnen samt vokalharmonier. I modsætning til mange andre rockgrupper, blev der aldrig spillet guitar i Nelson Can.

Deres debutsingler "Apple Pie" og "People's Republic of China" blev udgivet på det nu lukkede musikforum bandbase.dk. Førstnævnte nåede at blive én af de sidste redaktionsanbefalede singler, før siden lukkede ned. Siden opnåede de en fanskare, før den daværende trommeslager Tam Vibberstoft forlod bandet og blev erstattet af Maria Juntunen.

Signe SigneSigne og Selina Gin stiftede tidligere sammen punkbandet Niels På Dåse, der senere ændrede navn til Nelson Can (Niels På: Nels-on / Dåse: Can). Bandet udgav herefter en række EP'er og singler, heriblandt den velmodtagne dobbeltsingle "Call Me When You Wanna Get Laid / Attack", inden de i 2014 udgav deres første album Now Is Your Time to Deliver, der desuden udkom digitalt. Albummet blev udgivet på bandets eget pladeselskab Like A Can Of Beans Records og finansieret gennem crowdfunding. Bandet indsamlede 25.228 DKK, hvilket var 170 % af deres mål.[1] Now Is Your Time to Deliver fik 4 af 6 mulige stjerner i Gaffa.[2]

EP'en EP3 fra 2017 blev rigtig fint modtaget af anmelderne og fik blandt andet 5/6 stjerner i Gaffa,[3] 5/6 stjerner i Soundvenue[4] og 5/6 hjerter i Politiken.[5]

Albummet So Long Desire blev udsendt 30. januar 2020. Albummet markerede sammen med to koncerter i henholdsvis VoxHall i Århus (29. januar 2020)[6] og Store Vega i København (30. januar 2020)[7][8] afslutningen på bandet, som herefter opløses[9]. So Long Desire fik blandt andet 6/6 stjerner i Gaffa[10] og 5/6 stjerner i Soundvenue[11].


Medlemmer

Trommeslager Maria Juntunen. Foto: Kim Matthäi Leland
  • Selina Gin, vokal, percussion, synthesizer (2011-2020)
  • Maria Juntunen, trommer (2012-2020)
  • Signe SigneSigne (Signe Wisby Tobiassen), bas, vokal (2011-2020)
  • Tam Vibberstoft, trommer (2011-2012)

Medieoptrædener

Nelson Can spillede førstesinglen "Talk About It" fra deres debutplade Now Is Your Time to Deliver i GO' Morgen DanmarkTV 2 den 16. september 2014.

Nelson Can optrådte til P3 Guld 22. september 2017 med nummeret Break Down Your Walls der tidligere på året var ugens uundgåelige på P3.[12]

Diskografi

Album

  • Now Is Your Time to Deliver (2014)
  • So Long Desire (2020)

EP

  • EP (2012)
  • EP2 (2014)
  • EP3 (2017)

Referencer

  1. ^ "Nelson Can - Debutalbum!". Hentet 2014-10-04.
  2. ^ Jeppesen, Lars Löbner (2014-09-13). "Nelson Can Now Is Your Time To Deliver". Gaffa. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2014. Hentet 4. oktober 2014.
  3. ^ Nielsen, Simon (29. september 2017). "Nuanceret og hypnotiserende melankoli". Gaffa. Hentet 2. januar 2018.
  4. ^ Voss, Frederik (10. oktober 2017). "Nelson Can viser stor diversitet med 18 minutters imponerende fokuseret sangskrivning". soundvenue.com. Hentet 2. januar 2018.
  5. ^ Lund, Simon (13. oktober 2017). "Nelson Can leverer en af årets bedste danske rockudgivelser". Politiken. Hentet 2. januar 2017.
  6. ^ Mogensen, Brian (30. januar 2020). ANMELDELSE: Det fineste farvel til Nelson Can Arkiveret 31. januar 2020 hos Wayback Machine minbynews.dk. Hentet 2020-01-31
  7. ^ Stolberg, Kjartan F. (31. januar 2020). Nelson Can sluttede på toppen med rørende og vidunderligt smittende afskedskoncert i Store Vega soundvenue.com. Hentet 2020-01-31.
  8. ^ Frank, Nanna (31. januar 2020). Et farvel til det, der engang var Gaffa. Hentet 2020-01-31.
  9. ^ Kleis, Petra (22. januar 2020). Nelson Can siger farvel i eksklusivt breakup-interview Gaffa. Hentet 2020-01-31.
  10. ^ Frank, Nanna (24. januar 2020) Side om side med rockens mastodonter Gaffa. Hentet 2020-01-31.
  11. ^ Stolberg, Kjartan F. (31. januar 2020). Nelson Cans ambitiøse svanesang, ‘So Long Desire’, er både sårbar og gribende soundvenue.com. Hentet 2020-01-31.
  12. ^ P3 guld

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Maria Juntunen - Nelson Can.jpg
Forfatter/Opretter: Kim Matthäi Leland, Licens: CC BY-SA 4.0
Trommeslager Maria Juntunen fra Nelson Can
Nelson Can.jpg
Forfatter/Opretter: Kim Matthäi Leland, Licens: CC BY-SA 4.0
Signe SigneSigne og Selina Gin fra Nelson Can