Neil Robertson

Neil Robertson

Neil Robertson at Snooker German Masters (DerHexer) 2013-01-30 07.jpg
(c) DerHexer, Wikimedia Commons, CC-by-sa 4.0
Personlig information
Kæle/øgenavnThe Thunder from Down Under Rediger på Wikidata
Født11. februar 1982 Rediger på Wikidata
Melbourne Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseSnooker spiller Rediger på Wikidata
Deltog i2011 Masters,
2013 Masters,
2014 Masters,
2009 Masters,
Masters 2010 med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Neil Robertsons hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
(c) Martin Rulsch, Wikimedia Commons, CC BY-SA 4.0
Neil Robertson (2014).

Neil Robertson (født 11. februar 1982 i Melbourne) er en australsk professionel snookerspiller. Han er den første australske spiller som har vundet en rangeringsturnering og vandt VM i snooker i 2010.

Karriere

Robertson blev professionel i 1998 og vandt i 2003 verdensmesterskabet for spillere under 21 år. I løbet af sæsonen 2005/2006 kom han til fire kvartfinaler, blandt andet i verdensmesterskabet hvor han tabte 13-12 til den kommende mester Graeme Dott. I løbet af sæsonen formåede han for første gang ind i top seksten på verdensranglisten og var for sæsonen 2006/2007 rangeret som nummer tretten. Efter dette har han holdt sig i top 16 og sprunget til førstepladsen i efteråret 2010.

Efter de indledende runder i Grand Prix mødte Robertson Ronnie O'Sullivan i kvartfinalen, en kamp han vandt overbevisende 5-1. Han mødte derefter Alan McManus som han slog 6-2 og var således klar til sin første finale i en rangeringsturnering. Her mødte han en anden finaledebutant i Jamie Cope som han slog komfortabelt 9-5 og vandt således sin første rangeringsturnering.

I de to følgende turneringer røg Robertson ud tidligt, men han var tilbage i form til Welsh Open. Efter sejre over Stephen Hendry, Ronnie O'Sullivan og Steve Davis mødte han, meget overraskende, Andrew Higginson i finalen. Higginson blev omtalt som den mest overraskende finalist gennem tiderne og Robertson gik hurtigt op i en 6-2-føring. Higginson tog derefter seks partier i streg, før Robertson tog de tre sidste partier for at sikre sig sejren med mindst mulig margin. Han blev dermed den første spiller i flere år som har vundet to rangeringssejre i samme sæson og er rangeret som nummer syv på verdensranglisten for sæsonen 2007/2008.

For sæsonen 2008/2009 er han rangeret som nummer ti. Han vandt sin tredje sejr i karrieren da han slog Matthew Stevens 9-7 i finalen ved Bahrain Championship i november 2008.

(c) DerHexer, Wikimedia Commons, CC-by-sa 4.0
Neil Robertson ved German Masters 2013

Han vandt VM i snooker i 2010 efter at have besejret Graeme Dott 18-13 i finalen. I efteråret 2010 vandt han sin sjette rangeringsturnering, World Open, efter at have besejret Ronnie O'Sullivan 5-1 i finalen. Samtidig sprang han til førstepladsen på verdensranglisten og blev dermed den ottende spiller som har været rangeret som nummer ét.

Robertson har 3 maximum breaks (147) i karrieren.

Robertson vandt UK Championship mod Mark Selby i 2013 med 10-7. I første session var han et godt stykke bagud, men i anden session kom han stærkt tilbage og da Selby brændte sin chance i 16. parti, kørte Robertson sejren sikkert hjem.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side