Neger

For alternative betydninger, se Neger (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Neger)

Neger (afledt af latin: niger, "sort") er en betegnelse, der især tidligere er blevet brugt om personer med sort eller brun hudfarve,[1] hvis forfædre oprindeligt har været hjemmehørende i Afrika.[2] I dag foretrækker mange danskere i stedet at bruge udtryk som sort, afrikaner eller eksempelvis (om sorte i USA) afrikansk-amerikaner/afroamerikaner, idet ordet neger af mange opfattes som gammeldags eller nedsættende.[1][2] Især personer af den ældre generation bruger dog fortsat ordet som et neutralt udtryk for befolkningsgruppen.[3] Om danskere af afrikansk oprindelse bruges i dag også betegnelsen afrodansker.[4][5][6]

Etymologi

Ordet neger er på dansk sandsynligvis lånt fra tysk, der igen har lånt ordet fra fransk nègre, (af spansk og portugisisk negro), der stammer fra det latinske niger med betydningen "sort".[7][1]

Det er usikkert, hvornår ordet dukkede op i dansk sprogbrug, men det optrådte i hvert fald i slutningen af 1680'erne, hvor Det Vestindisk-guineiske Kompagnis direktion i København beordrede guvernøren på St. Thomas til om muligt at "finde eet Par smucke smaae Neger-Børn, som dog nogenledis kand hielpe sig self" og sende dem til Danmark. [8] Ordbog over det danske Sprog har registreret brug af ordet i 1726.[7]

Otto Kalkars Ordbog til det ældre danske sprog (1300-1700) kender ikke ordet, men det forekommer i Molbechs Danske Ordbog fra 1833. Her er det tilsyneladende ligestillet med det ældre mor (med langt o) eller mormand – jævnfør maurer, der havde afløst det endnu ældre danske blaamand. Ordet blåmand kan skyldes at blå i ældre tid betød sort/mørk, eller det kan bygge på tuaregernes blå klædedragt.[kilde mangler]

Brug af ordet

Udviklingen i synet på brugen af ordet neger og andre betegnelser for befolkningsgruppen på dansk afspejler i høj grad udviklingen i sprogbrugen i USA, men med en tidsmæssig forsinkelse.[9][10]

Amerikansk sprogbrug

Marcus Garvey, stifteren af Universal Negro Improvement Association, i 1924.

I slaveriets begyndelse blev de indskibede mennesker fra Afrika omtalt som blacks og Africans. Blandt slaverne selv vandt Africans udbredelse og afspejlede derved det bånd til Afrika, som var stærkt for de første generationer. De hvide europæere skelnede i denne første periode mellem frie afrikanere og slaver, free og slave. Kendte man ikke en persons status, eller ønskede man at referere til hele gruppen af slaver og frie, anvendte man betegnelserne nigger eller negro, der begge refererede til personernes hudfarve.[11] Noah Webster, der i slutningen af 1700-tallet forsøgte at udvikle et sprogligt lettere engelsk, indførte blandt andet stavemåden "neger" som erstatning for "negro".[12] Nigger fik dog allerede i 1800-tallets første tredjedel en nedsættende betydning og blev betragtet som fornærmende.[13] I en kort periode efter den amerikanske borgerkrig 1861-65, der førte til afslutning af slaveriet, var betegnelsen freedman udbredt.[11] Mere generelt var colored dog det mest dominerende udtryk i det 19. århundrede.[9] Således blev borgerrettighedsorganisationen, der blev grundlagt i 1909 og kom til at spille en vigtig rolle i arbejdet for den afrikansk-amerikanske befolkningsgruppes rettigheder i de kommende årtier, døbt National Association for the Advancement of Colored People (NAACP). I løbet af 1900-tallets første halvdel blev dette udtryk dog i stigende grad betragtet som forældet og blev erstattet af "neger" (negro), der fra 1940'erne i USA blev skrevet med stort forbogstav som "Negro".[14][15][11] Det afspejledes blandt andet i navngivningen af den senere interesseorganisation Universal Negro Improvement Association (UNIA), stiftet af Marcus Garvey på Jamaica i 1914, der hurtigt spredte sig til USA. Organisationen havde en betydelig indflydelse på afroamerikanernes selvbevidsthed og forhåbninger i 1920'erne og 1930'erne.[16][17]

Op til 1970'erne blev Negro betragtet som et neutralt udtryk, som afrikansk-amerikanerne også anvendte om sig selv. Borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King anvendte det således,[10] f.eks. i sin berømte tale "I Have a Dream" fra 1963, hvor han bl.a. sagde "There will be neither rest nor tranquility in America until the Negro is granted his citizenship rights".[18] Efter Martin Luther Kings død lagde borgerrettighedsbevægelsen imidlertid afstand til ordet og udskiftede det med black for at signalere en ny bevidsthed.[10] Ved slutningen af 1900-tallet var ordet Negro sjældent brugt i USA.[14][15] Dog holdt mange ældre afrikansk-amerikanere, især i sydstaterne, som var vokset op med dette ord, fast ved brugen.[19] I 1988 stod borgerretsforkæmperen Jesse Jackson i spidsen for bestræbelserne på at erstatte begrebet "sort" ("Black") med "African-American"[20] med argumenter som "»Vi blev kaldt for farvede, uden at være det, og så neger, uden at være det, sort er lige så grundløst. Enhver etnisk gruppe i dette land kaldes noget med reference til et kulturelt grundlag«, og »sort fortæller dig noget om hudfarve og hvilken del af byen du bor i. African American fremkalder diskussioner om verden«".[11] Betegnelsen ligner de andre etnonymer for amerikanere (German American, Irish American osv.) Allerede året efter stod det klart, at betegnelsen "African-American" var blevet populær blandt USA's sorte befolkningsgruppe.[21]

I dag er African American det foretrukne begreb blandt både hvide og sorte i USA.[11] I 2016 underskrev USA's præsident Barack Obama en lov, der fjernede ordet "Negro" (og ordet "Oriental" om mennesker af sydøstasiatisk afstamning) fra al føderal lovgivning og erstattede dem med henholdsvis "African American" og "Asian American".[22]

Brug af ordet "nigger" i hiphop og rap

Varianten nigger opfattes almindeligvis som et groft skældsord,[23] men det bruges også internt i sorte subkulturer, hiphop og rap uden nedsættende betydning (også stavet nigga).[24] Denne musik har mange eksempler på sange, hvor ordet "nigga" har en fremtrædende plads. Som eksempler kan nævnes: 50 Cent og Notorious B.I.G.'s sang "Realest Niggaz"[25], Geto Boys: "Real Nigga Shit"[26], Ice Cubes "The Wrong Nigga To Fuck With"[27], Snoop Doggy Doggs For All My Niggaz And Bitches[28], Lil Jon og East Side Boyz og Ice Cubes Real Nigga Roll Call[29], Onyx' Bitchasniguz, Tupac Shakurs Strictly 4 My N.I.G.G.A.Z., og Ol' Dirty Bastards album Nigga Please.[30]

Dansk sprogbrug

På dansk har udviklingen i sprogbrugen i tidens løb på mange måder afspejlet den amerikanske sprogbrug og diskussion om ordene, men med en tidsmæssig forsinkelse.[9] Siden 1990'erne har der med jævne mellemrum været en offentlig debat om brug af ordet "neger", typisk i forbindelse med, at det er blevet anvendt af en fremtrædende person i offentligheden. I 1995 forsvarede politidirektøren i København Poul Eefsen politiets anvendelse af ordet overfor Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination (DRC), der henviste til, at ordet for personer af afrikansk oprindelse betragtedes som stærkt nedladende og negativt. Eefsens svar førte til en forespørgsel i Folketinget, til en omfattende avisdebat og til, at Dansk Sprognævn foretog en nærmere undersøgelse af ordet og dets udvikling på dansk i fagbladet "Nyt fra Sprognævnet" i 1995.[10][31] Sprognævnet konkluderede, at ordet "neger" indtil 1970'erne havde været nærmest enerådende på dansk, og at det for mange, især midaldrende og ældre, danske sprogbrugere fortsat i 1995 var den naturlige og neutrale betegnelse for et sort menneske. I leksika begyndte ordet "sort" om befolkningsgruppen at vinde udbredelse fra 1970'erne. I Den Store Danske Encyklopædi fra 1994 brugte man således "sort", når en samlebetegnelse fandtes nødvendig, ellers mere differentierede betegnelser. I de tilsvarende store norske og svenske encyklopædier, der også udkom i 1990'erne, anførtes brugen af "neger" som nedsættende.[31] Sprognævnet anbefalede, at man så vidt muligt anvendte sort, når det var relevant at henvise til en persons hudfarve, men at det ofte ville være hensigtsmæssigt at benævne personer efter deres nationalitet som amerikaner, kenyaner, sydafrikaner osv. Sprognævnet mente også, at det var for tidligt at sige noget om ordet afrodansker og evt. andre danske paralleller til begreberne African American og Afro-American.[31] I et interview godt 20 år senere (i 2016) tilføjede forfatteren, seniorforsker Jørgen Schack, at "...det i de flestes øjne er blevet endnu værre at sige neger, end det var dengang".[10] I den digitale udgave af Den Danske Ordbog fra 2018 angives, at ordet "neger" oftest er nedsættende.[2] Ligeledes anfører den digitale udgave af Den Store Danske Encyklopædi i 2020, at "neger" af mange opfattes som gammeldags og nedsættende, hvorfor de foretrækker at bruge ord som sort, afrikaner eller (om sorte i USA) afroamerikaner.[1]

Undersøgelser blandt afrodanskere

En kvalitativ undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder fra 2017 fandt, at alle de 25 interviewede herboende afrodanskere forstod ordet "neger" som en nedsættende betegnelse.[32]

Karel van Mander III, Hoved af en afrikaner, tidligere Hoved af en neger, mellem 1624 og 1670, Statens Museum for Kunst.
I 2016 ændrede Statens Museum for Kunst titler på værker der indeholdt ordet "neger" og brugte i stedet ordet afrikaner.[33][34]

I et rundspørge i 2015 fra Afro Empowerment Center Denmark til personer med afrikansk afstamning bosiddende i Danmark var 70% af de adspurgte født uden for Danmark. 55 % af hele gruppen identificerede sig i den engelsksprogede undersøgelse som "afrikanere", 29% som afrodanskere, 17% som ”mixed-race” (én sort forælder), 16 % som slet og ret "danskere", 12 % som sorte og 11 % som "Black-Danes". Det var muligt at vælge mere end en mulighed. 91 % ønskede ikke at blive kaldt neger (spørgsmålet er gengivet som "Is the N-word a term you wish to be called?").[35]

Udvalgte debatepisoder

  • I 1995 forsvarede Københavns politidirektør Poul Eefsen politiets brug af ordet neger med, at det efter hans bedste overbevisning var den eneste korrekte danske betegnelse for personer med afrikansk baggrund. Politidirektøren efterlyste samtidig en ny dansk anerkendt betegnelse.[31]
  • I 1998 klagede Københavns kulturborgmester Hans Thustrup Hansen sig i en avis over, at man havde sendt en 21-årig neger som hjemmehjælp til hans mor. Udtalelsen fik en borger til at melde borgmesteren til politiet. Thustrup Hansen fortalte efterfølgende, at han ikke havde været opmærksom på, at ordets betydning kunne have udviklet sig, siden han gik i skole.[36]
  • I 2007 blev den afgåede generalsekretær for Dansk Røde Kors Jørgen Poulsen kritiseret for i et avisinterview at have brugt udtrykket "negrenes penge". Halima El Abassi, formand for Forening For Etnisk Ligestilling, ønskede en undskyldning. Claus Tilling fra Modersmål-Selskabet troede ikke på, at Jørgen Poulsen selv ville anvende ordet neger og mente derfor, at ordene skulle forstås som et citat af nogle andre og ikke var ment nedsættende.[37]
  • I 2016 kaldte Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen Barack Obama for USA's første neger i præsidentembedet.[38] Episoden blev i flere danske aviser omtalt som "Negergate".[39][40]

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerombudsmanden mente i 2000, at frasen "Nu med neger" i en reklame fra Zirkus Nemo om deres show ikke var nedsættende eller krænkende. Begrundelsen var at "ordet "neger" har været almindeligt anvendt i mange år som den naturlige og neutrale betegnelse for et sort menneske."[41]

Domspraksis

Rigsadvokaten samlede i en rapport fra april 2008 eksempler på retssager relateret til Straffelovens § 266 b (racismeparagraffen) i perioden 2000-2007, hvoraf fire domme er relateret til udtrykket "neger".[42] Rapporten nævnte ingen eksempler på at ordet "neger" anses for fornærmeligt i sig selv, men kun når udtrykket er brugt i en nedladende sammenhæng.

  • I et tilfælde, hvor en fodboldspiller havde råbt "negersvin", "sorte svin" og "du skal bare lukke røven, din lille negerbolle" til en modspiller, blev tiltalte idømt bødestraf.[43]
  • I et tilfælde havde to personer offentligt omtalt den forurettede som "sorte svin, perker og neger". Retten anså udtalelserne for nedværdigende og forhånende, men der blev dømt frifindelse, fordi ordene kun handlede om den forurettede, ikke om en gruppe af personer, sådan som paragraffen forudsætter.[44]
  • Under en fodboldkamp havde en tilskuer gentagne gange råbt: "Dem, der hader negere, klapper nu". Tilskueren blev idømt en bødestraf.[45]
  • I en dom om ordet "nigger" fandt byretten derimod, at "ordet altid og kun har haft en nedladende betydning". Udtrykket "fucking neger" blev derimod ikke vurderet, fordi det ikke var udtalt offentligt.[46][47]

Afledt brug

På dansk har man tidligere anvendt begrebet neger om personer, der udfører hårdt, kedeligt arbejde, som ikke kræver særlige kvalifikationer og ikke giver nogen anseelse, altså et arbejde, som man i en historisk periode ofte ville have sat negerslaver til at udføre.[7]

En neger har også især tidligere været anvendt som en betegnelse for en ghostwriter, dvs. en skribent, der leverer tekster til andre, som tager æren for arbejdet.[2] En bladneger er en betegnelse for en journalist, der producerer artikler af lav selvstændig værdi eller uden at få sit navn nævnt. Det er usikkert, hvad udtrykket kommer af: muligvis en henvisning til det anonyme "slavearbejde", eller også bygger det på at skribenten er ukendt (som en "neger" skjult i mørket).[48]

Ordene negerbolle[49] og negerkys[50] er gammeldags udtryk for en flødebolle.[51] Et nedsættende udtryk for jazz er negermusik.[52]

Under 2. verdenskrig producerede den tyske marine et par hundrede bemandede torpedoer, der fik navnet Neger efter konstruktøren der skabte dem, Richard Mohr; hans efternavn betyder maurer, der i europæisk kultur ofte er blevet fremstillet som værende af næsten helt sort lød.

Se også

Kilder

  1. ^ a b c d Henz Kjeldsen, Erik: neger i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 5. juli 2020.
  2. ^ a b c d "neger" i Den Danske Ordbog. Hentet 5. juli 2020.
  3. ^ Hvorfor må man egentlig ikke sige neger? Artikel i Kristeligt Dagblad 25. maj 2016.
  4. ^ Afrodansker. Nye ord i dansk — fra 1955 til i dag. Dansk Sprognævns hjemmeside, besøgt 5. juli 2020.
  5. ^ Afrodansker om neger-debat: Bare kald mig Josef. Artikel på dr.dk 7. juni 2016.
  6. ^ Afro-danskere oplever diskrimination i Danmark. Nyhed på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside 29. november 2017.
  7. ^ a b c Opslagsordet neger i Ordbog over det danske Sprog, besøgt 5. juli 2020.
  8. ^ (Kilde: Vestindisk-guineisk Kompagnis arkiv nr. 41, Direktionens kopibog 1688-1690, fol 81, Rigsarkivet)
  9. ^ a b c Hvorfor kalder du mig neger? En semantisk og pragmatisk undersøgelse af ordet neger. Kandidatprojekt, Roskilde Universitet, 2017. Uddybende kildefortegnelse heri.
  10. ^ a b c d e Hvorfor må man ikke sige neger? Artikel på videnskab.dk 6. marts 2014.
  11. ^ a b c d e N-ordet. Artikel i Weekendavisen 1. juli 2016.
  12. ^ "It was Noah Webster who finally achieved the divorce between English example and American practise. He struck the first blow in his “Grammatical Institute of the English Language,” published at Hartford in 1783. Attached to this work was an appendix bearing the formidable title of “An Essay on the Necessity, Advantages and Practicability of Reforming the Mode of Spelling, and of Rendering the Orthography of Words Correspondent to the Pronunciation,” and during the same year, at Boston, he set forth his ideas a second time in the first edition of his “American Spelling Book.” The influence of this spelling-book was immediate and profound." (s. 229 i H. L. Mencken: The American Language: An Inquiry into the Development of English in the United States (2nd rev. and enl. ed.). New York: A.A. Knopf. 1921)
    ..."Three of his favorites, chimist for chemist, neger for negro and zeber for zebra, are incidentally interesting as showing changes in American pronunciation. He abandoned zeber in 1828, but remained faithful to chimist and neger to the last." (s. 232 i Mencken)
  13. ^ "Nigger is derived from the Latin word for the color black, niger. According to the Random House Historical Dictionary of American Slang, it did not originate as a slur but took on a derogatory connotation over time. Nigger and other words related to it have been spelled in a variety of ways, including niggah, nigguh, niggur, and niggar. When John Rolfe recorded in his journal the first shipment of Africans to Virginia in 1619, he listed them as "negars."
    ..."The seminal lexicographer Noah Webster referred to Negroes as "negers." (Currently some people insist upon distinguishing nigger—which they see as exclusively an insult—from nigga, which they view as a term capable of signaling friendly salutation.) In the 1700s niger appeared in what the dictionary describes as "dignified argumentation" such as Samuel Sewall's denunciation of slavery, The Selling of Joseph. No one knows precisely when or how niger turned derisively into nigger and attained a pejorative meaning. We do know, however, that by the end of the first third of the nineteenth century, nigger had already become a familiar and influential insult." Randall Kennedy (January 11, 2001): "Nigger: The Strange Career of a Troublesome Word". The Washington Post 17. august 2007 (bogomtale)
  14. ^ a b Tottie, Gunnel (2002). An Introduction to American English. Oxford: Blackwell Publishing. s. 200. ISBN 978-0-631-19792-8.
  15. ^ a b Anderson, Talmadge; James Stewart (2007). Introduction to African American Studies. Baltimore: Black Classics Press. s. 3. ISBN 978-1-58073-039-6.
  16. ^ (1922) Marcus Garvey, "The Principles of The Universal Negro Improvement Association" (BlackPast.org) (engelsk)
  17. ^ Mark Christian: "Marcus Garvey and the Universal Negro Improvement Association (UNIA): With Special Reference to the "Lost" Parade in Columbus, Ohio, September 25, 1923" (The Western Journal of Black Studies, vol. 28 No. 3, 2004; s. 424-434) (Webside ikke længere tilgængelig) (engelsk)
  18. ^ I have a Dream by Martin Luther King, Jr; August 28, 1963. Avalon Project, besøgt 7. juli 2020.
  19. ^ Chris Good (16. marts 2010). "They Put 'Negro' on There?". The Atlantic. Hentet 7. juli 2020.
  20. ^ "Jackson and Others Say 'Blacks' Is Passe", New York Times, 21.12.1988.
  21. ^ "'African American' Favored By Many of America's Blacks", New York Times, 31.01.1989.
  22. ^ Obama Signs Bill Removing 'Oriental' and 'Negro' From Federal Laws. Artikel i Huffington Post 23. maj 2016.
  23. ^ "nigger" i Den Danske Ordbog. Hentet 6. juli 2020.
  24. ^ Darryl Fears: Patent offense: Wayans’s hip-hop line", The Washington Post, 15. marts 2006.
  25. ^ ""The Realest Niggas Lyrics" (www.metrolyrics.com)". Arkiveret fra originalen 17. maj 2016. Hentet 22. maj 2016.
  26. ^ "GETO BOYS LYRICS: "Real Nigga Shit" (www.azlyrics.com)
  27. ^ http://www.azlyrics.com/lyrics/icecube/thewrongniggatofuckwith.html "ICE CUBE LYRICS: The Wrong Nigga To..." (www.azlyrics.com)
  28. ^ "SNOOP DOGG LYRICS: For All My Niggaz And Bitches" (www.azlyrics.com)
  29. ^ http://www.metrolyrics.com/real-nigga-roll-call-lyrics-lil-jon-eastside-boyz.html Arkiveret 9. maj 2016 hos Wayback Machine "Real Nigga Roll Call Lyrics " (wwws.metrolyrics.com)
  30. ^ "OL' DIRTY BASTARD LYRICS: Nigga Please"
  31. ^ a b c d "Jørgen Schack: Om ordet neger. Nyt fra Sprognævnet 1995/4 - december. Dansk Sprognævns hjemmeside, besøgt 7. juli 2020". Arkiveret fra originalen 7. juli 2020. Hentet 7. juli 2020.
  32. ^ "Afro-danskeres oplevelse af diskrimination i Danmark". menneskeret.dk. Institut for Menneskerettigheder. 28. november 2017. s. 12. Arkiveret fra originalen 24. juli 2023. Hentet 24. juli 2023.
  33. ^ En neger er en neger er en neger – og ikke en afrikaner. Seneste slag i den Store Danske Sprogkrig beror på misforståelser hentet 20. maj 2020
  34. ^ Museum fjerner ordene neger og hottentot fra kunstværker Artikel på politiken.dk 6. juni 2016, hentet 20. maj 2020.
  35. ^ "PAD Survey Report 2015" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 18. august 2016. Hentet 19. juli 2016.
  36. ^ Kulturborgmester i sort sprogstrid. Jyllands-Posten 1. oktober 1998.
  37. ^ Jørgen Poulsen kritiseres for neger-udsagn, Nyhedsavisen, 12. december 2007
  38. ^ Dansk neger-debat om Obama rammer USA. Artikel på Ekstrabladet.dk 20. maj 2016.
  39. ^ Obama har hørt det, der var meget, meget værre. Artikel på berlingske.dk 20. maj 2016.
  40. ^ Negergate tager kulturimperialismen til nye højder . Kronik i Information 25. maj 2016.
  41. ^ Anvendelse af ordet "neger" i markedsføringen. forbrugerombudsmanden.dk, dateret 1. januar 2000.
  42. ^ Praksis for Straffelovens § 266 b (PDF), Rigsadvokaten, 31. januar 2007, arkiveret fra originalen (PDF) 21. februar 2007
  43. ^ Østre Landsrets dom af 27. februar 2007 (U 2007.1468 Ø)
  44. ^ Retten i Nykøbing Falsters dom af 10. april 2006
  45. ^ Retten i Århus dom af 22. maj 2001
  46. ^ Retten i Frederikshavns dom af 31. maj 2001
  47. ^ "Nazist dømt for racisme mod Sydafrikas præsident". Ekstra Bladet. 31. maj 2001.
  48. ^ Poul Grinder-Hansen: "Neger" (Skalk 2001, nr. 4, s. 10-12)
  49. ^ "negerbolle" i Den Danske Ordbog. Hentet 5. juli 2020.
  50. ^ "negerkys" i Den Danske Ordbog
  51. ^ "flødebolle" i Den Danske Ordbog
  52. ^ "negermusik" i Den Danske Ordbog

Medier brugt på denne side

Semi-protection-shackle.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens:
Marcus Garvey 1924-08-05.jpg
Marcus Garvey, National Hero of Jamaica, full-length, seated at desk