Nedersaksiske Rigskreds
Den Nedersaksiske Kreds (tysk: Niedersächsischer Reichskreis) var en rigskreds i det Tysk-Romerske Rige. Kredsen blev oprettet omkring år 1500 som en af 6 kredse (i 1512 udvidet med 4) og bestod til 1806. Området omfattede blandt andet Hertugdømmet Holsten, Mecklenburg og Hertugdømmet Sachsen.
Et usædvanligt træk ved kredsen var, at på forskellige tider var kongerne af Danmark (i Holsten), Storbritannien (i Hannover) og Sverige (i Bremen) alle som fyrster i en kejserlig stat deltagere.
Oprindelse
Kong Albrecht 2. lagde grunden til en nedersaksisk rigskreds i 1438. En saksisk rigskreds blev formelt oprettet i 1500, men i 1512 blev den opdelt i en højsaksisk og en nedersaksisk kreds. Opdelingen blev lovfæstet i 1522, men det tog et godt stykke tid, før den nye inddeling blev implementeret i Rigskammerretten. Benævnelserne nedersaksisk, højsaksisk og Nederlandene kom først i brug langt senere. Navnet Nedersachsen blev først brugt i 1548.
Kredsen omfattede efter 1521 følgende lande:
- ærkebispedømmerne Magdeburg og Bremen,
- stifterne Halberstadt, Hildesheim, Lübeck, Ratzeburg, Schwerin,
- hertugdømmerne Braunschweig, Sachsen-Lauenburg, Mecklenburg, Holstein med Pinneberg og Altona samt
- byerne Lübeck, Goslar, Mühlhausen, Nordhausen, Hamburg og Bremen.
På kredsdagene førte afvekslende Magdeburg og Bremen direktoriet.
Trediveårskrigen
Christian 4. kunne som hertug af Holsten lade sig vælge til kredsoberst og som sådan deltage i Trediveårskrigen uden samtykke fra det danske rigsråd. Hans deltagelse blev kun kort, idet han i slaget ved Lutter am Barenberg led et nederlag, hvilket ved den efterfølgende fred i Lübeck 1629 medførte, at han måtte love aldrig mere at blande sig i tyske anliggender.
Sammensætning
Den nedersaksiske kreds bestod af:
Navn | Status | Bemærkninger |
---|---|---|
Blankenburg | Grevskab | Oprettet 1123, fra 1599 under hertugerne af Braunschweig-Wolfenbüttel, ophøjet til grevskab i 1703, |
Bremen | Fyrstærkebispedømme | Oprettet 787 af Karl den Store, sekulariseret i 1648 som Hertugdømmet Bremen, under Sverige, overdraget Hannover i 1719 |
Bremen | Fri rigsstad | Fra 1186 |
Braunschweig-Lüneburg | Hertugdømme | Udelt 1235–1269, og udgjorde således en enhed inden oprettelsen af rigskredse. Der efter fællesbenævnelse for Welfs besiddelser i området. |
Calenberg | Hertugdømme | Underafdeling under Braunschweig-Lüneburg fra 1494, forenet med Celle i 1705 til Hannover, omfattende hele Braunschweig bortset fra Wolfenbüttel |
Gandersheim | Fyrstabbedi | Oprettet 852 af hertug Liudolf af Sachsen, rigsumiddelbart stadfæstet af kong Henrik Fuglefænger i 919, bestridt af Braunschweig-Wolfenbüttel |
Goslar | Fri rigsstad | Fra 1290 |
Grubenhagen | Fyrstendømme | Underinddeling under Brunswick-Lüneburg fra 1291 til 1596 |
Halberstadt | Fyrstbispedømme | Oprettet af Karl den Store 804, sekulariseret i 1648 som Fyrstendømmet Halberstadt under Brandenburg |
Hamborg | Fri rigsstad | Fra 1189 |
Hildesheim | Fyrstbispedømme | Oprettet 815 af Ludvig den Fromme |
Holsten | Hertugdømme | Oprettet 1474, de danske kongers del af Holsten, fra 1648 med sæde i Glückstadt |
Holsten-Gottorp | Hertugdømme | Underafdeling af Hertugdømmet Holsten fra 1544 til 1773. De gottorpske hertugers del af Holsten. |
Lübeck | Fyrstbispedømme | Oprettet 1160 af Henrik Løve |
Lübeck | Fri rigsstad | Fra 1226 |
Lüneburg | Fyrstendømmet | Underafdeling under Brunswick-Lüneburg fra 1269 til 1705 |
Magdeburg | Fyrst-ærkebispedømme | Oprettet 955 af Otto 1., sekulariseret i 1680 som Hertugdømmet Magdeburg, under Brandenburg |
Mecklenburg-Schwerin | Hertugdømme | Oprettet 1352 |
Mecklenburg-Güstrow | Hertugdømme | Underafdeling under Mecklenburg-Schwerin fra 1520 til 1552, og fra 1621 til 1695 |
Mecklenburg-Strelitz | Hertugdømme | Underafdeling under Mecklenburg-Schwerin fra 1701 |
Mühlhausen | Fri rigsstad | Fra 1251 |
Nordhausen | Fri rigsstad | Fra 1220 |
Rantzau | Grevskab | Oprettet 1650, under det danske konger af det oldenborgske hus fra 1734 |
Ratzeburg | Fyrstbispedømme | Oprettet 1154 af Henrik Løve, sekulariseret i 1648 som Fyrstendømmet Ratzeburg, under hertugerne af Mecklenburg, Mecklenburg-Strelitz fra 1701 |
Regenstein | Grevskab | Fra omkring 1160, forenet med Blankenburg i 1368, under hertugerne af Braunschweig-Wolfenbüttel fra 1599 |
Sachsen-Lauenburg | Hertugdømme | Oprettet 1296, kom under hertugerne af Braunschweig-Calenberg i 1689 |
Schwerin | Fyrstbispedømme | Oprettet 1154 af Henrik Løve, med slde i Bützow fra 1239, sekulariseret i 1648 som hertugdømme under hertugerne af Mecklenburg-Schwerin |
Wolfenbüttel | Fyrstendømme | Underafdeling under Brunswick-Lüneburg fra 1269, forandredes til Hertugdømmet Braunschweig i 1815 |
Eksterne henvisninger
- Imperial Circles in the 16th Century Arkiveret 27. januar 2012 hos Wayback Machine Historiske kort over Tyskland (engelsk)
Medier brugt på denne side
Erstatningsbillede af et våbenskjold hvor et sådant billede mangler. Først og fremmest egnet til infobokse og lign.
Forfatter/Opretter: Ipankonin, Licens: CC BY-SA 3.0
Blazon: Gules, a nesselblatt argent.
Forfatter/Opretter: Ipankonin, Licens: CC BY-SA 3.0
Coat of arms of the Nicholan Dynasty (House of Mecklenburg, originally the Obotrites)
Coat of Arms of the Bishopric of Augsburg
Forfatter/Opretter: FDRMRZUSA, Licens: CC BY-SA 4.0
Coat of arms of the Welf-Brunswick family with errors.
Coat of Arms of the Archbishopric of Magdeburg.
The coat of arms of Duchy of Saxony, Angria and Westphalia (Lauenburg) as used between 1435 and 1507 and again between 1671 and 1689. It shows in the upper left quarter the Ascanian barry of ten, in or and sable (starting with the wrong colour in this copy), covered by a crancelin of rhombs (they are not shown in this undetailed copy) bendwise in vert. (The House of Wettin also adopted the barry of ten with the crancelin as its coat-of-arms, when it gained Saxe-Wittenberg, which is why the barry reappears in the arms of many (formerly) Wettin-ruled states.) The crancelin symbolises the Saxon ducal crown. The second quarter shows in azure an eagle crowned in or (crown missing in this copy), representing the imperial County Palatine of Saxony. The third quarter displays in argent three water-lily leaves in gules, standing for the County of Brehna. The lower right fourth quarter shows in sable and argent the electoral swords (Kurschwerter) in gules, indicating the Saxon office as Imperial Arch-Marshal (German: Erzmarschall, Latin: Archimarescallus), pertaining to the Saxon privilege as prince-elector, besides the right to elect a new emperor after the decease of the former. The Lauenburg branch duchy adopted this coat-of-arms, used before by the other brach duchy Saxe-Wittenberg until its extinction in 1422, in order to enforce its failed claim to succession in Saxe-Wittenberg. Thus the different quarters of the coat of arms, from then on representing the Duchy of Saxony, Angria and Westphalia (Lauenburg), were later often misinterpreted as symbolising Angria (Brehna's water-lily leaves) and Westphalia (the comital palatine Saxon eagle).
Forfatter/Opretter: Kooij, Licens: CC BY-SA 3.0
coat of arms of the bishopric of Ratzeburg
Forfatter/Opretter: Sir Iain, Licens: CC BY-SA 3.0
Locator Map of the Lower Saxon Circle of Holy Roman Empire.
Coat of Arms of the (Prince-)Bishopric of Hildesheim.
Forfatter/Opretter: Ipankonin, Licens: CC BY-SA 3.0
Coat of arms of Brunswick-Lüneburg
Blazon: Per pale, I Gules two lions passant guardant Or (for Brunswick), II Or a semy of hearts Gules a lion rampant Azure (for Lunenburg)Kleines Stadtwappen der Stadt Mühlhausen/Thüringen
Forfatter/Opretter: Kooij, Licens: CC BY-SA 3.0
Wappen Blankenburg-Regenstein