Holland

Disambig bordered fade.svgDenne artikel omhandler det nuværende europæiske land, officielt Nederlandene. Se også Holland (flertydig) og Nederlandene (flertydig)
Nederlandene[a]

Nederland (nederlandsk/hollandsk)
Hollands flag
Flag
Hollands rigsvåben
Rigsvåben
Motto"Je maintiendrai" (fransk)
"Ik zal handhaven" (nederlandsk)
"Jeg vil bevare"
 Hollands placering  (mørkegrøn) – på det europæiske kontinent  (lysegrøn og mørkegrå) – i den Europæiske Union  (lysegrøn)  –  [Forklaring]
 Hollands placering  (mørkegrøn)

– på det europæiske kontinent  (lysegrøn og mørkegrå)
– i den Europæiske Union  (lysegrøn)  –  [Forklaring]

Hovedstad
og største by
Amsterdam[b]
52°22′N 4°53′Ø / 52.367°N 4.883°Ø / 52.367; 4.883 (Amsterdam)
RegeringssædeHaag[b]
52°5′N 4°19′Ø / 52.083°N 4.317°Ø / 52.083; 4.317 (Haag)
Officielle sprogNederlandsk
Anerkendte regionale sprogVestfrisisk (Frisland)
Limburgsk (Limburg)
Nedersaksisk (Nordøst)
Engelsk (S. Eustatius/Saba)
Papiamento (Bonaire)
Demonymhollænder
Suveræn statKongeriget Nederlandene Kongeriget Nederlandene
RegeringsformParlamentarisk demokrati under konstitutionelt monarki
• Konge
Willem-Alexander
• Statsminister
Mark Rutte
Lovgivende forsamlingGeneralstaterne
• Overhus
Eerste Kamer
Tweede Kamer
Uafhængighed fra det Spanske Imperium
• Erklæret
26. juli 1581
30. januar 1648
16. marts 1815
• Etablering af et konstitueret land
15. december 1954
• Grundlægger af EØF (nu EU)
1. januar 1958
Areal
• Total
41.543 km2  (nr. 134²
• Vand (%)
18,41²
Indbyggertal og befolkning
• Anslået 2019 (1. januar)
17.282.163[1] (nr. 67)
• Tæthed
520/km2  (nr. 24)
BNP (KKP)Anslået 2010
• Total
717,146 mia. USD[2] (nr. 23)
• Pr. indbygger
42.586 USD[2] (nr. 12)
BNP (nominelt)Anslået 2014
• Total
838,036 mia. USD[2] (nr. 17)
• Pr. indbygger
49.765 USD (nr. 13)
Gini (2011)25,8 (lav) (nr. 111)
HDI (2007)0,921[3] (meget høj) (nr. 4)
ValutaEuro (EUR)
TidszoneUTC+1 (CET)
• Sommer (DST)
UTC+2 (CEST)
Kører ihøjre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
NL
Internetdomæne.nl
Telefonkode+31
ISO 3166-kodeNL, NLD, 528

Holland[a] [ˈhɔˌlan'] (eller Nederlandene[a] (formen Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke); nederlandsk: Nederland  (Speaker Icon.svg hør)) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien.

Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino).[4] Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med Vaalserberg på 321 meter som det højeste punkt og Zuidplaspolder i kommunen Zuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er Lammefjorden på -7 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene rundede 17.558.000 indbyggere medio oktober 2021[1], der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km² i Europa. Befolkningstæthed: 524 indbyggere per km² landareal, 422 per km² samlet areal.

Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag (Den Haag) er sæde for regeringen og parlamentets to kamre: Eerste Kamer og Tweede Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.

Navn

Etymologi

Navnet Holland kommer fra oldfrankisk 'holt-land' ('træ-land') og refererer til, at området var dækket af skov.

Nederlandene betyder enten de lavtliggende lande, der henviser til landskabet omkring deltaerne fra floderne Eems, IJssel, Rhinen, Maas og Schelde, eller de nedre lande, henvisende til områderne omkring Rhinens nedre løb, i modsætning til de øvre dele i Tyskland.

Navneskik

Holland er et almindeligt navn for Nederlandene i daglig tale i Danmark og flere andre lande. Men det egentlige Holland omfatter kun de to provinser Noord-Holland (Nord-Holland) og Zuid-Holland (Syd-Holland) (tidligere provinsen Holland). Dog svarer nutidens Holland omtrent til det historiske Kongeriget Holland. Noord-Holland og Zuid-Holland har de vigtige byer Amsterdam, Rotterdam, Haag, Leiden, Delft m.fl. kom til at dominere landets økonomi og handel, og i nogle lande blev Holland synonymt med Nederlandene.

nederlandsk skelner man konsekvent mellem Holland (de to hollandske provinser) og Nederlandene (hele landet).

På dansk kaldes landet overvejende Holland i almindelig tale[5], mens Nederlandene bruges i mere præcise sammenhænge, i officielt sprog og af mange der beskæftiger sig med nederlandsk sprog og kultur.[kilde mangler] Den forkortede form Nederland bruges stort set ikke på dansk (men er med i Retskrivningsordbogen). De fleste nederlændere opfatter det som ukorrekt at kalde landet Holland, og også flamlændere protesterer mod at deres nederlandske sprog benævnes hollandsk.[6]

En EU-vejledning for udformning af EU-publikationer fastsætter, at landets almindelige geografiske navn skal angives som Nederlandene og det officielle protokollære navn som Kongeriget Nederlandene i dansksprogede EU-publikationer. Vejledningen anfører i en note: "Brug »Nederlandene«, ikke »Holland«, som kun er en del af Nederlandene (består af to provinser)."[7]

Problematikken er et pars pro toto[c]. og kan sammenlignes med England kontra Storbritannien.

Historie

Benelux-landenes historie

Friesland

1024 Stift 1528
Stift Utrecht

Groningen &
Ommelanden

1339 Gelre 1543
Gelre

1384 Arms of Philippe le Hardi.svg 1482
Burgundiske Nederlande

Rigsstift Thorn

Grevskab Horn

0980 Armoiries Principauté de Liège.svg 1795
Bispedømme af Liège

Fyrstendømmet
Stavelot-
Malmedy


hertugdømme
Bouillon

1482 Flag of the Low Countries.svg 1581 / 1795
Habsburgske Nederlande
1556 Flag of the Low Countries.svg 1713
Spanske Nederlande
1588 Prinsenvlag.svg 1795
Republikken af de syv forenede Nederlande
1581 - 1713
Sydlige Nederlande
1713 Flag of Austrian Low Countries.svg 1795
Østrigske Nederlande
(1790 Flag of the Brabantine Revolution.svg 1795)
Forenede Nederlandske Stater
1795 Flag of the Netherlands.svg 1801
Bataviske Republik
1795 Flag of France.svg 1804
Første franske republik
1801 Flag of the Netherlands.svg 1806
Bataviske Rigsfællesskab
1804 Flag of France.svg 1815
Første franske imperium
1806 Flag of the Netherlands.svg 1810
Kongeriget Holland
1810 Flag of France.svg 1813
Første franske imperium
1813 Flag of the Netherlands.svg 1815
Fyrstendømmet De Forenede Nederlande
1815 Flag of the Netherlands.svg 1830
Forenede kongerige Nederlandene
1815 Flag of Luxembourg.svg 1867
Storhertugdømmet
Luxemburg
1830
Flag of the Netherlands.svg
Nederlandene
1830
Flag of Belgium.svg
Belgien
(Det Tyske Forbund)
1867 Flag of Luxembourg.svg
Luxembourg

I middelalderen var de historiske Nederlande, hvor Beneluxlandene nu ligger, primært en del af det Tysk-Romerske rige. Det bestod af adskillige amter, grevskaber og stifter, der i løbet af 1400-tallet blev samlet i ét område af hertugerne af Burgund.

Omkring 1500 kom hele området under huset Habsburg, efter at Maria af Burgund (farmor til Christian den 2.'s dronning Elisabeth af Burgund) havde giftet sig med den tysk-østrigske kejser Maximilian 1.. Det var habsburgerne, der samlede de 17 nederlandske provinser til ét område. Derved blev lensbåndene til det Tyske Rige svagere.

Da Habsburgfyrstehuset i midten af 1500-tallet blev delt i en spansk og østrigsk gren, kom de samlede Nederlande under Filip 2. af Spaniens herredømme.

I det økonomisk vigtige område med dets mange byer – Nederlandene alene stod for en tredjedel af den spanske krones indtægter – trivedes den reformerte Calvinisme. Den stærkt katolske Filip 2. satte en kraftig modreformation i gang og sendte flere hære til Nederlandene. Kongens forsøg på vidtgående centralisering og en voldsom forhøjelse af skatterne førte til en åbenlys borgerkrig mod Spanien i sidste halvdel af 1500-tallet. Anledningen til opstanden var bl.a., at hele befolkningen i 1568 var lyst i band for kætteri.

Den 26. juli 1581 fremkom en uafhængighedserklæring fra de syv nordlige provinser, der dannede Republikken Nederlandene (Republiek der Zeven Verenigde Nederlanden , latin: Belgica Foederata). Området svarer stort set til den nuværende stat Nederlandene. En stor del af de sydlige besatte provinsers befolkning flygtede nordpå, bl.a. efter spaniernes erobring af havnebyen Antwerpen i 1585. Republikken blev formelt anerkendt som et selvstændigt land i 1648 ved den Westfalske Fred. De sydlige Nederlande foreblev under spansk herredømme, kom senere under østrigsk-habsburgsk herredømme og dannede først i 1830 den moderne nation Belgien.

I 1600-tallet og til slutning af 1700-tallet blev Republikken af de Syv Forenede Nederlande en af de førende søfartsnationer og vigtigste økonomiske kræfter i Europa med Amsterdam som nyt centrum for verdenshandelen. Der blev oprettet kolonier og handelsstationer over hele kloden som handelsstationen Nieuw Amsterdam, som senere hen blev omdøbt til New York, opdagelsen af Australien, som blev kaldt for Nieuw Holland, samt etableringen af en storkoloni i det nuværende Indonesien.

Samtidig med den økonomiske himmelflugt blev Republikken toneangivende hvad angår kunst, kultur, arkitektur og filosofi. Malere som Johannes Vermeer og Rembrandt og filosoffen Spinoza er nogle af de vigtigste navne i, hvad der senere er blevet kaldt Guldalderen (De Gouden Eeuw). Det var formentlig i denne periode, at det vestlige område Holland var så dominerende, at dets navn for mange blev synonymt med hele landet.

Republikken af de Syv Forenede Nederlande ophørte formelt i 1794, da Frankrig invaderede landet og statholderen Willem 5. af Orange flygtede til Storbritannien. Med fransk støtte blev der oprettet en fransk satellitstat, den Bataviske Republik (1795-1806). Den franske kejsers bestræbelser på centralisering førte i 1806 til oprettelsen af vasalstaten Kongeriget Holland (1806-1809) med Napoleons lillebror Ludvig Bonaparte som konge. I 1809 blev landet indlemmet i Frankrig, og det forsvandt en kort periode fra verdenskortet.

I 1814 blev de nordlige og sydlige nederlandske provinser genforenet under betegnelsen Kongeriget Nederlandene. De sydlige områder løsrev sig i 1830 under navnet Kongeriget Belgien. I 1839 blev den endelige grænse mellem Nederlandene og Belgien fastlagt ved traktat, hvorved Belgien afstod den østlige del af provinsen Limburg.

Nederlandene undgik 1. verdenskrig, men blev besat under 2. verdenskrig, og nederlændere oplevede voldsom hungersnød i det sidste krigsår. Efter krigen var landet medstifter af Beneluxunionen og den Europæiske Union. I 1953 blev landet voldsomt oversvømmet, og store dele af det sydvestlige Nederlandene, især provinsen Zeeland, kom til at stå under flere meter havvand, og mange mistede livet.

Nederlandske Antiller

De Nederlandske Antiller ophørte d.11. oktober 2010 med at eksistere som en administrativ enhed. Øerne fik fra denne dato ny status indenfor Nederlandene: Bonaire, Sint Eustatius og Saba udgør herefter en del af selve Nederlandene som særlige kommuner, mens Curaçao og Sint Maarten har opnået status som selvstændige lande i Kongeriget – samme status som Aruba fik i 1986.[8]

Politik

Nederlandene har været et konstitutionelt monarki siden 1815. Det var republik fra 1581 til 1806 (og var besat af Frankrig mellem 1806 og 1815).

Kong Willem-Alexander af huset Oranje-Nassau har været landets statsoverhoved siden 2013. De nederlandske regeringer består af en koalition, da et enkelt politisk parti aldrig har haft politisk flertal. Formelt er det kongen, som udpeger regeringen. I praksis bliver der efter hvert parlamentsvalg dannet en koalitionsregering efter forhandlinger imellem partierne, som kan tage adskillige måneder. Den vælges så officielt af kongen. Regeringslederen, som kaldes "ministerpræsident" eller "premier", er normalt lederen af det største parti i koalitionen.

Siden 14. oktober 2010 er Mark Rutte ministerpræsident. Han er fra VVD (liberalisterne), og det danner i regeringen ultimo 2017 en koalition med CDA (kristendemokraterne), D66 (socialliberale) og CU (kristlig-demokratisk). Ruttes forgænger som ministerpræsident var Jan Peter Balkenende fra CDA, der var ministerpræsident 2002-2010.

Parlamentet består af to huse. Der er 150 medlemmer i underhuset (Tweede Kamer), som vælges hvert fjerde år i direkte valg. Der er 75 medlemmer i det mindre vigtige overhus (Eerste Kamer), som vælges indirekte af tolv provinsparlamenter. De to kamre kaldes samlet for Staten-Generaal. Provinsernes parlamenter vælges som underhuset: hvert fjerde år ved direkte valg.

Geografi

Uddybende Uddybende artikel: Hollands geografi
De nederlandske provinser og provinshovedstæderne med rødt
Nord- og Syd-Holland
Nord- og Syd-Holland

Provinserne Noord-Holland, Zuid-Holland, Zeeland, Friesland og Groningen er meget flade landområder. Omkring halvdelen af landets areal ligger mindre end 1 meter over havniveau, og 38 % ligger under havniveau. Et omfattende system af diger beskytter disse områder mod oversvømmelse, og et stort antal pumpestationer holder grundvandsstanden nede. Store arealer bl.a. hele Flevoland og store dele af Noord-Holland og Zuid-Holland er inddæmmet og tørlagt hav – poldere. Det højeste punkt, Vaalserberg, ligger i det sydøstlige hjørne af landet og er 321 m over havet. Det laveste, Zuidplaspolder på -6,72 m, ligger i kommunen Zuidplas i Zuid-Holland nordøst for Rotterdam.

Landet deles i tre hovedområder af floderne Rhinen (Rijn), Waal og Maas. Floderne danner både naturlige, kulturelle og dialektgrænser.

Arealet af vand er 8.062 kvadratkilometer.

Den dominerende vindretning er sydvest, hvilket giver et moderat kystklima med kølige somre og milde vintre.

Økonomi

Holland har historisk været en stærk handelsnation og har derfor i mange perioder været blandt verdens rigeste lande. Det var blandt andet hollænderne, der opfandt aktiemarkedet.

I dag er landet verdens 16. største økonomi og er blandt andet hovedsæde for en række internationale koncerner. Ikke mindst Royal Dutch Shell, Vitol, ING Group og Philips. Økonomien voksede især i 1990'erne, men landet har som de fleste andre europæiske lande været hårdt ramt af den økonomiske krise, der for alvor satte ind i 2008. Selv om arbejdsløsheden fortsat er relativt lav, har man siden 2011 oplevet en negativ vækst i økonomien. Det skyldes blandt andet en vigende indenlandsk efterspørgsel som følge af større boligudgifter i kølvandet på bankernes økonomiske udfordringer.[9]

For at holde lønningerne nede og dermed bevare konkurrenceevnen afholdes der løbende trepartsforhandlinger i Sociaal Economische Raad mellem regering, arbejdsgivere og arbejdstagere.

Serviceindustrien står for næsten tre fjerdedele af økonomien, mens industrien står for omtrent en fjerdedel. Kun ca. 2 % kommer fra landbruget.

De største eksportmarkeder for nederlandske varer er:

Importen kommer primært fra følgende lande:

  • Tyskland - 17 %
  • Belgien - 9,4 %
  • Kina - 8,8 % %
  • USA - 7,8 %

Klynger

Økonomien er bredt funderet på en række sektorer med særlige geografiske specialiseringer knyttet især til landbrugssektoren. Fx en stærk mejeriklynge og en blomsterklynge.

Derudover har Holland en klynge knyttet til det maritime område, især shipping, og er blandt verdens førende. Den hænger ikke mindst sammen med havnen i Rotterdam, der er Europas største.

I den østlige del af landet er der ligeledes en klynge koncentreret omkring IT og produktion af halvledere.

Derudover er landet en stor energiproducent fra landbaseret udvinding og som følge af dets andel i energiforekomsterne i Nordsøen. Det gælder ikke mindst indenfor naturgas, hvor landet er Vesteuropas næststørste gasproducent, med ca. 30 % (hvornår?) af produktionen i EU. Det omtrent 900 km2 store naturgasfelt med (i 1960) 2.800 (anslået 2018:646) milliarder, dertil øvrige felter 1.722 (ansl. 2018:150) milliarder m3 naturgas (mængden af naturgas gør feltet til en såkaldt supergigant), som blev fundet 22. juli 1959 nær Slochteren (kommune:Midden-Groningen) øst for storbyen Groningen, hvorfra de første leverancer begyndte i december 1963, leverer stadig store mængder naturgas. Hollænderne selv brugte før 2014 ca. to tredjedele af produktionen og eksporterede resten. Holland har fra 2014 valgt at neddrosle naturgasproduktionen kraftigt og importerer i stedet fra og med 2018 mere naturgas end den hjemlige produktion, hovedsagelig fra Norge og Storbritannien. Denne beslutning er gennemført for at undgå jordskælv som følge af nedsynkning af land pga. den store udvinding af naturgas i provinsen Groningen. Som følge af disse jordskælv udbetales erstatninger som kompensation for skaderne på ejendomme. Infrastrukturen omkring varme og madlavning har naturgas som den primære energikilde. Oliefeltet Schoonebeek, som blev fundet med 1 milliard m3 i 1943 og begyndte produktion i 1947, ligger i kommunen Emmen i provinsen Drenthe.

Administrativ inddeling

Nederland udtalt på nederlandsk
Klikbar kortProvinserne
ProvinceNetherlandsTranparency.GIFSydhollandNordhollandFrieslandGroningenDrentheFlevolandOverijsselGelderlandUtrechtLimburgNoord-BrabantZeeland
Om dette billede
Nederlandene er inddelt i tolv provinser (provincies):

Provinserne består af i alt 352 kommuner (gemeenten) per 1. januar 2021. Derudover er landet inddelt i 21 vandadministrationer (waterschappen) (2018), hvis grænser ikke svarer til provins- eller kommunegrænserne.

Kultur

Mad

Puddingbroodje er en populær kage i Holland.

Blandt særlige specialiteter er sirupsvaflerne stroopvaffel og cremebollen puddingbroodje. Desuden har landet et mejeriprodukt a la yoghurt kaldet vla. Landet er desuden et af de få steder i verden, udover Norden, hvor saltlakrids er udbredt, ligesom sauerkraut spises. Landet har tradition for pandekager, både søde til dessert og madpandekager med bacon, skinke, grøntsager eller ost. Der fremstilles berømte oste som gouda fra byen af samme navn, Leydenost med kommen produceret omkring Leiden samt edam fra byen af samme navn. Beemsterost (fra Beemster) og Leerdammer er fra Zaan-området i Noord-Holland.

Litteratur

De mest berømte nederlandske forfattere er Joost van den Vondel, Multatuli, Harry Mulisch og Gerard Reve. Romanen Opdagelsen af himlen af Harry Mulisch anses for at være den bedste nederlandske roman. Den mest berømte nederlandske børnebogsforfatter er Annie M. G. Schmidt.

Geert Mak (f. 1946) er en fremragende essayist, der både skildrer Nederlandenes nyere historie, har skrevet indsigtsfuldt om Amsterdam og skildret USA og Europa i fine rejseskildringer. En del af Maks bøger er oversat til dansk.

Folklore

Holland har en særlig pendant til julemanden, idet Sinterklaas fejres 5. eller 6. december, hvor han med sin sorte hjælper, Zwarte Piet, giver gaver til de artige børn.

Trivia

I et nederlandsk pas står på estisk, rumænsk, slovakisk og ungarsk stadigvæk noget der svarer til ’Kongeriget Holland’, men det skal fra 2011 erstattes af noget, der svarer til det korrekte ’Kongeriget Nederlandene’. På nederlandsk hedder det Koninkrijk der Nederlanden.

Det nederlandske senat, Generalstaternes Førstekammer, har i december 2010 enstemmigt vedtaget, at den fejlagtige betegnelse ’Holland’ fra 2011 ikke må bruges mere i et officielt dokument som et pas. På estisk kommer det for eksempel til at hedde Madalmaade Kuningriik i stedet for Holandi Kuningriik og på ungarsk Németalföldi Királyság i stedet for Holland Királyság [10]

Noter

  1. ^ a b c I daglig tale "Holland", se afsnittet om navneskik om brug af navnene Holland og Nederlandene.
  2. ^ a b Haag er sædet for regeringen, selvom Amsterdam er hovedstaden ifølge forfatningen.
  3. ^ Pars Pro Toto betyder at man kalder en del for et helhed. Det ville svare til at kalde hele Kongeriget Danmark for Sjælland

Referencer

  1. ^ a b "Population; sex, age, migration background and generation, 1 January". Centraal Bureau voor de Statistiek (CBS). 24. juni 2019. Hentet 4. december 2019. 
  2. ^ a b c CIA – The World Factbook
  3. ^ "Human Development Report 2009." (PDF). FN. Hentet 5. oktober 2009. 
  4. ^ Area and population of European countries, engelsk Wikipedia
  5. ^ "hollandsk el. nederlandsk". Dansk Sprognævn. 2002-06-01. Hentet 2014-06-29. 
  6. ^ [1], Kronik i dagbladet Politiken af belgisk herboende journalist
  7. ^ Vejledning for EU-publikationer, III. Generelle regler, 7.1. Lande, Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationer
  8. ^ "(Newspaper)Articles". Arkiveret fra originalen 12. juni 2011. Hentet 22. januar 2011. 
  9. ^ The Dreary Dutch Economy In 2012 - Real Time Brussels - WSJ
  10. ^ www.nu.nl/politiek/

Eksterne henvisninger

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 52°19′N 5°33′Ø / 52.32°N 5.55°Ø / 52.32; 5.55

Medier brugt på denne side

Flag of Europe.svg
The Flag of Europe is the flag and emblem of the European Union (EU) and Council of Europe (CoE). It consists of a circle of 12 golden (yellow) stars on a blue background. It was created in 1955 by the CoE and adopted by the EU, then the European Communities, in the 1980s.

The CoE and EU are distinct in membership and nature. The CoE is a 47-member international organisation dealing with human rights and rule of law, while the EU is a quasi-federal union of 27 states focused on economic integration and political cooperation. Today, the flag is mostly associated with the latter.

It was the intention of the CoE that the flag should come to represent Europe as a whole, and since its adoption the membership of the CoE covers nearly the entire continent. This is why the EU adopted the same flag. The flag has been used to represent Europe in sporting events and as a pro-democracy banner outside the Union.
Guelders-Jülich Arms.svg
Forfatter/Opretter: Ipankonin, Licens: CC-BY-SA-3.0

Coat of arms of the dukes of Guelders and Jülich.

Arms of Guelders Armoiries Gueldre.svg impaled with Jülich Blason Nord-Pas-De-Calais.svg

Blazon: Azure a lion sinister rampant Or, armed, langued, and crowned gules, impaling Or a lion rampant sable, armed and langued gules.
Rijkswapen der Nederlanden.svg
Coat of arms of the Netherlands.
Prinsenvlag.svg
Prince's flag, orange, white, blue
OECD Logo.svg
Forfatter/Opretter:
This file was made by User:Sven
Nuvola apps locale.svg
Translation

If this image contains text, it can be translated easily into your language. If you need help, contact me

SemiPD-icon.svg
Flexible licenses

If you want to use this picture with another license than stated below, contact me

Nuvola apps email.png
Contact the author

If you need a really fast answer, mail me. If you need only a fast answer, write me here.

, Licens: CC-BY-SA-3.0
The en:OECD logo made with vectors
Nl-Nederland.ogg
Forfatter/Opretter: GerardM, Licens: CC-BY-SA-3.0
Dutch pronunciation of "Nederland"
United States Navy Band - Het Wilhelmus.ogg
An instrumental U.S. recording of "Wilhelmus van Nassouwe", the Dutch national anthem.
Holland position.svg

Edit to User:Mtcv's Image:Noord-Holland position.svg to show North and South Holland together.
EU-Netherlands.svg
Forfatter/Opretter: NuclearVacuum, Licens: CC BY-SA 3.0
  (Dark-Green) the Netherlands.
  (Light-Green) The rest of the European Union (EU).
  (Dark-grey) The rest of Europe.
  (Light-grey) The surrounding region.

See also:

W3C grn.svg The source code of this SVG is valid.
Flag of the Low Countries.svg
Flag of the 17 Provinces, the Low Countries.
Nederlandene kort.png
Forfatter/Opretter: en:User:Scipus at en.wikipedia.org. Danish translation by Fedor at da.wikipedia.org, Licens: CC-BY-SA-3.0
Kort over Nederlandene
Armoiries Principauté de Liège.svg
Forfatter/Opretter: Odejea, Licens: CC BY-SA 3.0
Armoiries de la principauté de Liège

écartelé, en 1, de gueules, à la fasce d'argent, en 2, d'argent, à trois lions de sinople, armés et lampassés de gueules, et couronnés d'or, en 3, burelé d'or et de gueules et en 4, d'or, à trois cors de chasse de gueules, virolés et enguichés d'argent ; sur-le-tout de gueules au perron d'or haussé, supporté par trois lions sur trois degrés, monté d'une pomme de pin, sommé d'une croix pattée, le tout d'or, accosté d'un L et G majuscules de même

Source du blasonnement : Héraldique Européenne : Liège
ProvinceNetherlandsTranparency.GIF
Animated view on all province of the Netherlands Tutorial for name, location and flag
Arms of Philippe le Hardi.svg
Forfatter/Opretter: Carlodangio, Licens: CC BY-SA 4.0
Coat of arms of Philippe de France, duke of Burgundy
SVG in SVG.svg This vector image includes elements that have been taken or adapted from this file:Arms of Matthew Stewart, 4th Earl of Lennox.svg Arms of Matthew Stewart, 4th Earl of Lennox.svg (fra Sodacan).
Roombrodje Holland Bakery.jpg
Forfatter/Opretter: Taman Renyah, Licens: CC BY-SA 3.0
Roombrodje, Dutch bread with rum cream inside, then sprinkled with sugar powder. This broodje is bought from Holland Bakery in Jakarta, Indonesia.