Navarras monarker
Dette er en oversigt over kongerne og dronningerne af Pamplona, senere Navarra. Pamplona var det primære navn for kongeriget indtil dens forening med Kongeriget Aragonien (1076–1134). Imidlertid begyndte man at anvende den territoriale betegnelse Navarra som et alternativ navn i det sene 10. århundrede, og navnet Pamplona blev beholdt godt ind i det tolvte århundrede.
Huset Íñiguez ,? 824-905
Íñiguez-dynastiet krediteres med grundlæggelsen af det navarriske rige (af Pamplona) i eller omkring 824, hvor det rejste sig mod et forsøg på at udvide den franske (karolinske) magt til regionen. Det blev styrtet i 905, da en anti-Cordoba-koalition placerede Jiménez-dynastiet ved magten.
Navn | Portræt | Født | Ægteskab | Død |
---|---|---|---|---|
Íñigo Arista ? 824-851/2 | 4 børn | 851/2 | ||
García Íñiguez 851 / 2-882 | søn af Íñigo Arista | 5 børn | 882 | |
Fortún Garcés 882-905 | søn af García Íñiguez | Auria 5 børn | 922 (afsat 905) |
Huset Jiménez, 905–1234
I 905 tvang en koalition af nabostater Fortún Garcés til at gå i kloster og kronede i hans sted et medlem af et nyt dynasti. Under det begyndte navnet Navarra at erstatte Pamplona.
Efter mordet på Sancho 4. blev Navarra delt af fætrene Alfons 6. af Kastilien og Sancho Ramírez af Aragonien. Denne blev konge. Det førte til mere end et halvt århundrede med aragonsk kontrol.
Navn | Portræt | Født | Ægteskab | Død |
---|---|---|---|---|
Sancho 5. Ramírez 1076–1094 | 1042 søn af Ramiro 1. af Aragonien og Ermesinde af Bigorre | (1) Isabel af Urgel 1065 1 barn (2) Felicia af Roucy 1076 3 børn | 4. juni 1094 Huesca ca. 52 år | |
Peter 1. 1094–1104 | 1068 søn of Sancho 5. Ramírez af Aragonien og Navarra og Isabella af Urgel | (1) Agnes af Aquitanien 1086 2 børn (2) Bertha af Aragonien 1097 0 børn | 28. september 1104 Val d'Aran ca. 36 år | |
Alfons 1. Krigeren 1104–1134 | 1073 søn af Ramiro 1. af Aragonien og Felicia af Roucy | Urraca af Kastilien 1109 0 børn | 8. september 1134 Huesca ca. 61 år |
Alfons' død førte til en arvekrise i Aragonien, og Navarra udnyttede muligheden til at genoprette et uafhængigt monarki ved at krone en barnebarn (gennem en uægte bror) af den myrdede Sancho 4.
Navn | Portræt | Født | Ægteskab | Død |
---|---|---|---|---|
García Ramírez Genskaberen 1134–1150 | søn af Ramiro Sánchez af Monzón og Cristina Rodríguez Díaz de Vivar | (1) Marguerite de l'Aigle 1130 4 børn (2) Urraca af Kastilien 24. juni 1144 2 børn | 21. november 1150 Lorca | |
Sancho 6. den Vise 1150–1194 | 1133 søn of García Ramírez og Marguerite de l'Aigle | Sancha af Kastilien 1157 6 børn | 27. juni 1194 Pamplona | |
Sancho 7. den Stærke 1194–1234 | 1157 Tudela søn af Sancho 6. af Navarra og Sancha af Kastilien | Konstance af Toulouse 1195 0 børn Klemence (af Hohenstaufen?) efter 1201 1 søn | 7. april 1234 Tudela |
Huset Champagne, 1234–1284
Den sidste Jiménez-konge Sancho 7.'s død førte til, at Navarra-kronen gik til sønnen af hans søster Blanka, grevinde af Champagne, da hun var regent under meget af sin brors regeringstid.
Navn | Portræt | Født | Ægteskab | Død |
---|---|---|---|---|
Theobald 1. den Posthume 1234–1253 | 30 May 1201 Troyes søn af Theobald 3. af Champagne og Blanka af Navarra | (1) Gertrud af Dagsburg 1220 0 børn (2) Agnes of Beaujeu 1222 1 barn (3) Margrete af Bourbon 1232 6 børn | 8. juli 1253 Pamplona 52 år | |
Theobald 2. den Unge 1253–1270 | 1238 søn af Theobald 1. af Navarra og Margrete af Bourbon | Isabella af Frankrig 6. april 1255 0 børn | 4. december 1270 Trapani 32 år | |
Henrik 1. den Tykke 1270–1274 | 1244 søn af Theobald 1. af Navarra og Margrete af Bourbon | Blanka af Artois 1269 2 børn | 22. juli 1274 30 år | |
Johanne 1. 1274–1305 | 14. januar 1271 Bar-sur-Seine datter af Henrik 1. af Navarra og Blanka af Artois | Filip 4. af Frankrig 16. august 1284 7 børn | 4. april 1305 Château de Vincennes 34 år |
Huset Capet, 1284–1441
Huset Capet, 1284–1349
Henrik uventede død efterlod hans mindreårige datter Johanne som den eneste arving til tronen. Johannes mor Blanka af Artois var regent i de næste ti år. I 1284 blev Johanne gift med den fremtidige Filip 4. af Frankrig. Det afsluttede Blankas regentskab. Filip overtog Frankrigs trone et år senere som "Konge af Frankrig og Navarra".
Navn | Portræt | Født | Ægteskab | Død |
---|---|---|---|---|
Filip 1.. den Smukke (iure uxoris) Filip 4. af Frankrig 1284–1305 | 1268 Fontainebleau søn af Filip 3. af Frankrig og Isabella af Aragonien | Johanne 1. af Navarra 16. august 1284 7 børn | 29. november 1314 Fontainebleau 46 år | |
Ludvig 1. den Stridbare Ludvig 10. af Frankrig 1305–1316 | 4 October 1289 Paris søn af Filip 4. af Frankrig og Johanne 1. af Navarra | (1) Margrete af Burgund 21. september 1305 1 barn (2) Klementia af Ungarn 19. august 1315 1 barn | 5. juni 1316 Vincennes 26 år | |
Johan 1. den Posthume Johan 1. af Frankrig 1316 | 15. november 1316 Paris søn af Ludvig 10. af Frankrig og Klementia af Ungarn | Aldrig gift | 20. november 1316 Paris 5 dage | |
Filip 2. den Høje Filip 5. af Frankrig 1316–1322 | 1292 Lyon søn af Filip 4. af Frankrig og Johanne 1. af Navarra | Johanne 2. af Burgund 1307 7 børn | 3. januar 1322 Longchamp 29 år | |
Karl 1. den Smukke Charles IV af Frankrig 1322–1328 | 19. juni 1294 Clermont søn af Filip 4. af Frankrig og Johanne 1. af Navarra | (1) Blanka af Burgund 1307 2 børn (2) Marie af Luxemburg 1322 2 børn (3) Johanne af Évreux 1325 3 børn | 1. februar 1328 Vincennes 34 år | |
Johanne 2. af Navarra 1328–1349 | 28 January 1312 Charenton-le-Pont datter af Ludvig 10. af Frankrig og Margrete af Burgund | Filip af Évreux 18. juni 1318 | 6. oktober 1349 Charenton-le-Pont 37 år |
Huset Évreux, 1328–1441
Efter Ludvig og hans nyfødte søns død holdt hans brødre Philip og Charles kronerne i Frankrig og Navarra indtil deres død. Så overgik Frankrigs krone til Philip af Valois, en fjern fætter, der ikke stammede fra Joan I, og Navarras krone gik til Louis' datter Joan II. Joan regerede sammen med sin mand Philip III til hans død og alene til hendes død.
Navn | Portræt | Født | Ægteskab | Død |
---|---|---|---|---|
Filip 3. den Vise (jure uxoris) 1328–1343 | 27. Marts 1306 søn af Ludvig, greve af Evreux og Margrete af Artois | Johanne 2. af Navarra 18. juni 1318 | 16. september 1343 Jerez de la Frontera 37 år | |
Karl 2. af Navarra 1349–1387 | 10. oktober 1332 Évreux søn af Filip af Évreux and Johanne 2. af Navarra | Johanne af Frankrig 12. februar 1252 | 1. januar 1387 Pamplona 54 år | |
Karl 3. den Ædle 1387–142 | 22 July 1361 Mantes-la-Jolie son of Karl 2. af Navarra og Johanne af Frankrig | Eleanora af Kastilien 1375 8 børn | 8. september 1425 Olite 64 år | |
Blanka 1. 1425–1441 | 1387 Pamplona datter af Karl 3. af Navarra and Eleanora af Kastilien | (1) Martin 1. af Sicilien 26. december 1402 1 barn (2) Johan 2. af Aragonien 10. juni 1420 4 børn | 3. april 1441 Santa María la Real de Nieva 56 år |
Huset Trastámara, 1425–1479
Blanka (1.) regerede sammen med sin mand Johan 2. I 1458 arvede Johan Kongeriget Aragonien fra sin ældre bror. Efter hans død gik Navarras krone til Eleanora, hans og Blankas eneste levende barn, mens hans aragonesiske krone gik til Ferdinand 2. af Aragonien, søn af Johan og hans anden kone Juana Enríquez.
Navn | Portræt | Født | Ægteskab | Død |
---|---|---|---|---|
Johan 2. af den Store 1425–1441 (iure uxoris) 1425–1479 (de facto) | 29. juni 1397 Medina del Campo søn af Ferdinand 1. af Aragonien og Eleanora af Alburquerque | (1) Blanka 1. af Navarra 10. juni 1420 4 børn (2) Juana Enríquez april 1444 | 20. januar 1479 Barcelona 81 år | |
Eleanora 1479 | 2. februar 1425 Olite datter af Johan 2. af Aragonien og Blanka 1. af Navarra | Gaston 4., greve af Foix 22. december 1441 | 12. februar 1479 Tudela 54 år |
Titulær konge og dronning af Navarra
Efter Blankas død i 1441 beholdt Johan Navarras krone, til han døde 38 år senere. En konflikt med hans søn førte til Navarriske borgerkrig. Selvom nogle af kilderne betragter Karl og Blanka som de legitime monarker, var de facto kongen af Navarra stadig Johan 2. Eleanora gjorde ikke krav på at være dronning før hendes fars død.
Navn | Portræt | Født | Ægteskab | Død |
---|---|---|---|---|
Karl 4. 1441–1461 (de jure, titulær) | 29. maj 1421 Peñafiel søn af Johan 2. af Aragonien og Blanka 1. af Navarra | Agnes af Kleve 30. september 1439 | 23. september 1461 Barcelona 40 år | |
Blanka 2. 1461–1464 (de jure, titulær) | 1424 Olite datter af Johan 2. af Aragonien og Blanka 1. af Navarra | Henrik 4. af Kastilien 16. september 1440 | 2. december 1464 Orthez 40 år |
Huset Foix, 1479–1517
Eleanora, der havde allieret sig med sin far mod sin bror og søster, overlevede sin far med kun tre uger. På det tidspunkt var hun enke efter Gaston 4., greve af Foix, og deres ældste søn Gaston af Foix, prins af Viana var også død. Hun blev fulgt af sit barnebarn Frans.
Navn | Portræt | Født | Ægteskab | Død |
---|---|---|---|---|
Frans Phoebus 1479–1483 | 12. april 1467 Béarn | Aldrig gift | 12. february 1483 Pau 16 år | |
Katarina 1483–1517 | 1468 datter af Gaston af Foix, Prins af Viana, and Magdalena af Valois | Johan 3. af Navarra januar 1484 | 12. februar 1517 Mont-de-Marsan 49 år |
Huset Albret, 1484–1513
Katarina regerede sammen med sin mand Johan 3. Efter hans død regerede hun alene i otte måneder til sin død. I løbet af deres regeringstid blev Navarra besejret af Ferdinand 2. af Aragonien i 1512. Det resulterede i tabet af hele dets territorium syd for Pyrenæerne med den kongelige hovedstad Pamplona. Ferdinand, søn af Johan 2. og hans anden hustru og dermed halvbror til Katarinas bedstemor Eleanora, blev derefter kronet til konge af Navarra, og den del af titlen nedarvedes gennem de aragonesiske og spanske monarker. Katherina og Johan 3. havde kun Nedre Navarra, en brøkdel af kongerigets tidligere territorium, der ligger på nordsiden af Pyrenæerne, som var forenet med andre landområder i Frankrig, der var under deres kontrol.
Navn | Portræt | Født | Ægteskab | Død |
---|---|---|---|---|
Johan 3. (jure uxoris) 1484–1513 (1516)[1] | 1469 Ségur-le-Château | Katarina af Navarra januar 1484 | 14. juni 1516 Pau 47 år |
Huset Trastamara, 1513-1516
Navn | Portræt | Født | Ægteskab | Død |
---|---|---|---|---|
Ferdinand 1. 1513–1516[2] | 1452 Sos del Rey Católico | Isabella 1. af Kastilien 19. oktober 1469 | 23. januar 1516 Madrigalejo 63 år |
Opdelingen af kongeriget
Nedre Navarra
I 1530 besluttede Karl 5. definitivt at give afkald på Nedre Navarra på grund af umuligheden af at kontrollere det[3][4], da blev effektivt styret af Henrik 2., mens Karl 5. og hans mor Johanne 3. fortsatte som regenter i Øvre Navarra.
Katarina og Johan 3. sad tilbage med den del af kongerigets tidligere territorium, der ligger på nordsiden af Pyrenæerne, som var forenet med andre landområder i Frankrig, der var under deres kontrol.
Huset Albret, 1513–1572
Navn | Portræt | Født | Ægteskab | Død |
---|---|---|---|---|
Henrik 2. (1517)[5] 1530–1555 | 18. april 1503 Sangüesa søn af Johan 3. af Navarra og Katarina af Navarra | Margrete af Angoulême 1526 2 børn | 25. maj 1555 Hagetmau 52 år | |
Johanne 3. 1555–1572 | 16. november 1528 Saint-Germain-en-Laye datter af Henrik 2. og Margrete af Angoulême | Anton af Bourbon 20. oktober 1548 5 børn | 9. Juni 1572 Paris 43 år |
Huset Bourbon, 1572–1620
Johanne 3. regerede sammen med sin mand Anton til hans død og alene til sin død. Deres søn Henrik (IV) blev konge af Frankrig i 1589 og tog besiddelse af kongeriget i 1593, da de franske religionskrige blev afsluttet. Derefter overgik Navarras krone til kongerne af Frankrig. I 1620 blev kongeriget fusioneret med Frankrig. Dog fortsatte de franske konger med at bruge titlen Konge af Navarra til 1791, og den blev genanvendt igen fra 1814 til 1830 under Bourbon-restaurationen.
Navn | Portræt | Født | Ægteskab | Død |
---|---|---|---|---|
Anton (iure uxoris) 1555–1562 | 22. april 1518 La Fère, Pikardiet søn af Karl af Vendôme and Françoise af Alençon | Johanne 3. af Navarra 20. oktober 1548 5 børn | 17. november 1562 Les Andelys, Eure 44 år | |
Henrik 3. den Store Henrik 4. af Frankrig 1572–1610 | 13 December 1553 Pau søn af Anton af Bourbon og Johanne 3. af Navarra | (1) Margrete af Valois 18. August 1572 0 børn (2) Marie af Medici 17. december 1600 6 børn | 14. maj 1610 Paris 56 år | |
Ludvig 2. den Retfærdige Ludvig 13. af Frankrig 1610–1620 | 27. september 1601 Château de Fontainebleau søn af Henrik 4. af Frankrig og Marie af Medici | Anna af Østrig 24. november 1615 6 børn | 14. Maj 1643 Paris 41 år |
Huset Trastamara, 1516-1555[6]
Navn | Portræt | Født | Ægteskab | Død |
---|---|---|---|---|
Johanne 3. 1516-1555 | 6. november 1479 Toledo | Filip den Smukke af Kastilien 20. oktober 1496 | 12. april 1555 Tordesillas 75 år |
Huset Østrig, 1516-1700
Navn | Portræt | Født | Ægteskab | Død |
---|---|---|---|---|
Karl 4. 1516-1556[7] | 24. februar 1500 Gent | Isabella af Portugal 11. marts 1526 | 21. september 1558 Yuste 58 år | |
Filip 4. 1556-1598 | 21. maj 1527 Valladolid | (1) Maria Manuela af Portugal 15. november 1543 1 barn 25. juli 1554 0 børn 22. juni 1559 14. november 1570 | 13. September 1598 | |
Filip 5. 1598-1621 | 14. april 1578 Madrid | Margrete af Østrig 18. april 1599 | 31. Marts 1621 Madrid 42 år | |
Filip 6. 1621-1665 | 8. april 1605 Valladolid | (1) Elisabeth af Frankrig 25. november 1615 7. oktober 1649 | 17. september 1665 Madrid 60 år | |
Karl 5. 1665-1700 | 6. november 1661 Madrid | Marie Louise af Orléans 19. november 1679 28. august 1689 | 1. november 1700 Madrid 38 år |
Huset Bourbon, 1700-1833
Navn | Portræt | Født | Ægteskab | Død |
---|---|---|---|---|
Filip 7. [8] | 19. december 1683 Château de Versailles | (1) Marie Louise af Savoyen 2. november 1701 24. december 1714 | 9. juli 1746 Madrid 62 år | |
Ludvig 2.[8] 1724 | 25. august 1707 Madrid | Louise Élisabeth af Orléans 20. januar 1722 | 31. august 1724 Madrid 17 år | |
Filip 7. 1724-1746 | 19. december 1683 Château de Versailles | (1) Marie Louise af Savoyen 2 børn (2) Elisabeth Farnese 6 børn | 9. juli 1746 Madrid 62 år | |
Ferdinand 2. 1746-1759 | 23. september 1713 Madrid søn af Filip 7. af Navarra og Marie Louise af Savoyen | Barbara af Portugal 1729 | 10. august 1759 Madrid 45 år | |
Karl 6. | 20. januar 1716 Madrid | Maria Amalia af Sachsen 9. juni 1738 | 14. december 1788 Madrid 72 år | |
Karl 7. | 11. november 1748 Portici, Kongeriget Napoli | Marie Louise af Parma 4. september1765 | 20. januar 1819 Madrid 70 år | |
Ferdinand 3. [13] | 14. oktober 1784 Madrid | (1) Maria Antonia af Napoli og Sicilien 6. oktober 1802 29. september 1816 20. oktober 1819 11. december 1829 | 29. september 1833 Madrid 48 år |
Nuværende prætendenter
- Louis Alphonse, hertug af Anjou, er den nuværende legitimistiske prætendent til kongerigerne Frankrig og Navarra. Hans krav på Navarras trone er baseret på dens forening med den franske trone under Ludvig 13., og undtager enhver efterfølgende kvindelig arvefølge.
- Jean, greve af Paris, er den nuværende Orleanist prætendent til Frankrig og Navarra. Hans krav på Navarras trone er baseret på dens forening med den franske trone under Ludvig 13., og undtager enhver efterfølgende kvindelig arvefølge.
- Felipe 6. af Spanien bruger titlen Konge af Navarra som en del af hans mere udvidede titler, arvet fra de tidligere monarker i Spanien (Kastilien og Aragonien) og er baseret på Ferdinand 2. af Aragoniens erobring af størstedelen af det gamle rige.
- Sixtus Enrique af Bourbon-Parma gør krav på titlen Konge af Navarra, som en del af alle titler i det spansktalende monarki baseret på Ferdinand 2. af Aragoniens erobring af størstedelen af det gamle rige. Han betragter sig som en legitim efterfølger i overenstemmelse med de traditionelle love for Spaniens katolske monarki, støttet af karlisterne.
- Prins Pedro, hertug af Kalabrien er den nuværende arving til Kongeriget Navarra, under kongerigets egne love, der tillod kvindelig rækkefølge, i modsætning til Frankrigs Saliske lov.
Referencer
- ^ In 1513 Ferdinand II af Navarre conquest of the kingdom
- ^ "Fernando I de Navarra". Auñamendi Eusko Entziklopledia.
- ^ Miranda, José María Yanguas y (1840). Diccionario de antigüedades del reino de Navarra (spansk). J. Goyeneche. s. 268.
- ^ Unzué, José Luis Orella; Estévez, Xosé (1995). Historia de Euskal Herria: Del hierro al roble (spansk). Txalaparta. ISBN 9788481369472.
- ^ Titular King of Navarre, the kingdom was occupied
- ^ Fernández, Luis Suárez (1990). Los reyes católicos: el camino hacia Europa (spansk). Ediciones Rialp. ISBN 9788432125898.
- ^ Muniáin, Pedro Esarte (2001-01-01). Navarra, 1512-1530: conquista, ocupación y sometimiento militar, civil y eclesiástico (spansk). Pamiela. ISBN 9788476813409.
- ^ a b c Navarra (1752). Quaderno de las leyes, y agravios reparados a suplicacion de los tres Estados del Reyno de Navarra, en las Cortes de los años de 1724, 1725 y 1726 por la Mag. Real del Señor Rey don Luis II. de Navarra, y I. de Castilla: (que santa gloria aya) Y por su muerte se continuaron por la Mag. Real del Señor Rey Don Phelipe VII. de Navarra, y V. de Castilla, nuestro Señor. y en su nombre por el Exmo. Señor Fr. Don M Christoval de Moscoso...: con acuerdo de los del Consejo Real que con el assistieron dichos años de 1724, 25 y 26 en las Cortes Generales, que se han celebrado en la Ciudad de Estella (spansk). por Pedro Joseph Ezquerro.
- ^ Navarra (1766). Quaderno de las leyes y agravios reparados a suplicacion de los tres estados del Reyno de Navarra en sus Cortes Generales celebradas en la ciudad de Pamplona los años 1765 y 1766 por la Magestad del Señor Rey don Carlos VI de Navarra y III de Castilla... (spansk). en la imprenta de don Pascual Ibañez.
- ^ "Gran Enciclopedia de Navarra | CARLOS VI DE NAVARRA Y III DE CASTILLA". www.enciclopedianavarra.com. Arkiveret fra originalen 27. december 2017. Hentet 2017-12-27.
- ^ Navarra (1797). Quaderno de las leyes y agravios reparados a suplicacion de los tres estados del Reyno de Navarra en sus Cortes Generales celebradas en la ciudad de Pamplona los años 1794, 1795, 1796 y 1797 por la Magestad del Señor Rey don Carlos VII. de Navarra y IV. de Castilla, nuestro Señor (spansk). en la imprenta de don Miguel Coscuella.
- ^ "Gran Enciclopedia de Navarra | CARLOS VII DE NAVARRA Y IV DE CASTILLA". www.enciclopedianavarra.com. Hentet 2017-12-27.
- ^ Navarra (1819). Cuaderno de las leyes y agravios reparados a suplicación de los tres estados del Reino de Navarra. Imprenta de Longaslanguage=es.
Se også
Medier brugt på denne side
Charles II of Navarre.
Ludvík X.
Forfatter/Opretter: Valdavia, Licens: CC BY-SA 3.0
Burial laude of Sancho III "El Mayor" of Navarre. Museum of León.
Inicio de la Avenida Carlos III de Pamplona, con la estatua de dicho monarca navarro.
Forfatter/Opretter: Miguillen, Licens: CC BY 3.0
Representación del sello del Rey de Navarra Sancho VI el Sabio siguiendo la descripción: Presenta por ambas caras la figura ecuestre de Sancho VI el Sabio de tipo mediterráneo (vista por su lado izquierdo), en una mano empuña una espada y en la otra una lanza acabada en un pendoncillo, está protegido por un escudo largo en forma de almendra(al estilo normando), no lleva emblemas visibles sino una bloca o refuerzo, en forma de ocho barretas radiales, terminadas en florones, que entonces carecía de valor emblemático. Fuente: El escudo de armas de Navarra" de Faustino Menéndez Pidal y Navascués y Javier Martínez de Aguirre, Editado en 2000 Por el Departamento de Presidencia, Justicia e Interior del Gobierno de Navarra, ISBN 84-235-2016-1
Retrato del rey Fernando VII de España (1784-1833), hijo y sucesor del rey Carlos IV de España.
Retrato del rey Fernando VI de España (1713-1759), que fue hijo del rey Felipe V de España y de la reina María Luisa Gabriela de Saboya.
Retrato del rey Carlos IV de España (1748-1819), que fue hijo del rey Carlos III y de la reina María Amalia de Sajonia.
Statue of medieval king Garcia the IVth, ordered by Fray Martín Sarmiento to be located on the roof of the Royal Palace of Madrid. Located in Pamplona.
Retrato imaginario del rey Pedro I de Aragón († 1104), que fue hijo del rey Sancho Ramirez de Aragón y de la reina Isabel de Urgel.
Retrato del rey Felipe III de España (1578-1621), hijo y heredero de Felipe II.
This painting belongs to the Portraits of Kings of France, a series of portraits commissioned between 1837 and 1838 by Louis Philippe I and painted by various artists for the Musée historique de Versailles. |
Henry I of Navarre
Retrato imaginario del rey Sancho Ramírez de Aragón († 1094), que fue hijo del rey Ramiro I de Aragón y de la reina Gisberga.
Forfatter/Opretter: Zaqarbal, Licens: CC BY-SA 3.0
Statue of Íñigo I of Pamplona (c.781–852) at the Plaza de Oriente (square) in Madrid (Spain). Sculpted in white stone by José Oñate between 1750 and 1753.
Retrato del rey Felipe II de España (1527-1598), que fue hijo del emperador Carlos I de España y de la emperatriz Isabel de Portugal.
Theobald II of Navarre
(c) Napoleon Vier at nederlandsk Wikipedia, CC BY-SA 3.0
Gisant de Jean Ier de France, fils posthume de Louis X le Hutin et de Clémence de Hongrie.
Joan I of Navarre
Modern statue of medieval king Philip the IIIth, located in Pamplona. It was sculpted as a part of the iconographic program of the Royal Palace of Madrid, ordered by Fray Martín Sarmiento.
Theobald IV of Champagne
Joan II of Navarre
Forfatter/Opretter: Tom Lemmens, Licens: CC BY-SA 3.0
Variant of the coat of arms of Navarre commonly used before the 17th Century.
Forfatter/Opretter: The original uploader was Rafaelji at spansk Wikipedia., Licens: CC BY-SA 3.0
es:Sancho el Fuerte de Navarra, vidriera en es:Roncesvalles.
Autor es:Rafaelji. Diapositiva 35 mm. Tomada en agosto de 1989.Philip V of France
Retrato imaginario del rey Juan II de Aragón (1398-1479), que fue hijo del rey Fernando I de Aragón y de la reina Leonor de Alburquerque.
Sancho II of Pamplona
Retrato imaginario del rey Alfonso I de Aragón († 1134), que fue hijo del rey Sancho Ramírez y de la reina Felicia de Roucy.