Naturgeografi

Naturgeografi beskæftiger sig med, de landskabstyper, og disses dannelse, som mennesket ikke, eller kun i begrænset omfang, har nogen (direkte) indflydelse på. Naturgeografi er dermed i al væsentlighed også geomorfologi. Landbrugslandskaber og byer er derimod et anliggende for kulturgeografien. Omend de arealer oprindeligt også har været naturlandskaber.

Geomorfologi

Eksempel på et fluvial- og glacial-landskab. Den flettede Murchison flod i New Zeeland. Øverst i billedet ses en gletsjer og dens randmoræne, ligesom man nederst tv. i det mørke område kan se sidemorenen fra en anden gletsjer der er tilbagesmeltet. Desuden er der til højre, langs foden af bjergsiden adskillige tallus-stakke dvs. erosionsrester der er gledet ned af bjergsiden. 43°43′S 170°11′Ø / 43.717°S 170.183°Ø / -43.717; 170.183 (Den flettede Murchison flod i New Zeeland)

I naturgeografien skelner man mellem følgende processer og landskabstyper:

  • Endogene processer og landskaber:
Ved endogene processer skal forstås, at det er Jorden selv der leverer den energi der driver processerne. F.eks. stråling fra radioaktive processer i Jordens kerne der transporteres til overfladen evt. vha. konvektion:
  • Exogene processer og landskaber:
I de exogene proceesser er det Solen, dvs. den energi den afsætter; i atmosfæren, til havs og på land, der er den underliggende drivkraft i de processer der styrer naturlandskabets form og udseende. Derfor er klimatologi og hydrologi (vandets bevægelser og cirkulation) væsentligt for en naturgeograf. Man underinddeler de exogene processer og landskabstyper i følgende kategorier, i parantes er angivet den pågældende drivkraft:
  • Extra Terrestiske (ikke jordiske landskaber; månen, andre planeter m.v.)

Derudover er der nogle blandingskategorier, f.eks. land-hævning/sænkning. De processer der står bag er isostasi og eustasi, men hvor isostasi er en endogen proces, så er eustasi et resultat af både endogene og exogene faktorer.

Metoder

Naturgeografisk feltarbejde består i at indsamle, sammenstille, analysere og tolke oplysninger (for eksempel klimadata) med henblik på at forklare deres indvirkning på landskabsdannelse og landskabsforandringer, der ikke er forårsaget af menneskelig virksomhed dels med henblik på bedre at forstå disse i almindelighed, dels med henblik på at forstå forløbet af bestemte landskabstypers og samlede landskabers tilblivelse.

Anvendelse

Naturgeografi anvendes blandt andet ved landskabsforvaltning. Ved hjælp af forskellige IT-værktøjer laves der modeller for en lang række landskabsdannende processer, som blandt andet kan anvendes i forbindelse med forvaltning af landskab og miljø.

Historie

Selvom naturgeografi og geomorfologi først blev etableret som fag i slutningen af 1800-tallet, havde man allerede langt tidligere spekuleret over hvordan landskaberne dannedes. Både Aristoteles, Herodot, Seneca og Strabo blandt de græske og romerske filosoffer beskæftigede sig med problemstillinger som; floder og deltaer samt jordskælv og deformation af Jordens overflade[1]

Noter

  1. ^ Michael A. Summerfield, Global Geomorphology, Prentice Hall, 1991
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Oblique aerial view of Murchison River.jpg
Forfatter/Opretter: Avenue, Licens: CC BY-SA 3.0
Oblique aerial view of the braided Murchison River, in New Zealand's Aoraki/Mount Cook National Park, from the proglacial lake and terminal moraine of the Murchison Glacier (top left) to the lateral moraine of the Tasman Glacier (lower left). About 10 kilometres (6 mi) of the river's length is visible here. Several scree fans descend from the surrounding mountains onto the Murchison valley floor.