Naturgas

"Helvedes Port", et brændende naturgasfelt nær Derweze i Turkmenistan.Feltet har været i brand siden 1971.
Kugleskalsmodel af CH4, metan

Naturgas, også kaldet fossilgas, er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.

Naturgas består fortrinsvis af metan, men den indeholder også ethan, propan, butan og andre længere kulstofkæder, samt en række andre sporstoffer såsom SOx-forbindelser, NOx-forbindelser og COx-forbindelser. Naturgassens sammensætning og dermed kvalitet varierer meget ved forskellige felter. Generelt er naturgas fra den danske del af Nordsøen karakteriseret ved at have en meget høj kvalitet med omkring 90% methan og meget få SOx- og NOx-forbindelser. Kvaliteten af naturgas måles ved hjælp af det såkaldte Wobbe indeks, der beskriver energitætheden i gassen.

Naturgas er, som kul og olie, et fossilt brændstof. Afbrænding af naturgas udleder mindre fossil-CO2 per energimængde end andre typer fossile brændsler, og naturgas betragtes derfor som det mindst klimafjendtlige fossile brændstof, dog er metan 25 gange mere skadeligt ved direkte udslip.[1][2]

StenkulFuelolieNaturgas (Nordsø)
kg CO2/GJkg CO2/GJkg CO2/GJ
95,0078,0056,78

Verdens samlede kendte reserver af naturgas anslås til 172 billioner (1012) kubikmeter, hvoraf over en fjerdedel (47,7 billioner kubikmetre) alene findes i Rusland. Verdens samlede forbrug af naturgas ligger på 3 billioner m3. Det betyder, at der er kendte reserver til omkring 50 års globalt forbrug af naturgas med det nuværende forbrug.[3] Forbruget af naturgas forventes dog at stige til 5 billioner m3 frem mod år 2030 ifølge prognoser fra EIA.[4] Især skifergas og gas i sandstens-lag udvundet med hydraulisk frakturering (fracking) har bidraget til øget gasproduktion i USA. Det er svært at gisne om, hvor store de ukendte reserver af naturgas er, men udforskningen er i de senere år blandt andet rykket ud på dybhavet og op i polaregnene, hvor det forventes, at der er store ukendte forekomster.

Naturgas bliver transporteret over lange afstande gennem internationale transmissionssystemer (rør). Langt hovedparten af Europas naturgasforbrug blev således produceret i det nordlige Rusland og pumpet tusinder af kilometer frem til forbrugerne i Europa.[5]

Naturgassen kan også sejles, hvis den omformes til LNG (Liquid Natural Gas). Det sker ved komprimering og afkøling til en temperatur på minus 176 °C, hvilket får naturgassen til at optræde i flydende form. Dette gør dog LNG-transport energi-ineffektiv og dyr, og denne transportform var derfor ikke særligt udbredt før årtusindskiftet, men giver også adgang til producenter udenfor rørnettet.[5]

Naturgas i Danmark

Et gaskomfur.

Der blev opdaget store mængder olie og naturgas i den danske del af Nordsøen i 1966 hhv. 1968. Det var blot et par år, efter at A.P. Møller med Dansk Undergrunds Consortium havde fået koncession til at udforske og udnytte et område i Nordsøen, i 1962/63. Efter mange diskussioner mellem forskellige aktører blev det samlede danske naturgasnet indviet den 1. oktober 1984 af dronning Margrethe. Danmarks naturgasressourcer er over 50 milliarder kubimeter.[6] Rørledningen Baltic Pipe fra Norge via Danmark til Polen startede drift i 2022.

Der findes også naturgas under dansk landjord i form af skifergas, som er bundet i skiferformationer cirka 4 kilometer under jordoverfladen.[7]

Danmarks gasforbrug svinger mellem 15 PetaJoule (4 TWh, 425 mio m3) pr. kvartal om sommeren, og det dobbelte om vinteren. En stigende andel udgøres af biogas.[8] Husholdninger bruger omkring 20% af gassen,[9] og der er omkring 300.000 privatkunder og 35.000 erhvervskunder.[10]

Se også

Kilder

  1. ^ "Naturgassen og klimaet". Arkiveret fra originalen 9. november 2009. Hentet 4. marts 2010.
  2. ^ http://www.ens.dk/sw11654.asp Arkiveret 13. maj 2008 hos Wayback Machine Energistatistik 2006, Energistyrelsen
  3. ^ https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/index.html Arkiveret 7. november 2017 hos Wayback Machine The World Factbook, CIA
  4. ^ Energy Information Administration – EIA – Official Energy Statistics from the U.S. Government
  5. ^ a b Ablin, Jack (31. august 2022). "Drilling Down Into Europe's Crisis". Cresset Capital.
  6. ^ "Energistatistik 2022". Energistyrelsen. 2023. s. 5.
  7. ^ "Total E&P Denmark B.V. − Nordsøfonden: Skifergas i Danmark". Arkiveret fra originalen 30. august 2013. Hentet 29. august 2013.
  8. ^ "Energistatistik 2023" (PDF). Energistyrelsen. 2023. s. 8.
  9. ^ "Stort fald i husholdningernes gaspris i andet halvår 2023". Energistyrelsen. 13. marts 2024.
  10. ^ "Elektrisk Europa - Powered by Denmark" (PDF). Green Power Denmark. 23. maj 2024. s. 14.

Se også

Søsterprojekter med yderligere information:
GeologiSpire
Denne artikel om geologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Darvasa gas crater panorama crop.jpg
© Tormod Sandtorv / Darvasa gas crater panorama, CC BY-SA 2.0
The Door to Hell, a burning natural gas field in Derweze, Turkmenistan. It´s actually bigger than it looks. Three 17 mm shots stitched together.
WikiProject Geology.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 2.5
Kookplaat.jpg
Forfatter/Opretter: M.Minderhoud, Licens: CC BY-SA 3.0
gaskookplaat in mijn keuken