Nature Energy
Nature Energy | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktieselskab |
Hovedsæde | Odense, Danmark |
Organisation | |
Ejer | NGF Denmark Holding ApS |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside | |
CVR-nummer | 34614091 |
OpenCorporates | dk/34614091 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
NGF Nature Energy Biogas A/S eller blot Nature Energy er et energiselskab som producerer biogas på flere anlæg i Danmark.
Historie
Nature Energy blev stiftet i 1979 med navnet Naturgas Fyn af et antal fynske kommuner. I starten solgte selskabet naturgas til kunder på Fyn.[1] Senere gik selskabet også ind på elmarkedet, hvilket førte til store underskud i 2000'erne.[2] Man udvidede aktiviterne til at dække hele Danmark og begyndte også at investere i produktion af biogas. Den 18. august 2014 skiftede selskabet navn til NGF Nature Energy.[3]
Før 2018 havde selskabet en gæld på 800 mio kr,[4] og var på det tidspunkt ejet af de otte fynske kommuner Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Svendborg Kommune, Middelfart Kommune, Kerteminde Kommune, Assens Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune og Odense Kommune.
De fynske kommuner solgte selskabet til et konsortium med den britiske kapitalfond Pioneer Point Partners som den største partner[1] for 1,1 mia kr (800 mio kr gæld plus 335 millioner kr).[5][4] I marts 2018 købte pensionsselskabet Sampension 20 % af NGF Natur Energy.[6] Det fynske gasdistributionsnet blev også i marts 2018 solgt til det statslige selskab Energinet der i forvejen ejede og drev store dele af de danske gas- og eldistributionsnet.[6]
NGF Nature Energy Biogas A/S var ejet af NGF Denmark Holding ApS, der er ejet af kommanditselskabet NGF Partnership K/S. Dette selskab har to ejere: Det irske selskab Gosford Capital Designated Activity Company med den største ejerandel og som Sampension Livsforsikring A/S med en mindretalsejerandel.
I april 2018 blev aktiviterne med salg af naturgas til 60.000 privatkunder og virksomheder solgt til Energi Fyn hvorefter Nature Energy udelukkende fokuserer på produktion af biogas.[7]
I november 2018 opkøbte Nature Energy virksomheden Xergi i Støvring. Xergi er en af de største producenter af nøglefærdige biogasanlæg i Europa og har også afdelinger i Irland og Frankrig.[8]
I efteråret 2022 blev selskabet købt af Shell for 14 mia kr.[9][4]
Organisation og ejerskab
Administrerende direktør er Ole Hvelplund, mens bestyrelsesformanden er Peter Gæmelke. Blandt andre i bestyrelsen er Steen Parsholt og de i Storbritannien bosiddende Terrence Majid Tehranian og Sam Abboud.
Eksterne henvisninger
- Nature Energys hjemmeside: https://natureenergy.dk/
Referencer
- ^ a b "NGF Nature Energy solgt". energy-supply.dk. Nordiske Medier. 22. december 2017. Hentet 30. maj 2019.
- ^ "Efter salget: Nature Energy er klar til at vokse på biogas". fyens.dk. 22. marts 2018. Hentet 30. maj 2019.
- ^ "Naturgas Fyn skifter navn". TV 2 Fyn. 18. august 2014. Hentet 30. maj 2019.
- ^ a b c "Shells køb af fynsk biogasselskab møder hård kritik". Energy Supply DK. 13. marts 2023. Arkiveret fra originalen 14. marts 2023.
- ^ "Salget af Nature Energy: En pæn slat til Nyborg". fyens.dk. 28. december 2017. Hentet 30. maj 2019.
- ^ a b "Nu er det fynske naturgasnet også solgt". TV 2 Fyn. 23. marts 2018. Hentet 30. maj 2019.
- ^ "Stor fynsk energiaftale: Energi Fyn køber 60.000 gaskunder". fyens.dk. 25. april 2019. Hentet 30. maj 2019.
- ^ "Nature Energy i stor handel: Køber europæisk leverandør af biogasanlæg". fyens.dk. 1. november 2018. Hentet 30. maj 2019.
- ^ Førende biogasproducent Nature Energy Biogas købt af Shell. Ritzau. Hentet 31/12-2022
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Hjart, Licens: CC BY-SA 4.0
Det nyopførte Nature Energy Korskro set fra Lunde Hovedvej