Natura 2000-område nr. 73 Lønborg Hede

Lønborg Hede
Geografi
RegionRegion Midtjylland
Kommune(r)Ringkøbing-Skjern Kommune.
Areal353 ha ha
Udpegningsgrundlag
Naturtyper*
Arter
Oversigtskort
Lønborg Hede ligger i Midtjylland
Lønborg Hede
Lønborg Hede
Natura 2000-område nr. 73

55°52′2″N 8°25′48″Ø / 55.86722°N 8.43000°Ø / 55.86722; 8.43000

De *-mærkede er prioriterede naturtyper

Natura 2000-område nr. 73 Lønborg Hede er et habitatområde (H176), ligger vest for israndslinjen ca. 5 km sydøst for Ringkøbing Fjord og har et areal på i alt 350 hektar. Nord og syd for heden er der traditionelt landbrug, mens der ligger plantager mod øst og vest.

Det er en lavtliggende klokkelyngshede med hedemose, kær, småsøer og å samt en højere liggende tør indlandshede. Heden har en niveauforskel på op til 10-15 meter, således at den tørre hede nærmest fremstår som et plateau. Der er egentlige søer på den fugtige del af heden hvor Bredkær gennemløbes af Styg bæk. Der er 12 småsøer i Natura 2000-området. Èn sø af naturtypen søbred med småurter, to søer af naturtypen kransnålalge-sø samt 9 søer af naturtypen brunvandet sø.

Et areal på 363 ha af Lønborg Hede ejes af Naturstyrelsen. [1][2]

Fredning

Et areal på på i alt 247 ha blev fredet i 1970.[3]. Fredningen omfatter arealer syd for Vostrup Østerby på i alt 247 ha, hvoraf ca. 200 ha er beliggende indenfor Natura 2000-området. Fredningen er oprettet for at beskytte ynglebestande af urfugl, tinksmed og stor regnspove. Urfuglen er forsvundet fra den danske natur i midten af 1990’erne og tinksmed findes ikke længere som ynglefugl i området. I området forekommer endvidere stor tornskade, rødrygget tornskade, trane, hedelærke og natravn.

Videre forløb

Natura 2000-planen blev vedtaget i 2011, hvorefter kommunalbestyrelserne og Naturstyrelsen udarbejdede bindende handleplaner for gennemførelsen af planen.Planen videreføres og videreudvikles i senere planperioder.[4] vandplanen for 1.8 Hovedvandopland Ringkøbing Fjord [5]

Se også

Eksterne kilder og henvisninger

  1. ^ Miljøstyrelsen Midtjylland (juni 2023). "Naturplan 2022-2027 Natura 2000-område nr. 73 Lønborg Hede" (PDF). mst.dk. Miljøstyrelsen. Arkiveret (PDF) fra originalen 7. juni 2024. Hentet 14. juni 2024.
  2. ^ Miljøstyrelsen Midtjylland (2023). "Revideret basisanalyse 2022-2027 Natura 2000-område nr. 73 Lønborg Hede" (PDF). mst.dk. Miljøstyrelsen. Arkiveret (PDF) fra originalen 7. juni 2024. Hentet 14. juni 2024.
  3. ^ Om fredningen på fredninger.dk
  4. ^ "Natura 2000-planlægning 2022-2027". mst.dk. Miljøstyrelsen. 2023. Arkiveret fra originalen 29. marts 2024. Hentet 11. maj 2024.
  5. ^ Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord via web.archive.org

Medier brugt på denne side

Denmark Central Jutland location map (ca).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Central Jutland in Denmark, color adjusted

Equirectangular projection, N/S stretching 181 %. Geographic limits of the map:

  • N: 57.10° N
  • S: 55.60° N
  • W: 8.00° E
  • E: 11.70° E