Natura 2000-område nr. 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø
Området ved Stubber Kloster på vestsiden af Stubbergård Sø med Ladegård Sø i forgrunden
Geografi
RegionRegion Midtjylland
Kommune(r)Skive Kommune og Holstebro Kommune
Areal2.170 ha
Udpegningsgrundlag
Naturtyper*Habitatområde nr. 41

Arter

Fuglebeskyttelsesområde nr. 29

Oversigtskort
Område nr. 41 ligger i Midtjylland
Område nr. 41
Område nr. 41
Natura 2000-område nr. 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø

56°29′N 08°53′Ø / 56.483°N 8.883°Ø / 56.483; 8.883

De *-mærkede er prioriterede naturtyper

Natura 2000-område nr. 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø er en naturplan under det fælleseuropæiske Natura 2000-projekt. Planområdet omkring Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø, består af habitatområdeet H41 og fuglebeskyttelsesområde nr. F29 , med et samlet areal på på 2.170 ha, beliggende i Skive- og Holstebro Kommuner.[1][2]

Beskrivelse

Området består af et istidslandskab dannet nær isens hovedopholdslinie under sidste istid. Flyndersø og Stubbergård Sø er således dannede i en tunneldal, der var opfyldt med dødis, og hedesletterne er dannet af smeltevandssand. Områdets nordlige del med den ca. 8 km lange hedesø, Flyndersø, og en række dødishuller med søer og højmosedannelser på begge sider af søen, er et af de steder i Danmark, hvor man bedst kan iagttage de geologiske istids fænomener. Nutidens landskab afslører således tilstedeværelsen af både et bundmorænelandskab med en tunneldal, og endnu et landskabslag, nemlig den smeltevandsslette med dødishuller, der overlejrede bundmorænen.

Sydenden af Stubbergård Sø
Flyndersø set mod nord fra Snævringen
Hjelm Hede set mod øst

Området omfatter de arealer på Hjelm Hede, som ikke er nåletræsplantager eller opdyrkede. De store arealer med våd og tør hede rummer karakteristisk hedevegetation, herunder en stedvis veludviklet lav-flora.[1][2]

Flyndersø og Skallesø er udpeget som fuglebeskyttelsesområde. Den 423 ha store Flyndersø er opdelt i to store bassiner, som begge er eutrofierede og uklare med en meget begrænset udbredelse af undervandsplanter. Flyndersø har via Stubber Å forbindelse til den ca. 4,5 km lange Stubbergård Sø, der ligeledes er en del af tunneldals- og dødislandskabet. Stilkege-krattene langs østsiden af Flyndersø anses for at være oprindelige. Langs vestsiden af Flyndersø ligger Estvadgård Plantage, der hovedsagelig består af nåletræer med spredte bevoksninger af løvtræ. Kun en lille del af plantagen, samt egekrattet helt ned mod Flyndersø, er del af Natura 2000 området; Her findes bl.a. det i Danmark meget sjældne levermos, krumbladet stødmos (Nowellia curvifolia), der er knyttet til dødt ved i skove med lang kontinuitet og høj luftfugtighed.

Området er vigtige fugleområder. Her yngler bl.a. fiskeørne, rørdrum, isfugl, toppet lappedykker og rødrygget tornskade. Det er ligeledes en vigtig lokalitet for rastende trækfugle som stor skallesluger og hvinand.[1][2]

Naturfredninger

Klosterruinen ved Stubber Kloster blev fredet i 1911. Et areal med heder, plantager og sø omkring Flyndersø på 1200 ha, blev fredet i 1934 og 1967. I 1980 blev yderligere 438 ha fredet omkring Stubbergård Sø, og ved Stampestrømmen syd for Stubbergård Sø blev 107 ha, fredet 2001.

Oprindelsen til fredningen var forretningsmanden H.P. Hjerl Hansen der i købte i 1910 en del af hederne ved sydenden af Flyndersø for at bevare dem. De blev siden overdraget til en fond, og her ligger nu frilandsmuseet Hjerl Hede[3].

Forløb

Natura 2000-planen er vedtaget i 2011, hvorefter kommunalbestyrelserne og Naturstyrelsen udarbejdede bindende handleplaner for gennemførelsen af planen. Planen videreføres og videreudvikles i senere planperioder.[4] Natura 2000-planen er koordineret med Vandplan 1.2 Limfjorden.

Se også

Kilder og henvisninger

  1. ^ a b c Miljøstyrelsen Midtjylland (juni 2023). "Naturplan 2022-2027 Natura 2000-område nr. 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø" (PDF). mst.dk. Miljøstyrelsen. Arkiveret (PDF) fra originalen 19. maj 2024. Hentet 19. maj 2024.
  2. ^ a b c Miljøstyrelsen Midtjylland (2023). "Revideret basisanalyse 2022-2027 Natura 2000-område nr. 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø" (PDF). mst.dk. Miljøstyrelsen. Arkiveret (PDF) fra originalen 19. maj 2024. Hentet 19. maj 2024.
  3. ^ Om fredningen Danmarks Naturfredningsforenings websted fredninger.dk
  4. ^ "Natura 2000-planlægning 2022-2027". mst.dk. Miljøstyrelsen. 2023. Arkiveret fra originalen 29. marts 2024. Hentet 11. maj 2024.

Medier brugt på denne side

Hjelm Hede.jpg
Forfatter/Opretter: Nils Jepsen /user:Nico, Licens: CC BY-SA 4.0
Hjelm Hede set mod øst
Flyndersø set mod N fra Snævringen.jpg
Forfatter/Opretter: Nils Jepsen /user:Nico, Licens: CC BY-SA 4.0
Flyndersø set mod nord fra Snævringen
StubberKloster3.jpg
Forfatter/Opretter: Frmir, Licens: CC BY 3.0
Stubber Kloster
Stubbergård Sø sydenden.jpg
Forfatter/Opretter: Nils Jepsen /user:Nico, Licens: CC BY-SA 4.0
Sydenden af Stubbergård Sø
Denmark Central Jutland location map (ca).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Central Jutland in Denmark, color adjusted

Equirectangular projection, N/S stretching 181 %. Geographic limits of the map:

  • N: 57.10° N
  • S: 55.60° N
  • W: 8.00° E
  • E: 11.70° E