Natura 2000-område nr. 29 Dråby Vig

Dråby Vig
Dråby VIg omkring 1900
Geografi
RegionRegion Nordjylland
Kommune(r)Morsø Kommune
Areal 1.678 ha ha
Udpegningsgrundlag
Naturtyper*Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. H29

Arter

Habitatonråde H29

Fuglebeskyttelsesområde F26

Oversigtskort
Natura 2000-område nr. 29 ligger i Nordjylland
Natura 2000-område nr. 29
Natura 2000-område nr. 29
Natura 2000-område nr. 29

56°52′N 8°51′Ø / 56.867°N 8.850°Ø / 56.867; 8.850

De *-mærkede er prioriterede naturtyper

Natura 2000-område nr. 29 Dråby Vig er et 1.678 hektar stort habitatområde, der er sammenfaldende med fuglebeskyttelsesområde F26; området ligger i Morsø Kommune. Dråby Vig er en vig i Limfjorden, på østsiden af den nordlige del af Mors, cirka 8 km nord for Nykøbing Mors.

Beskrivelse

Af områdets samlede areal er de 1.424 ha af hav, medens 254 ha er land. På land er 200 ha af arealet omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Resten af landarealet består af agerjord, byer mm. 863 ha af området blev i 1998 udlagt til vildtreservat, hvoraf de 70 ha. er landarealer. Reservatordningen omfatter bestemmelser for jagt og færdsel.

Den lavvandede Dråby Vig afgrænses mod øst af den godt to kilometer lange Buksør Odde der mod øst vender ud mod Livø Bredning, og mod vest og nordvest ligger vigen med landsbyen Sønder Dråby i bunden. Syd for Sønder Dråby har Skarum Å sit udløb. Kystzonen består af sandet bund med en jævn overgang til strandengens sump- og græsvegetation. Ved spidsen af Buksør Odde findes dog et kystparti med stenet bund, som er en del af et krumodde-system. Strandengene udgør vigtige yngle- og rasteområder for en række vade- og andefugle.[1][2]

Områdets særlige værdier

I området findes der flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning. Først og fremmest er der store marine værdier i området i kraft af forekomsten af store lavvandede fjordområder. Dråby Vig er således en vigtig rasteplads for Pibeand, Hvinand og Taffeland, samt gåsearterne Grågås og Knortegås. De store arealer med strandenge er ligeledes vigtige for en række ynglefugle, bl.a. andet Klyde, Havterne og Alm. Ryle, og i forbindelse med målfastsættelse af områdets bør der tages specifik stilling til strandengenes plantesamfund i relation til græsningstryk, udbindingstidspunkt mv. i forhold til yngleaktivitet for en række ynglefugle. I efterårsmånederne raster store flokke af vadefugle på strandengene. Specielt Buksør Odde er af international betydning for Hjejle.

Natura 2000-planen er vedtaget i 2011, hvorefter kommunalbestyrelserne og Naturstyrelsen udarbejdede bindende handleplaner for gennemførelsen af planen. Planen videreføres og videreudvikles i senere planperioder. [3] Natura 2000-planen er koordineret med vandplanen 1.2 Limfjorden.

Se også

Referencer

  1. ^ Miljøstyrelsen Nordjylland (juni 2023). "Naturplan 2022-2027 Natura 2000-område nr. 29 Dråby Vig" (PDF). mst.dk. Miljøstyrelsen. Arkiveret (PDF) fra originalen 26. marts 2024. Hentet 11. maj 2024.
  2. ^ Miljøstyrelsen Nordjylland (2023). "Revideret basisanalyse 2022-2027 Natura 2000-område nr. 29 Dråby Vig" (PDF). mst.dk. Miljøstyrelsen. Arkiveret (PDF) fra originalen 26. marts 2024. Hentet 12. maj 2024.
  3. ^ "Natura 2000-planlægning 2022-2027". mst.dk. Miljøstyrelsen. 2023. Arkiveret fra originalen 29. marts 2024. Hentet 11. maj 2024.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Denmark North Jutland location map (ca).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region North Jutland in Denmark, color adjusted

Equirectangular projection, N/S stretching 185 %. Geographic limits of the map:

  • N: 57.80° N
  • S: 56.50° N
  • W: 8.00° E
  • E: 11.30° E
Draaby Vig.jpg
Kort over Thisted Amt