Landbrugsstyrelsen
Landbrugsstyrelsen, indtil 1. februar 2017 NaturErhvervstyrelsen,[1] er en dansk styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet, som blev dannet i oktober 2011 ved en sammenlægning af FødevareErhverv, Fiskeridirektoratet og størstedelen af Plantedirektoratet. Styrelsen hed indtil 7. august 2017 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, men fiskeriområdet blev ved kongelig resolution flyttet til Udenrigsministeriet og samlet i Fiskeristyrelsen.[2]
Styrelsen har ansvaret for den del af erhvervslivet, der arbejder i og med naturen; fødevareerhverv og landbrug. En stor del af arbejdsopgaverne er regulering og kontrol, men man arbejder også med tilskud, udviklingsprogrammer og vejledning.
Styrelsen beskæftiger 1.200 ansatte og har hovedsæde i Nyropsgade i København, men har desuden ca. 20 kontorer rundt i landet I forbindelse med Udflytningen af statslige arbejdspladser i 2015 flyttes henover årene 2016-2017 376 stillinger fra København til Augustenborg på Als.
Direktionen for NaturErhvervstyrelsen består pr 1. januar 2017 af direktør Jette Petersen samt kontrol- og fiskeridirektør og Reder Anders Munk Jensen, kunde- & produktionsdirektør Steen Silberg Thomsen og Økonomi- og IT-direktør Sarah Børner. En ledig stilling som EU-direktør ved at blive besat.
Eksterne henvisninger
- ^ Ny organisering af Miljø- og Fødevareministeriet Arkiveret 2. februar 2017 hos Wayback Machine mst.dk 20. januar 2017
- ^ "Fiskeriområdet skifter ressort, og der etableres en selvstændig fiskeristyrelse". Pressemeddelelse. 7. august 2017. Hentet 5. april 2018.
- NaturErhvervstyrelsens hjemmeside Arkiveret 9. april 2012 hos Wayback Machine
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata. |
|