Natufisk kultur

Kort over den natufiske kulturs udbredelse.

Den natufiske kultur var en epipalæolitisk kultur, der eksisterede fra 12.500 til 9.500 f.Kr. i Levanten i det østlige Middelhav. Usædvanligt for perioden før indførelse af agerbruget var kulturen fastboende, eller semi-fastboende. De natufiske samfund kan være forfædre til opretterne af de første neolitiske bosættelser i regionen, som kan have været de tidligste i verden. Noget tyder på bevidst dyrkning af korn især rug på Abu Hureyra, stedet for tidligste tegn på agerbruget i verden.[1] Generelt udnyttede natufiere imidlertid vildt korn. De jagede dyr, herunder gazeller.[2] I henhold til Christy G. Turner II, er der en arkæologisk og fysisk antropologisk årsag til en forbindelse mellem de moderne semitisketalende populationer i Levanten og natufierne.[3]

Udtrykket "natufisk" blev skabt af Dorothy Garrod, som udforskede Shuqba-hulen i Wadi en-Natuf i de vestlige judæiske bjerge omtrent halvvejs mellem Tel Aviv og Ramallah.[4]

Datering

Kulstof 14-datering placerer kulturen fra slutningen af pleistocæn til begyndelsen af holocæn (fra 12.500 til 9.500 f.Kr.)[5]

Perioden er almindeligt delt i to perioder: tidlig natufisk tid (12.500-10.800 f.Kr.) og sen natufisk tid (10,800-9.500 f.Kr.). Den sene natufiske tid opstod sandsynligvis i tilknytning til yngre dryas (10.800 til 9.500 f.Kr.). Levanten er hjemsted for mere end hundrede slags korn, frugter, nødder og andre spiselige plantedele, og floraen i Levanten var i natufisk tid ikke det tørre, golde, og tornede landskab som i dag, men snarere skov.[6]

Forgængere og tilknyttede kulturer

Natufisk grav (rekonstrueret), fra El-Wad, Israel.

Den natufiske tid udviklede sig i samme region som det kebaranske kompleks, og betragtes generelt som en efterfølger, der er udviklet fra i det mindste nogle elementer i den tidligere kultur. Der var også andre kulturer i regionen som mushabikulturen i Negev og Sinai, som undertiden skelnes fra kebaransk, og til tider ses som en del af udviklingen af natufisk kultur.

Generelt har der været diskussion om ligheder mellem disse kulturer med dem, der findes i kystnære Nordafrika. Graeme Barker bemærker, at der er ".. ligheder i de respektive arkæologiske optegnelser om natufisk kultur i Levanten og nutidige finsnittere i kystnære Nordafrika på tværs af grænsen mellem sen pleistocæn og tidlig holocæn."[7]

Ofer Bar-Yosef har fremført, at der er tegn på påvirkning fra Nordafrika til Levanten, med henvisning til microburin teknik og "mikrolitiske former som hvælvede bakte bladelets og La Mouillah spidser."[8] Men nyere forskning har vist, at tilstedeværelsen af hvælvede backed bladelets, La Mouillah spidser og brug af den microburine teknik var allerede tydelig i nebekisk industri i den østlige Levant. [9] og Maher et al. mener, at "Mange teknologiske nuancer, der ofte er blevet fremhævet som signifikante under natufisk tid allerede var til stede under den tidlige og mellemste epipalæolitiske tid og i de fleste tilfælde ikke repræsenterer noget væsensforskelligt i viden, tradition eller adfærd."[9]

Forfattere som Christopher Ehret har bygget på den beskedne dokumentation af at udvikle scenarier for intensivt brug af planter først i Nordafrika, som en forløber for udviklingen af sandt landbrug i den Frugtbare Halvmåne, men de forslag betragtes som yderst spekulative, til nordafrikansk arkæologiske beviser kan samles.[10][11] Faktisk har Weiss et al. vist, at den tidligst kendte intensive brug af planter var i Levanten for 23.000 år siden på Ohalo II lokaliteten.[12][13] Antropologen C. Loring Brace har i en nylig undersøgelse af kraniometriske egenskaber også været i stand til at identificere en "klar forbindelse" til Afrikas befolkninger syd for Sahara (fra tidlige natufiere baseret på hans observation af grove anatomiske ligheder med bevarede populationer fundet primært i Sahara).[14] Brace mener, at disse befolkninger senere blev assimilerede ind i den bredere kontinuum af sydvestlige asiatiske befolkninger.

Ifølge Bar-Yosef og Belfer-Cohen, "ser det ud til, at visse preadaptive træk, der er udviklet allerede af kebaranske og geometrisk kebaranske populationer i Middelhavets parkskove, spillede en vigtig rolle i fremkomsten af det nye socioøkonomiske system, kendt som den natufiske kultur."[15]

Bosættelser

Rester af en væg i et natufisk hus.

Bosættelser forekommer i skovbæltet, hvor eg og pistacia-arter dominerer. Væksten i underskoven for denne åbne skov var græs med høje frekvenser af korn. De høje bjerge i Libanon og Anti-Libanon, steppeområderne i Negev-ørkenen i Israel og Sinai, og den syrisk-arabiske ørken i øst var langt mindre begunstigede for natufisk bosættelse, formentlig på grund af både deres lavere bæreevne og tilstedeværelsen af andre grupper af jægere og samlere der udnyttede denne region.[16]

Boligerne i natufisk tid er semi-underjordiske, ofte med et fundament af soltørrede sten. Overbygningen blev sandsynligvis lavet af kvas. Ingen spor af lersten er fundet, som det blev almindeligt i den følgende før-keramiske neolitiske A (PPNA). De runde huse har en diameter på mellem tre og seks meter, og de indeholder et centralt rundt eller subrektangulært ildsted. I Ain Mallaha er der identificeret spor af stolpehuller. "Landsbyer" kan dække mere end 1000 kvadratmeter. Mindre bosættelser er fortolket som lejre. Spor af ombygning i næsten alle udgravede bosættelser synes at pege på en hyppig flytning, hvilket indikerer en midlertidig opgivelse af bosættelsen. Bosættelser er blevet anslået til at huse 100-150 mennesker, men der er tre kategorier: små, mellemstore og store, der spænder fra 15 m2 til 1000 m2. Der er ingen konkrete indikationer på lagerfaciliteter.

Stenteknologi

Natufisk kultur havde en mikrolitisk industri, baseret på korte vinger og bladelets. Den mikroburinske teknik blev anvendt. Geometriske mikrolitter inkluderer lunates, trapezer og trekanter. Der er også ryggede klinger. En særlig type af retouchering (Helwan-retouchering) er karakteristisk for tidlig natufiske tid. I sen natufisk tid blev Harif-spidser en typisk pilespids lavet af et almindeligt knivblad almindelig i Negev. Nogle forskere har brugt den til at definere en separat kultur (harifisk kultur).

Segl optræder for første gang. Det karakteristiske segl-skær viser, at de blev anvendt til at skære silikatrige stilke af korn og er et indirekte bevis for begyndende landbrug. Skaftglattejern lavet af jordsten angiver en praksis med bueskydning. Der er også tunge skålkværne af jordsten.

Andre fund

Der var en rig benindustri, herunder harpuner og fiskekroge. Sten og ben blev bearbejdet til vedhæng og andre smykker. Der er et par menneskefigurer lavet af kalksten (El-Wad, Ain Mallaha, Ain Sakhri), men den foretrukne genstand for repræsentativ kunst synes at have været dyr. Beholdere af strudsæggeskal er fundet i Negev.

Levevis

De natufiske mennesker levede af jagt og samling. Bevarelsen af planterester er dårlig på grund af jordbundsforholdene, men vilde korn, bælgfrugter, mandler, agern og pistacienødder kan have været indsamlet. Dyreknogler viser, at gazelle (Gazella Gazella og Gazella subgutturosa) var det vigtigste bytte. Også hjorte, urokse og vildsvin blev jaget i steppezonen, samt onager og caprids (ibex). Vandfugle og ferskvandsfisk udgjorde en del af kosten i Jordanflodens dal. Dyreknogler fra Salibiya I (12.300 - 10.800 f.Kr.) er blevet fortolket som bevis for fælles jagter med net.

Tæmning af hunden

Det er natufiske steder, man har fundet nogle af de tidligste arkæologiske beviser på domesticering af hunden. På fundstedet Ain Mallaha i Israel dateret til 12.000 f.Kr. blev resterne af et ældre menneske og en fire til fem måneder gammel hvalp fundet begravet sammen.[17] På et andet natufisk fundsted, Hayonim-hulen, lå mennesker begravet med to dyr af hundefamilien.[17]

Noter

  1. ^ Moore, Andrew M. T.; Hillman, Gordon C.; Legge, Anthony J. (2000), Village on the Euphrates: From Foraging to Farming at Abu Hureyra, Oxford: Oxford University Press, ISBN 0-19-510806-X
  2. ^ Kottak, Conrad P. (2005), Window on Humanity: A Concise Introduction to Anthropology, Boston: McGraw-Hill, s. 155-156, ISBN 0-07-289028-2
  3. ^ John D. Bengtson. In Hot Pursuit of Language in Prehistory: Essays in the four fields of anthropology. In honor of Harold Crane Fleming. s. 22.
  4. ^ "New fieldwork at Shuqba Cave and in Wadi en-Natuf, Western Judea". Arkiveret fra originalen 8. juli 2012. Hentet 4. maj 2016.
  5. ^ Munro, Natalie D. (2003), "Small game, the Younger Dryas, and the transition to agriculture in the southern Levant" (PDF), Mitteilungen der Gesellschaft für Urgeschichte, 12: 47-71, arkiveret fra originalen (PDF) 2. juni 2020
  6. ^ Bar-Yosef, Ofer (1998), "The Natufian Culture in the Levant, Threshold to the Origins of Agriculture" (PDF), Evolutionary Anthropology, 6 (5): 159-177, doi:10.1002/(SICI)1520-6505(1998)6:5<159::AID-EVAN4>3.0.CO;2-7
  7. ^ Barker G (2002) Transitions to farming and pastoralism in North Africa, in Bellwood P, Renfrew C (2002), Examining the Farming/Language Dispersal Hypothesis, pp 151–161.
  8. ^ Bar-Yosef O (1987) Pleistocene connections between Africa and SouthWest Asia: an archaeological perspective. The African Archaeological Review; Chapter 5, pg 29-38
  9. ^ Maher, Lisa A. Richter, Tobias. Stock, Jay T. The Pre-Natufian Epipaleolithic: Long-Term Behavioral Trends in the Levant. Evolutionary Anthropology 21:69–81 (2012).
  10. ^ Ehret (2002) The Civilizations of Africa: A History to 1800. Charlottesville: University Press of Virginia
  11. ^ Bellwood P (2005) Blackwell, Oxford. Page 97
  12. ^ Weiss E, Kislev ME, Simchoni O, Nadel D, and Tschauner H. 2008. Plant-food preparation area on an Upper Paleolithic brush hut floor at Ohalo II, Israel. Journal of Archaeological Science 35(8):2400-2414.
  13. ^ Nadel D, Piperno DR, Holst I, Snir A, and Weiss E. 2012. New evidence for the processing of wild cereal grains at Ohalo II, a 23 000-year-old campsite on the shore of the Sea of Galilee, Israel. Antiquity 86(334):990-1003.
  14. ^ Brace, C.L., Seguchi, N., Quintyn, C.B., Fox, S.C., Nelson, A.R., Manolis, S.K., and Qifeng, P. (2006). The questionable contribution of the Neolithic and the Bronze Age to European craniofacial form. Proc. Natl. Acad. Sci. USA 103, 242–24
  15. ^ Ofer Bar-Yosef and Anna Belfer-Cohen. The Origins of Sedentism and Farming Communities in the Levant. Journal of World Prehistory, Vol. 3, No. 4 (December 1989), pp. 447-498
  16. ^ Ofer Bar-Yosef, The Natufian culture and the Early Neolithic: Social and economic trends in Southwestern Asia, chapter 10 in Peter Bellwood and Colin Renfrew (eds.), Examining the Farming/Language Dispersal Hypothesis (2002), p.114.
  17. ^ a b Clutton-Brock, Juliet (1995), "Origins of the dog: domestication and early history", i Serpell, James (red.), The domestic dog: its evolution, behaviour and interactions with people, Cambridge: Cambridge University Press, ISBN 0-521-41529-2

Litteratur

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Natufian-SupportingWall-Elwad.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 2.5
NatufianSpread.svg
Forfatter/Opretter: Crates, Licens: CC BY 3.0
Extension of the Natufian Culture
Natufian-Burial-ElWad.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 2.5