Nationalt testcenter for store vindmøller

Nationalt testcenter for store vindmøller i Østerild i Danmark

Nationalt testcenter for store vindmøller er et forsøgsområde til at teste vindmøller på helt op til 330 meter i Østerild Klitplantage øst for Thisted i Danmark. Det blev indviet i oktober 2012. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) står for anlæggelse og driften af testcentret. Der er plads til i alt 9 vindmøller i testcentret, og de udskiftes løbende efter test. En rapport fra begyndelsen af 2015 viste, at hverken fugle eller flagermus havde taget skade af opsætningen af de store møller.[1] Møllerne er desuden blevet en turistattraktion, hvor flere busser har kørt til området for at besigtige møllerne.[2] I 2017 blev der indviet et besøgscenter i området, hvor der sidenhen har været 30.000-50.000 årlige gæster.[3] De stadigt større møller sætter løbende rekord for døgnproduktion.[4]

I nord-, midt og sydenden af testområdet findes to 250 meter høje målemaster med lamper til at advare flyvemaskiner om de høje strukturer i området.

Opstillede vindmøller opdateret januar 2024:

Test standTypeProducentOpførelsesårTårnhøjderotor diametertotal højdeKraftNoter
1Siemens Gamesa SG 8.0-167 DDSiemens Gamesa Renewable Energy2022120 m167 m203,5 m8000 kWDenne vindmølle stod tidligere på plads 6, men blev i løbet af 2022 flyttet til sin nye lokation.
2Vestas V150-6.0 MWVestas Wind Systems154 m150 m227 m6000 kW
3Vestas V236-15.0 MWVestas Wind Systems2022163 m236 m280 m15000 kWFra december 2022 og ca. et halv år frem var Vestas V236-15.0 MW verdens største vindmølle.
4Vestas V 162-6.0 MWVestas Wind Systems154 m162 m237 m6000 kW
5Vestas V155-3,45 MWVestas Wind Systems140 m155 m2133450 kW
6Siemens Gamesa SG 14-236 DDSiemens Gamesa Renewable Energy2022160 m236 m278 m14000 kW
7Siemens Gamesa SG 14-222 DDSiemens Gamesa Renewable Energy2021160 m222 m270 m14000 kWFra november 2021 og et års tid frem var Siemens Gamesa SG 14-222 DD verdens største vindmølle.[5]
8Siemens Gamesa SG 11.0-200 DDSiemens Gamesa Renewable Energy140 m200 m240 m11000 kW
9GE 6.1-158 MWGE Renewable Energy2021118 m158 m195 m6130 kW

Se også

  • Liste over højeste strukturer i Danmark

Referencer

  1. ^ Kæmpevindmøllerne i Østerild generer hverken fugle eller flagermus. DR. Hentet 22/1-2015
  2. ^ Turister elsker kæmpe-vindmøller. Ingeniøren. Hentet 3/2-2015
  3. ^ Holm, Morten Kyndby (8. december 2020). "Besøgscenter Østerild med rekord". www.nordjyske.dk.
  4. ^ Fogh-Andersen, Jens (15. august 2023). "Verdensrekord i testcenter: Masser af strøm fra kæmpe Vestas-mølle". www.nordjyske.dk. Nordjyske Stiftstidende.
  5. ^ World’s Largest, Most Powerful Wind Turbine Stands Complete Adnan Durakovic 12. november 2021, offshorewind.biz

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Testcenter oesterild.jpg
Forfatter/Opretter: Ditlev Petersen, Licens: CC BY-SA 3.0
Nationalt testcenter for store vindmøller, Østerild, Danmark