Nationalrådet (Østrig)

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Nationalrådet. (Se også artikler, som begynder med Nationalrådet)
Nationalrådet
Nationalrat
27. term
Type
TypeUnderhus i Østrig
Historie
Grundlagt10. november 1920
Forudgået afDen Konstituerende Nationale Forsamling
Ledelse
FormandWolfgang Sobotka, Österreichische Volkspartei
siden 18. december 2017
2. formandDoris Bures, Sozialdemokratische Partei Österreichs
siden 9. november 2017
3. formandNorbert Hofer, Frihedspartiet i Østrig
siden 23. oktober 2019
Struktur
Pladser 183
Politiske grupper

Regering (97)

Opposition (86)

Mødested
Nationalrådssalen


Østrig
Coat of arms of Austria.svg

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Østrig



Andre lande • Politik

Nationalrådet (tysk: Der Nationalrat) er parlamentets førstekammer i Østrig, som er beliggende i hovedstaden Wien. Andetkammeret hedder Forbundsrådet, der er forbundslandenes føderative forsamling. Begge råd er indrettet som selvstændige organer. I særlige tilfælde træder de sammen som Forbundsforsamlingen.

Historie

Efter 1. verdenskrig trådte rigsdagens tysktalende repræsentanter fra det gamle østrigske område samme den 21. oktober 1918 under ledelse af Karl Seitz og dannede den Provisoriske Nationalforsamling for Tyskøstrig.

Imidlertid forbød Saint-Germain-traktaten endhver sammenslutning af Tyskland og Østrig, og i 1920 sammensattes derfor et selvstændigt parlament for Østrig. Dette fik navnet Nationalrådet, og havde som i dag 183 medlemmer. På grund af store modsætninger mellem den konservative regering og socialdemokratiet i parlamentet, besluttede man at ændre forfatningen, således at Forbundspræsidenten fik større beføjelser i forhold til Nationalrådet. Forbundspræsidenten skal således indsætte regeringen og kan opløse Nationalrådet efter indstilling fra regeringen.

Kompetence

Nationalrådet beslutter statens love ved simpelt flertal med tilstedeværelse af mindst en tredjedel af forsamlingens medlemmer. På samme måde kan Nationalrådet opløse sig selv og udskrive nyvalg, ligesom det kan afsætte regeringen eller enkelte ministre ved at udtale sin mistillid. Ved beslutninger, hvor Forbundsrådet har nedlagt veto, skal mindst halvdelen af medlemmerne være tilstede, men der gælder fortsat simpelt flertal ved afstemning. Ved forfatningsændringer kræves et totredjedeles flertal med tilstedeværelse af mindst halvdelen af de delegerede.

Lovforslag kan fremsættes af nationalrådets delegerede og udvalg, forbundsregeringen, Forbundsrådet eller borgere. Sidstnævnte kræver underskrifter fra mindst 100.000 borgere eller en sjettedel af stemmerne fra stemmeberettigede i 3 forbundslande. De fleste love fremsættes af regeringen.

Efter at et lovforslag er fremsat sendes det til behandling i udvalg. Derefter behandles forslaget to gange i Nationalrådet. Efter beslutning sendes loven til udtalelse i Forbundsrådet. Forbundsrådet kan nedlægge veto, men det har blot opsættende virkning. Gennem en ny beslutning kan Nationalrådet fastholde den første beslutning. Loven går siden videre til Forbundspræsidenten, der med sin underskrift bevidner, at lovgivningsprocessen er i overensstemmelse med forfatningen (præsidenten kan således ikke forholde sig til lovens indhold). Loven kontrasigneres af Forbundskansleren. Efter lovens kundgørelse træder den i kraft.

Nationalrådet har forskellige instrumenter til at påvirke regeringens arbejde, f.eks. gennem parlamentariske beslutninger, der er bindende for regeringen, retten til at godkende statsbudgettet samt deltagelse i hovedudvalgets arbejde. Hovedudvalget deltager i vigtige regeringsbeslutninger f.eks. udsendelse af østrigske tropper til udlandet, beslutninger om statsvirksomheder osv.

Nationalrådet deltager ikke i regeringsdannelsen, da regeringen udpeges af Forbundspræsidenten.

Det østrigske parlament i Wien

Valg til Nationalforsamlingen

Nationalrådet vælges ved almene, lige og direkte valg. Fordelingen af mandater sker efter et proportionalt valgsystem i 9 valgkredse svarende til forbundslandene. Disse valgkredse er yderligere opdelt i en række regionale valgkredse.

Forbundslandene har på forhånd et antal mandater til fordeling i Nationalforsamlingen:

Valgkredse i Østrig. Overordnede valgkredse i samme frave og regionale valgkredse med numre.
Valgkredse
ValgkredsBetegnelseMandater
1Burgenland7
2Kärnten13
3Niederösterreich36
4Oberösterreich32
5Salzburg11
6Steiermark28
7Tyrol15
8Vorarlberg8
9Wien33

Alle østrigske statborgere (også bosat i udlandet), der er fyldt 18 år, er stemmeberettigede. Valgbare er alle østrigske statsborgere, der er fyldt 19 år den 1. januar i valgåret. Der er en spærregrænse på 4 procent. Hvis et parti vinder et mandat i en af de overordnede valgkredse vil partiet dog være repræsenteret gennem dette mandat.

Nationalrådet vælges fra 2007 for fem år (var tidligere fire år), men der kan udskrives nyvalg tidligere, hvis enten Forbundspræsidenten efter indstilling fra regeringen opløser Nationalrådet eller hvis Nationalrådet opløser sig selv.

Nationalrådets organisering

Nationalrådet har en første formand (Erster Nationalretspräsident) og to viceformænd. Formanden leder på dene ene side Nationalrådets samlinger og forestår på den anden parlamentskanceliet, som står for parlamentets administration. Planlægningen af nationalrådsmøderne sket i formandskonferencen, som udover formændene også består af partigruppernes formænd og parlamentskanceliets direktør.

Partierne i Nationalrådet danner parlamentsgrupper (tysk: parlamentarische Klubs). Disse grupper har visse rettigheder, f.eks. at udpege medlemmer til parlamentsudvalgene. I visse udvalg, frem for alt undersøgelseskommissioner, skal alle parlamentsgrupper være repræsenteret.

Nationalrådet nedsætter forskellige udvalg til forberedelse af lovene. Der findes både obligatoriske og fakultative udvalg. I indeværende periode har Nationalrådet 36 udvalg.

Nationalrådets sammensætning

Mandatfordelingen var ved de seneste 4 valg således:

Parti201720132008 320062002
ÖVP6247516679
SPÖ52525768169
De grønne024202117
FPÖ5138342118(2)²
Team Stronach-9---
NEOS – Das Neue Österreich109---
BZÖ--217(16)²
1 Et SPÖ-mandat gik til partiet Liberales Forum grundet et valgforbund.
² Den 4. april 2005 opsplittedes partiet FPÖ. En udbrydergruppe dannede et nyt parti (BZÖ). De fleste FPÖ-nationalrådsdelegerede (16 af 18) forlod FPÖ og gik til BZÖ. Men de delegerede fra begge partier dannede fortsat en parlamentsgruppe.
3 I valgperioden 2008-2013 blev mandatfordeling ændret således: 1 mandat fra SPÖ blev løsgænger, og SPÖ reducerede mandattallet til 56 mandater. 3 mandater fra BZÖ gik over til FPK der i parlamentet arbejdede sammen med FPÖ, der opnåede 37 mandater. Yderligere 5 mandater gik fra BZÖ til det nydannede Team Stronach. BZÖ blev således sammenlagt reduceret med 8 mandater til i alt 13 mandater.

Valgresultater og mandater siden 1945

Valgresultat siden 1945 i procent og antal mandater:

ÅrSPÖÖVPDe grønne1FPÖ²BZÖ3LiF4/NEOSStronach5KPÖ5Andre
1945–1970: 165 mandater
Valget 194544,67649,8855,440,20
Valget 194938,76744,07711,7165,150,50
Valget 195342,17341,37410,9145,340,40
Valget 195643,07446,0826,564,430,10
Valget 195944,87844,2797,783,300,10
Valget 196244,07645,4817,083,000,50
Valget 196642,67448,4855,460,403,30
Valget 197048,48144,7785,561,000,40
Forøgelse til 183 mandater
Valget 197150,09343,1805,5101,400,00
Valget 197550,49342,9805,4101,200,00
Valget 197951,09541,9776,1111,000,00
Valget 198347,69043,2813,405,0120,700,10
Valget 198643,18041,3774,889,7180,700,30
Valget 199042,88032,1604,81016,6330,603,30
Valget 199434,96527,7527,31322,5426,0110,301,40
Valget 199538,17128,3524,8922,0415,5100,301,10
Valget 199933,26526,9527,41426,9523,700,501,50
Valget 200236,56942,3799,51710,0181,000,600,20
Valget 200635,36834,36611,02111,0214,171,003,30
Valget 200829,45726,05110,12017,73410,8211,900,803,30
Valget 201326,85224,04712,42420,5403,505,095,7111,001,10
1 1983 ALÖ (Alternative Liste Österreichs, 1,4%) og VGÖ (Vereinte Grüne Österreichs, 1,9%)
² 1949 og 1953 som VdU (Wahlpartei der Unabhängigen (WdU))
3 BZÖ er et udbryderparti fra FPÖ (2005) og opstillede for første gang 2006
4 Partiet Liberales Forum opstillede ikke 2006 men fik et mandat pga et valgforbund med SPÖ
5 1953 VO (Wahlgemeinschaft Österreichische Volksopposition) 1956 – 1966 KuL/KLS (Kommunisten und Linkssozialisten)
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Medier brugt på denne side

Flag of Austria.svg
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
Nationalrat Österreich (current composition).svg
Current composition of the Nationalrat of Austria. This file should be updated whenever any changes in party numbers or affiliation occur.
Austria Bundesadler.svg
Coat of arms of Austria: Coat of arms of Austria, depicting the black eagle. (Not official Version with several mistakes in colours, dimensions and other.)
Coat of arms of Austria.svg
Coat of arms of Austria: Coat of arms of Austria, depicting the more heraldic version of black eagle. (Version with several mistakes in dimensions of and in the shild and other.)
Regionalwahlkreise Oesterreich 2017.png
(c) Karte: NordNordWest, Lizenz: Creative Commons by-sa-3.0 de
Regionalwahlkreise in Österreich nach der Nationalratsordnung seit 2017
Oesterreichisches Parlament Logo 2019.png
Logo of the Parliament of Austria
Parlament Vienna Oct. 2006 047.jpg
Forfatter/Opretter: Gryffindor, Licens: CC-BY-SA-3.0
Image of the interior of the parliament building in Vienna. Constructed by Baron Theophil von Hansen.
Wien parlament.JPG
Forfatter/Opretter: Michael Ziemann, Licens: CC BY-SA 3.0
Austria, Vienna, Austrian Parliament Building