Nationalpartiet

Confusion colour.svg Ikke at forveksle med Nationalpartiet Danmark.
Nationalpartiet  
 
PartiformandAsif Ahmad
 
Grundlagt16. oktober 2014
HovedkontorHvidovrevej 137
2650 Hvidovre
 
Politisk placeringCentrum
 
Websitewww.nationalpartiet.dk/

Nationalpartiet er et dansk politisk parti. Det blev stiftet i 2014 af de tre dansk-pakistanske brødre Aamer, Asif og Kashif Ahmad som en modreaktion på "den højredrejning, som flere partier har taget på udlændingeområdet".[1] Partiets primære mærkesager er værdipolitiske (især på udlændingeområdet) og velfærd.[2]

Pr. oktober 2018 havde partiet indsamlet 1798 af de påkrævede 20.109 vælgererklæringer.[3]

Historie

Nationalpartiet blev stiftet den 16. oktober 2014 af de tre dansk-pakistanske brødre Aamer, Asif og Kashif Ahmad som en modreaktion på "den højredrejning, som flere partier har taget på udlændingeområdet".[1] I forvejen sad Kashif Ahmad som byrådsmedlem i Hvidovre, han blev også valgt som partiets formand ved stiftelsen.[4]

Yahya Hassans kandidatur

Den 7. april 2015 klokken 14:00 offentliggjorde partiet, at den dansk-palæstinensiske digter Yahya Hassan ville opstille som folketingskandidat,[5][6][7] hvis partiet bliver opstillingsberettiget. Nyheden skabte en del medieopmærksomhed, og kl. 9:41 dagen efter kunne partiet meddele, at det havde modtaget flere end de nødvendige 20.260 vælgererklæringer[8] – en stigning på over 5.000 erklæringer på et døgn[9][10] – som dog stadig skulle behandles og kontrolleres af de offentlige myndigheder.

Reaktionerne på nyheden om Yahya Hassans indtog i dansk politik var overvejende skeptiske.

Pia Kjærsgaard udtalte sig om hans kandidatur: "Min første reaktion er, at det er stærkt underholdende. Politik udvikler sig mere og mere i den retning, og engang imellem kan man godt beklage det. Men indtil videre har jeg tænkt mig at trække på smilebåndet af det og sige "nå for søren, så må vi jo se, hvordan det går"".[11] Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen vurderede, at det ville blive "meget svært for [Hassan] at få transformeret sig fra ... at være digter til at være politiker og skifte fra poesi til politik".[12] Larsen mente også, at en del vælgere "simpelthen ville have svært ved at tage ham alvorligt som politiker, når man ser på hans baggrund ..." Valgforsker Robert Klemmesen, professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, udtalte i medierne, at det selv med Hassans kandidatur ville blive svært for Nationalpartiet at opnå de krævede godkendte vælgererklæringer for at kunne blive opstillingsberettigede til folketingsvalg i tide: "Det kommer jo selvfølgelig først og fremmest an på, hvornår valget kommer. Kommer det i maj, er det ikke muligt for Nationalpartiet at få samlet nok vælgererklæringer, som jeg ser det. ... Mit bud er, at Nationalpartiet ikke når det til den her omgang. De har levet en ret stille tilværelse, og det er altid skidt, når man skal samle 21.000 underskrifter".[13]

En artikel i Berlingske fokuserede desuden på Grundlovens § 30 stk. 1, som giver Folketingets medlemmer mulighed for at stemme en "uværdig" folkevalgt ud og vurderede, at dette er en risiko for Hassan, da han i marts 2015 modtog en voldsdom på fire måneders betinget fængsel for et knytnæveslag under en bytur i Aarhus i 2014.[14] Endelig gav en artikel i Ekstra Bladet udtryk for, at Nationalpartiet satser alt med beslutningen om at lade Hassan opstille.[15]

Folketingsvalget 2015

Nationalpartiet nåede ikke at blive opstillingsberettiget til folketingsvalget den 18. juni 2015. I stedet opstillede partiet løsgængere i fem storkredse, og løsgængerne fik følgende antal stemmer:

NavnAntal stemmerValgkreds
Yahya Hassan904Østjyllands Storkreds
Kashif Ahmad708Københavns Storkreds
Asif Ahmad405Københavns Omegns Storkreds
Aamer Ahmad136Sjællands Storkreds
Aleks Jensen68Nordsjællands Storkreds

Desuden varslede partiet, at det ville opstille Noura Bendali i Fyns Storkreds og Anna Møbjerg i Sydjyllands Storkreds. Disse kandidater nåede dog ikke at indsamle stillere.

Eksklusion af Yahya Hassan

9. februar 2016 blev Yahya Hassan ekskluderet fra Nationalpartiet, efter han var blevet anholdt igen. Yahya Hassan var denne gang blevet anholdt for narkokørsel.[16] Han var således medlem af partiet i ca. 10 måneder.

Formandsskifte

I januar 2019 forlod Kashif Ahmad partiet til fordel for Alternativet, og hans bror Asif overtog formandsposten.[17]

Politik

Nationalpartiet vil afskaffe 24-års-reglen og tilknytningskravet og er desuden imod forbud mod religiøse symboler.[18] Desuden vil partiet revurdere skolereformen, sikre "flere varme hænder" i sundhedsvæsnet, afbureaukratisere den offentlige sektor og skabe mere tillid til offentlige ansatte.[15]

To dage efter offentliggørelsen af sin opstilling som folketingskandidat for Nationalpartiet gav Yahya Hassan udtryk for et ønske om en privatisering af flygtningestrømmen: "Flygtningestrømmen skal privatiseres for alvor. Borgere skal have mulighed for at leje værelser ud til flygtninge. Det skal forbedre integrationen og omsætningen i lokalsamfundene, der halter efter ... borgerne kan få et bedre indtryk af, hvad det vil sige at være flygtning. Mens flygtninge får en fornemmelse af, hvad det vil sige at bo i nationen Danmark."[19]

Yahya Hassan støttede endvidere Palæstina i konflikten mellem Israel og Palæstina. Han var kritiker af Israel og afviste desuden idéen om en tostatsløsning. Nationalpartiet har ikke givet en formel udmelding om sin holdning til konflikten, men reagerede på en kronik af Dan Harder, som kritiserede Hassans udtalelser ved pressemødet om sit folketingskandidatur ved at kalde dansk politik på det værdi- og udenrigspolitiske område i de sidste 20 år "præget af hjernevask" og ved at kalde Dan Harders kronik en fordejelse og manipulation af ord.[20]

Kilder

  1. ^ a b VIDEO Nationalpartiet præsenterer partiplan: Sådan kommer vi i Folketinget. Kasper Søby. DR.dk Nyheder, 16. oktober 2014 kl. 13:16.
  2. ^ Danmark får et nyt parti. Thels Lange Olsen. DR.dk Nyheder, 15. okt. 2014 kl. 22:39.
  3. ^ Økonomi- og Indenrigsministeriet: Digitale vælgererklæringer
  4. ^ Nyt parti vil være modvægt til den politiske højredrejning, Information, 17. oktober 2014, set 8. september 2015
  5. ^ Nationalpartiet på Facebook: Pressemeddelelse, 7. april 2015.
  6. ^ Yahyah Hassan bliver kandidat for Nationalpartiet. Jyllands-Posten, 7. april 2015.
  7. ^ Yahya Hassan stiller op for Nationalpartiet. Emilie Rask Jensen. DR Ligetil, 7. april 2015 kl. 08:19.
  8. ^ Nationalpartiet på Facebook den 8. april 2015 kl. 9:41.
  9. ^ Nationalpartiet på Facebook den 8. april kl. 14:17.
  10. ^ Yahya Hassan-effekten: Støtten vælter ind til Nationalpartiet. Rasmus Walther Jensen, Berlingske Nyhedsbureau. BT, 8. april 2015 kl. 09:53.
  11. ^ Pia K om Yahya Hassans kandidatur: 'Stærkt underholdende'. BT, 7. april kl. 11:18.
  12. ^ Thomas Larsen: Svært spring fra poesi til politik. Torben Fog. Berlingske, 7. april 2015 kl. 13:25.
  13. ^ Valgforsker: Nationalpartiet får det svært trods Yahya-effekten. Cecilie Gormsen. Altinget, 7. april 2015 kl. 13:25.
  14. ^ Voldssag kan spænde ben for Yahya Hassans politiske karriere. Jens Anton Bjørnager. Berlingske, 7. april 2015 kl. 18:12.
  15. ^ a b Nationalpartiet satser alt med Yahya Hassan. Hans Chr. Blem. Ekstra Bladet, 7. april 2015 kl. 10:25.
  16. ^ Nationalpartiet har ekskluderet Yahya Hassan efter anholdelse - Politik
  17. ^ Berit Hartung (14. januar 2019), "Partileder skifter parti: Nu vil han i Folketinget for Alternativet", B.T., hentet 15. januar 2019. 
  18. ^ Kashif Ahmad i Deadline den 18. oktober 2014 på DR2.
  19. ^ Yahya Hassan:Danskerne skal leje værelser ud til flygtninge. Jonas Pettersen. BT, 9. april 2015 kl. 08:54.
  20. ^ Nationalpartiet på Facebook den 19. april 2015. Reaktion på Yahya Hassans hjernevask af Dan Harder. Jylland-Posten, 18. april 2015 kl. 03:00.

Medier brugt på denne side

Enhedslisten symbol (2007–2010).svg
Single-letter party logo for the Danish political party Enhedslisten.
Schleswigsche partei logo.jpg
Logo for Slesvigsk Parti
Dnk party v.svg
SVG hand-remade version of the single-letter party logo for the Danish political party Venstre. This version may differ from party official.
Logo Centre Democrats (Denmark).svg
Logo for the Centre Democrats of Denmark
Independent Greens logo.svg
This is the logo of the Danish political party Independent Greens
Dnk party c.svg
SVG hand-remade version of the single-letter party logo for the Danish political party Conservative People's Party. This version may differ from party official.
Stram Kurs logo.svg
Party logo for Danish political party Stram Kurs
Nye Borgerlige.jpg
Nye Borgerlige simpel logo
Logo of the Pensioners' Party (Denmark).svg
The logo for the Pensioners' Party of Denmark
Frp DK 1976.jpg
campaign advertising distributed by the Danish Progress Party 1976
DNSAP-emblem.svg
Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti's symbol
Logo of Fremad.png
Logo of Fremad
SF - Socialistiske Folkeparti.svg
Logo of the Socialist People's Party, a Danish political party
Inuit Ataqatigiit logo round.svg
Forfatter/Opretter: Allstrak (talk), Licens:
Inuit Ataqatigiit logo according to their site
Socialdemokratiet symbol (2009–2014).svg
Single-letter party logo for the Danish political party Social Democrats.
Dnk party b.svg
SVG hand-remade version of the single-letter party logo for the Danish political party Danish Social Liberal Party. This version may differ from party official.
Alternativet.svg
Det politiske parti, Alternativets, logo
Partido Humanista (corto).svg
Emblema del Partido Humanista de Chile
Kp logo.jpg
Kommunistisk Partis logo
Retsforbundet-Ren-Lilla new.png
Forfatter/Opretter: Retsforbundet.dk, Licens: CC BY-SA 2.5
Retsforbundets logo
Folkebevmodeu2011.png
Forfatter/Opretter: Schöner Alltag, Licens: CC BY 3.0
logo of the danish political party Folkebevaegelsen mod EU
Dnk party ø.svg
Single-letter party logo for the Danish political party Enhedslisten.
DKP-flag.png
Danmarks Kommunistiske Partis fane. Taget den 8. marts 2010 til DKPs regionskonference i Ringsted.
Atassut logo.jpg
Forfatter/Opretter: Aqje86, Licens: CC BY-SA 4.0
Atassut