Nationalparker i Norge

Hardangervidda Nationalpark er den største nationalpark på Norges fastland

Der er 47 nationalparker i Norge, hvoraf de 40 nationalparker er på Norges fastland og 7 på Svalbard.[1]

Nationalparkernes historie i Norge

De første initiativer til naturfredning i Norge kom i 1800-tallet og var æstetisk motiverede, blandt andet med fredningen af «Laurvigs Bøgeskov» i en stortingsbeslutning i 1884.[2] En mere konsekvent holdning til arealfredning for at beskytte naturen kom frem på Den Norske Turistforenings årsmøde i 1904[3], og i et foredrag af professor N. Wille i Det Norske Geografiske Selskab i 1909.[2] Disse initiativer var en del af mentaliteten, som førte til den første lov om naturfredning i 1910. De første fredningssager gjaldt mindre områder, og til dels også punktfredning af navngivne træer. I 1914 blev Norges Naturvernforbunds forløber Landsforeningen for naturfredning stiftet. I 1932 vedtog turistforeningen at "skåne" Børgefjell og den sydlige del af Hardangervidda for tilrettelægning i eget regi, og i 1938 vedtog årsmødet en opfordring til at oprette Jotunheimen nationalpark, en sag som havde tilslutning fra flere sider i 1930-erne.

I 1954 blev lov om naturvern vedtaget. Den gav hjemmel for fredning af naturområder, og på grundlag af denne hjemmel blev Rondane nationalpark oprettet i 1962 og Børgefjell nationalpark oprettet i 1963. Rigtignok blev ikke selve begrebet nationalpark indført i loven før naturvernloven blev revideret i 1970. I og med loven fra 1954 blev Statens Naturvernråd etableret, og rådet lagde i 1964 frem en landsplan for etablering af nationalparker. Forslaget omfattede 16 områder[4], på tilsammen 6.300 km². Forslaget blev behandlet i Stortingets kommunalkomite 1967, og komiteen og Stortinget støttede oprettelse af 12 af de 16 områder.[5][6] Det tog 25 år, frem til fredningen af Saltfjellet-Svartisen nationalpark i 1989, før 15 af disse forslag var blevet vedtaget. I løbet af denne tid blev også Rago og Reisa fredet.

Et udvalg ledet af Guttorm Hansen fremlagde i 1980 forslag om en 3-4-dobling af værneområder.[7] Dette blev fulgt op af Miljøverndepartementet i Stortingsmelding nr 68 (1980-81), og af Stortinget i 1981. Departementet gav i 1982 Statens Naturvernråd, under ledelse af Olav Gjærevoll, opgaven at udarbejde en ny landsplan for nationalparker. Denne plan blev præsenteret i 1986.[8] Planen omfattede forslag om 26 nye nationalparker, 14 landskapsvernområder og 3 større naturreservater. Planforslaget indebar fredning af ca. 23.000 km². Denne plan blev lagt frem for Stortinget som Ny landsplan for nasjonalparker og andre større verneområder i Norge i 1992[9], og behandlet og vedtaget af Stortinget i april 1993. Jostedalsbreen nationalpark blev oprettet i 1991 med baggrund i denne udredning. Efter dette skulle der gå 10 år før Forollhogna blev oprettet i 2001, som «den første av de nye».[10]

Forslagene i Nationalparkplanen omfatter blandt andet følgende områder[11] som endnu ikke er vedtaget: Goatteluobbal i Kautokeino; Lyngsalpene i Troms; Sørdalen-Isdalen i Bardu; Tysfjord Hellemo i Tysfjord, Nordland; Naustdal-Gjengedal i Sogn og Fjordane; og Frafjordheiene i Vest-Agder og Rogaland.

Der har hele tiden været grader af interessekonflikter mellem beskyttelsesinteresser og forskellige udbygningsinteresser. I efterkrigstiden var der konflikter mellem forskellige nationale interesser, ofte vandkraftudbygning mod naturfredning. I de sidste 20-25 år gælder modsætningerne vanligvis lokal arealudnyttelse kontra værneinteresser.[12] Interessemodsætningerne er kommet tydeligst til udtryk i tilknytning til Hardangervidda nationalpark, hvor hele 54 % af arealet er privat grund.[13] I den såkaldte «Fjellteksten» som blev lagt frem af Bondevikregeringen i revideret nationalbudget 15.5.2003 blev der åbnet for større grad af lokal værdiskabelse og kommerciel rejselivsvirksomhed i nationalparkerne.[14][15][16]

Nationalparker

Kort ajourført efter dannelsen af Lofotodden nationalpark juni 2018.
NavnOprettetKm² [17]FylkePå kort
Ytre Hvaler2009354Østfold04
Fulufjellet201282,5Hedmark12
Gutulia196822,5 [17]Hedmark13
Femundsmarka1971597[17]Hedmark, Sør-Tr14
Forollhogna20011.064[17]Hedmark, Sør-Tr19
Rondane1962969[17]Hedmark, Oppland15
Dovre2003290 [17]Hedmark, Oppland16
Dovrefjell-Sunndalsfjella2002 [18]1.698Oppland, M & R, Sør-Tr18
Reinheimen20061.974Oppland, Møre & R17
Jotunheimen19801.155[17]Oppland, S & F09
Breheimen20091.671Oppland, S & F10
Langsua2011537 [17]Oppland08[19]
Hallingskarvet2006451[17]Busk, Hord, Sogn & F07
Hardangervidda19813.444Busk, Telem, Hord06
Færder2013340Vestfold03
Folgefonna2005545Hordaland05
Jostedalsbreen19911.310Sogn og Fjordane11
Skarvan og Roltdalen2004441Sør- og Nord-Tr20
Blåfjella-Skjækerfjella2004 [20]1.924Nord-Trøndelag21
Lierne2004333Nord-Trøndelag22
Børgefjell19631447Nord-Tr, Nordland23
Saltfjellet-Svartisen19892102Nordland25
Lomsdal-Visten20091.102Nordland24
Sjunkhatten2010417,5Nordland28
Junkerdal2004682Nordland27
Møysalen200351Nordland31
Rago1971171Nordland29
Ånderdalen1970125Troms34
Rohkunborri2011571Troms32
Reisa1986803Troms35
Øvre Dividal1971770Troms33
Stabbursdalen1970747Finnmark38
Varangerhalvøya20061.804Finnmark40
Anárjohka19761390Finnmark36
Seiland2006316Finnmark27
Øvre Pasvik1970119Finnmark37
Jomfruland2016[21]116Telemark02
Raet2016[21]608Aust-Agder01
Láhko2012188Nordland26
Lofotodden2018[22]99Nordland30

På Svalbard

Nationalparker på Svalbard.

Der er syv nationalparker på Spitsbergen:

NavnÅbnet  Areal i km²[17]Nummer
på kort
Sør-Spitsbergen197313.177[17]1
Nordvest-Spitsbergen19739.870[17]7
Forlandet19734.627[17]5
Nordre Isfjorden20032.952[17]4
Indre Wijdefjorden20031.127[17]6
Nordenskiöld Land20031.362[17]2
Sassen-Bünsow Land20031.230[17]3

Noter

  1. ^ "Direktoratet for naturforvaltning (DN)". Arkiveret fra originalen 31. maj 2007. Hentet 24. april 2008.
  2. ^ a b Ragnhild Sundby. «Natur og ressurser» I: Norges kulturhistorie. Bind 8. Underveis - mot nye tider. Aschehoug, 1981
  3. ^ På foreningens årsmøde i 1904 lancerede formanden Yngvar Nielsen tanken om «at "holde af" en del af Norge». I 1917 skrev botanikeren Hanna Resvoll-Holmsen om beskyttelse af Jotunheimen i foreningens årbog efter, at Vassdragsvesenet vær begyndt at vurdere en udbygning af Vinstra og Sjoa. Foreningen arbejdede i 1923 for fredning af Gjende og Sjoa. Jfr Leif Ryvarden. «At holde af en del av Norge» I: Den norske turistforenings årbok 1993; s 44ff
  4. ^ De 16 områder var: Øvre Pasvik, Øvre Anarjokka, Stabbursdalen, Øvre Dividal, Ånderdalen, Saltfjellet, Børgefjell, Gressåmoen, Grytdalen (Songli), Dovrefjell, Femundmarka, Gutulia, Rondane, Jotunheimen. Femten af disse er siden blevet nationalparker, mens Grytdalen i Orkdal blev fredet som Grytdalen naturreservat i 1992
  5. ^ Fredning af Jotunheimen, Femundmarka og Saltfjellet blev udsat af kraftudbygningshensyn, mens Anarjokka blev udsat af bjergværkshensyn.
    Spørgsmålet om værn kontra vandkraft var tilbagevendende. I forbindelse med Gabrielsen-komiteens udredning om vandløbsbeskyttelse i 1963 havde NVEs ledelse protesteret, også mod præmisset om en landsplan for vernespørgsmål. Ref: Ragnhild Sundby. «Natur og ressurser» I: Norges kulturhistorie. Bind 8. Underveis – mot nye tider. Aschehoug, 1981
    Se også Per Einar Faugli «Verneplan for vassdrag / National plan for protecting river basins from power development» i Norsk geografisk tidsskrift, 1977
  6. ^ Den norske turistforenings årbok i 1969 havde Nasjonalparker i Norge som tema, og gav en første samlet populær oversigt over alle de foreslåede 16 områder
  7. ^ Olav Gjærevoll. «Våre nye nasjonalparker» I: Den norske turistforenings årbok 1993; s 23ff
  8. ^ Ny landsplan for nasjonalparker / fra en arbeidsgruppe oppnevnt 3. september 1982 ; utredningen avgitt til Miljøverndepartementet april 1986. Oslo, 1986 (Norges offentlige utredninger ; NOU 1986: 13). ISBN 82-00-71038-6 – Internet-version (pdf)
  9. ^ Stortingsmelding nr 62 (1991–92) fra Miljøverndepartementet, også kaldt «Nasjonalparkplanen».
  10. ^ Karl H. Brox. «Forelhogna – vår første "nye" nasjonalpark» I: Brennpunkt natur 1999. Tapir forlag, 1999. ISBN 82-519-1551-1
  11. ^ Områderne beskrives i Den norske turistforenings årbok 1993; og for nogens vedkommende også i Leif Ryvardens bok Norges nasjonalparker (2005)
  12. ^ Inge Lorange Backer. «Forvaltningen – hva skjer med nasjonalparkene» I: Den norske turistforenings årbok 1993: citat: «På privat grunn kan det nok være duket for konflikter mellom grunneierens ønske om å utnytte eiendommen og behovet for vern, iallfall hvis det gjelder områder som tidligere har vært brukt på noen måte eller som har naturressurser for ny utnytting. Det kan gjelde utvinning av stein og minaraler, oppdyrking og oppføring av nye hytter og buer i gamle setergrender eller ved fiskevann, eller hogst i det som fra gammelt av har vært vedskog»
  13. ^ Gro Harlem Brundtland. «Nasjonalparktanken – i hvilken grad har vi lykkes» I: Den norske turistforenings årbok 1993
  14. ^ St.prp. nr. 65 (2002-2003); kapittel 3.13 Miljøverndept
  15. ^ Thor Flognfeldt jr. «Bebyggelse og tilrettelegging i nasjonalparkene – en utfordring?» I Tidsskriftet Utmark; nr 2, 2005
  16. ^ Terje Skjeggedal, mfl. «Ti år med «fjellteksten»» I Tidsskriftet Utmark; nr 1, 2013. Også publisert i Nationen, 4.6.2013
  17. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q Arealet er målt digitalt og anses for at være mere nøjagtigt end tidligere analoge mål, som det kan variere noget fra. Kilde til de digitale mål er Naturbase (Direktoratet for naturforvaltning).
  18. ^ Dovrefjell-Sunndalsfjella nationalpark blev oprettet som en væsentlig udvidelse af Dovrefjell nationalpark fra 1974
  19. ^ Langsua nationalpark blev oprettet som en væsentlig udvidelse af Ormtjernkampen nationalpark fra 1968
  20. ^ Blåfjella-Skjækerfjella nationalpark blev oprettet som en væsentlig udvidelse af Gressåmoen nationalpark fra 1970
  21. ^ a b "To nye nasjonalparker er vedtatt på Jomfruland og Raet". Regjeringen.no (norsk). 2016-12-16. Hentet 2016-12-16.
  22. ^ Klima- og miljødepartementet (2018-06-22). "Nye Lofotodden nasjonalpark". Regjeringen.no (norsk). Hentet 2018-07-30.
  • v
  • d
  • r
Svalbard

Medier brugt på denne side