Natalja Varlej

Natalja Varlej
Personlig information
FødtНаталья Владимировна Варлей Rediger på Wikidata
22. juni 1947 (76 år) Rediger på Wikidata
Constanța, Rumænien Rediger på Wikidata
NationalitetSovjetunionen
Rusland Rediger på Wikidata
Uddannelses­stedMaksim Gorkijs litteraturinstitut, Boris Sjtjukin Teaterinstitut, Statslige skole for Cirkus og Scenekunst Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSelvbiograf, konferencier, cirkusartist, sanger, skuespiller, forfatter, digter, lyriker, tv-vært Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserÆresordenen (12. juni 2017)
N.K. Krupskajas statspris (1982)
Æresartist af Den russiske sovjetrepublik (17. april 1989)
Venskabsordenen (30. juli 2010) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Natalja Varlejs hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Natalja Vladimirovna Varlej (russisk: Наталья Владимировна Варлей, født 22. juni 1947) er en sovjetisk og russisk skuespiller, der fik sit store gennembrud i komediefilmen Kavkazskaja plennitsa, ili Novyje prikljutjenija Sjurika (da.: Den kaukasiske fange, eller Shuriks nye eventyr) fra 1967.

Biografi

Natalja Varlej blev født i Constanţa i Rumænien som datter af en skibskaptajn, der tillige var borgmester i Murmansk, hvor familien boede.[1][2][3][4] Nataljas mor var en fjern efterkommer af Aleksej Tolstoj.[5]

Familien flyttede i 1950'erne til Moskva, hvor hun blev optaget på Moskva Nikulin-cirkus' børnestudie, hvor hun hurtigt gjorde sig bemærket.[1] Efter at have taget eksamen fra fra cirkus-kollegiet, blev hun optaget i Nikulin-cirkussets trup som ekvibrilist.[6]

Under en turne i Odessa blev hun opdaget af filminstruktøren Georgij Jungvald-Khilkevitj, der inviterede hende til en mindre rolle i hans film Formula Radugi (da.: Regnbueformlen, 1966).[7] Under optagelserne blev Varlej bemærket af en assistent til instruktøren Leonid Gajdaj, der inviterede hende til audition for sit nye filmprojekt Kavkazskaja plennitsa (Den kaukasiske fange).[5] På trods af, at flere prominente skuespillerinder deltog i audition, blev den 19-årige Varlej uden skuespillererfaring fra større roller valgt til at spille hovedrollen i filmen;[6] hendes stemme blev dog dubbet.[7]

Filmen Kavkazskaja plennitsa, ili Novyje prikljutjenija Sjurika (da.: Den kaukasiske fange, eller Shuriks nye eventyr) fik premiere i april 1967 og blev en kæmpesucces og gjorde med et Varlej til en feteret skuespillerinde. Hun medvirkede herefter i den første sovjetiske gyserfilm, Vij, hvor hun med succes spillede den kvindelige hovedrolle. Hun medvirkede de følgende år i de populære film Koporal Zbruyevs syv brude og 12 stuljev. Hun forlod cirkus og begyndte en formel skuespilleruddannelse, som hun afsluttede i 1971, hvor hun tilsluttede sin en teatertrup i Moskva.[5]

Hun medvirkede i film op igennem 1980'erne, men på trods af en række mindre successer (bl.a. Ne khotju byt vzroslym (da.: Jeg vil ikke være voksen) og Moj papa - idealist) var hendes karriere for nedadgående. Hun trak sig tilbage fra skuespillet i 1990'erne efter eget udsagn som følge af den manglende kvalitet i de manuskripter, som hun fik tilbudt,[5] men vendte tilbage i 2006 og i en tv-serie i 2022.

Varlej på scenen i Severodvinsk, 2010

Forinden hun stoppede som skuespiller, havde hun påbegyndt en karriere som digter og tekstforfatter til musik, og hun udgav mellem 1992 og 1999 fire studiealbum og udgav tillige tre bøger med poesi.[7] I 2000'erne optrådte hun ved koncerter og var vært for et tv-show på den russiske Kanal 1.[7]

Privatliv

Hun blev i 1967 gift med skuespilleren Nikolaj Burljajev (kendt for bl.a. sine roller i Tarkovskijs Ivans barndom og Den yderste dom), men ægteskabet blev kortvarigt og opløst efter blot et år.[7] Hun blev kort efter gift med Vladimir Tikhonov, søn af skuespilleren Vjatjeslav Tikhonov og Nonna Mordjukova, men også dette ægteskab blev kortvarigt. Hun blev i 1999 gift for tredje gang, men også dette ægteskab blev kortvarigt.[5]

Efter Sovjetunionens sammenbrud blev hun medlem af Ruslands kommunistparti og var en markant modstander af Boris Jeltsins politik og fortaler for Gennadij Sjuganov under denne valgkamp i 1996.[8][9]

Hun er erklæret ortodoks kristen og har deltaget i offentlige demonstrationer med, hvad hun anser som "sataniske" tendenser i det demokratiske Ruslands filmindustri og moderne kunst.[8]

Hun blev i 2016 sammen med en række øvrige rusisske kulturpersoner af Ukraine nægtet indrejse i Ukraine.[10]

Udvalgt filmografi

Referencer

  1. ^ a b "Natalya Varley's Father was a Mayor of Murmansk". Komsomolskaja Pravda. 2004-10-28. Hentet 2014-10-07.
  2. ^ Pork, Marina (2009). "Natalya Varley: 'The Earth Spins Faster' // Наталья Варлей: "Вертится быстрей Земля!"". Narodnaja Gazeta. Arkiveret fra originalen 2012-08-01. Hentet 2012-08-31.
  3. ^ Varley Documentary. Moskva Doverye Channel. The Private Story Series.
  4. ^ "Natalya Varley in Zapolyarye". tv.kp.ru. 2007-02-16. Arkiveret fra originalen 2014-10-12. Hentet 2015-06-22.
  5. ^ a b c d e "Varley, Natalya Vladimirovna". Rusactors. Hentet 16. maj 2015.
  6. ^ a b "Varley, Natalya Vladimirovna". Kino-Teatr online Dictionary. Hentet 16. maj 2015.
  7. ^ a b c d e Скучно без Шурика. It's Sad Without Shurik… The 2012 Russian Channel one TV Varley Documentary by Marina Petukhova.
  8. ^ a b Natalya Varley at ArtProtest
  9. ^ "The 20th Anniversary of the demise of the Supreme Soviet of the Russian Federation". za-nauku.ru. 2013-09-20. Hentet 2015-06-22.
  10. ^ SBU issues entry ban against 140 Russian artists, UNIAN (5 November 2016)
    Ukraine’s State Security Service bans 140 Russian cultural figures from entering country, TASS news agency (5 November 2016)

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Варлей Наталья Владимировна (Северодвинск, 2010).JPG
Forfatter/Opretter: Schekinov Alexey Victorovich, Licens: CC BY-SA 3.0
Natalya Vladimirovna Varley - is a Soviet and Russian film and theater actress, RSFSR Honoured artist (1989).
Natalya Varley 03.jpg
Forfatter/Opretter: Dmitry Rozhkov, Licens: CC BY-SA 4.0
Наталья Варлей на презентации автобиографической книги "Канатоходка" в Московском доме книги на Новом арбате