Nash Papyrus

Nash papyrus

Nash Papyrus består af 24 bibelske tekstlinjer fordelt på fire papyrusfragmenter, der tilsammen udgør en enkelt side, og er fra det 2. århundrede før vor tidsregning. De er sammen med dødehavsrullerne de ældste kendte bibelske fragmenter på hebraisk. De blev i 1902 erhvervet af W.L. Nash, Society of Biblical Archaeology, fra en egyptisk sælger, og beskrevet året efter af Stanley A. Cook i artiklen A Pre-Massoretic Biblical Papyrus.

De opbevares i dag på biblioteket ved Cambridge University.

Fragmenterne, der hver er ca. 7,5 x 12,5 cm, indeholder uddrag af 2. mosebog, 20:2-17, dvs. Dekalogen, og 5. mosebog, 6:4-5, også kaldet Shema Yisrael bønnen. Tetragrammet, JHWH, forekommer i alt syv gange i fragmenterne.

Rækkefølgen af de 10 bud i Nash Papyrus adskiller sig fra den, man finder i Biblia Hebraica og Septuaginta.

Da fragmenterne foruden de 10 bud også indeholder Shema Jisrael bønnen, tyder det på, at de er en kopi af et liturgisk skrift, idet det i begge Talmud dokumenteres, at Dekalogen læstes før Shema Jisrael bønnen i Egypten.

Teksten, der er uden vokaler, adskiller sig fra samtidige skrifter, ved at ordene er klart adskilte. I andre skrifter fra samme tid, er ordene skrevet uden mellemrum.

Nash Papyrus er det ældste bibelske skrift på hebraisk, man har fundet i Egypten.

Eksterne kilder/henvisninger


ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Wikireligiecafe.PNG
Forfatter/Opretter: Michaelovic, Licens: CC BY-SA 3.0
Logo for the Dutch Wikipedia religion and filosofycafé
2nd century Hebrew decalogue.jpg
The w:Nash Papyrus, a collection of four papyrus fragments acquired in Egypt by W. L. Nash and first described by Stanley A. Cook in 1903. The fragments were the oldest Hebrew fragments known at that time which contained a portion of the biblical pre-Masoretic text, specifically the Ten Commandments and the w:Shema Yisrael prayer. The order the commandments listed in the Nash papyrus differs from that of the w:Hebrew Bible and w:Septuagint. See David Noel Freedman, The Nine Commandments (Doubleday, 2000) p.87. Though dated by Cook to the 2nd century, subsequent reappraisals have pushed the date back to the 2nd century BC. In addition to biblical text, it also exhibits a few unique readings. The papyrus was probably copied from a liturgical work.