Narges Mohammadi

 Narges Mohammadi
Personlig information
Født21. april 1972 (52 år) Rediger på Wikidata
Zanjan, Iran Rediger på Wikidata
ÆgtefælleTaghi Rahmani (fra 1999) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedImam Khomeini internationale universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseMenneskerettighedsaktivist, journalist Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverDefenders of Human Rights Center Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserOlof Palme-prisen (2023),
Internationale Alexander Langer-prisen (2009),
UNESCO/Guillermo Cano World Press Freedom Prize (2023),
100 Women (2022),
Per Anger-priset (2011) med flere Rediger på Wikidata
Nobelpris  Fred 2023
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Narges Mohammadi (født 21. april 1972 i Zanjan, Iran[1]) er en iransk menneskerettighedsaktivist, der arbejder mod undertrykkelse af kvinder og for frihed, menneskerettigheder og demokrati i Iran.[2] Det blev annonceret 6. oktober 2023, at hun var årets modtager af Nobels Fredspris.[2] Hun kan dog ikke selv modtage prisen, da hun er fængslet i Evin-fængslet.[2] Hun har tidligere vundet andre priser for sit arbejde for menneskerettigheder.[3]

En talsmand for Irans udenrigsministerium udtaler, at Iran fordømmer "dette forudindtagede og politiske træk" og at prisen er givet til en person, der "er dømt for gentagne overtrædelser af loven og kriminelle handlinger".[4]

Protester og domme

Hun er gennem årene blevet anholdt 13 gange og idømt samlet 31 års fængsel og 134 piskeslag i sine kampe for ligestilling, demokrati og for at protestere mod dødsstraf.[2][5] Hun blev første gang arresteret i 1998, fordi hun protesterede mod det iranske præstestyre.[5] I 2011 blev hun dømt for aktivisme mod den nationale sikkerhed og for propaganda mod styret.[5] I 2015 for at protestere mod dødsstraf og udfordre den nationale sikkerhed, efter et interview med udenlandske medier og for at mødes med Catherine Ashton, der var udenrigschef for EU.[5] Efter sin løsladelse i 2020 deltog hun straks i protester mod undertrykkelse og censur.[5] Hun har også protesteret mod overgreb, herunder af seksuel karakter, mod kvinder i iranske fængler.[5] I 2021 blev hun dømt for at sprede propaganda mod styret.[5] I vinteren 2022/23 fik hun smuglet to rapporter ud af fængslet om mishandlingen af kvinder i iranske fængsler.[5]

Privat

Hun er gift med den politiske aktivist Taghi Rahmani, der pr. 2023 bor i eksil i Paris med deres to børn (tvillinger[5]).[3]

Referencer

  1. ^ "Learn about Narges Mohammadi". Famous Birthdays (engelsk). Hentet 6. oktober 2023.
  2. ^ a b c d "Narges Mohammadi modtager Nobels fredspris". Politiken. 6. oktober 2023. Hentet 6. oktober 2023.
  3. ^ a b Berg, Raffi (6. oktober 2023). "Who is Nobel Peace Prize winner Narges Mohammadi?". BBC News (engelsk). Hentet 6. oktober 2023.
  4. ^ "Iran fordømmer fredspris til aktivist som politisk træk". Politiken. 6. oktober 2023. Hentet 7. oktober 2023.
  5. ^ a b c d e f g h i "Præstestyret gav hende censur, fængsel og piskeslag. Nobel giver hende fredsprisen". Politiken. 6. oktober 2023. Hentet 6. oktober 2023.

Medier brugt på denne side

Nobel prize medal.svg
Forfatter/Opretter: User:Gusme (it:Utente:Gusme), Licens: CC BY-SA 3.0
Vector image of the Nobel prize medal
Narges Mohammadi (cropped).jpg
Narges Mohammadi in VOA archive.