Naoki Matsuda

Naoki Matsuda
Personlig information
Fulde navnNaoki Matsuda
Født14. marts 1977(1977-03-14)
Gunma, Japan
Død4. august 2011 (34 år)
Matsumoto, Japan Rediger på Wikidata
PositionForsvarsspiller
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
1995-2010Yokohama F. Marinos
2011Matsumoto Yamaga FC
Landshold
2000-2005Japan40(1)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Naoki Matsuda (14. marts 1977[1]4. august 2011) var en japansk fodboldspiller, der var central forsvarsspiller og opnåede 40 landskampe for Japans fodboldlandshold.[1] Han spillede blandt andet på holdet til VM i fodbold 2002 i Japan og Korea.

Karriere

Matsuda spillede i hovedparten af sin karriere i Yokohama F. Marinos, hvor han opnåede 385 ligakampe i en femtenårig periode og var med til at sikre holdet tre nationale titler i J. League.

Han fik sin landsholdsdebut i 2000 og var det følgende år med til Confederations Cup 2001. Japan nåede med Matsuda i startopstillingen finalen, som dog blev tabt til Frankrig 0-1. Under VM i fodbold det følgende år var han igen fast mand i startopstillingen for sit hold, der denne gang blev elimineret i ottendedelsfinalen med 0-1 til Tyrkiet. Den tredje store turnering, han spillede, var OL 1996, hvor Japan ikke kvalificerede sig videre fra gruppespillet trods to sejre.

I 2011 skiftede han efter næsten tyve år i Yokohama til Matsumoto Yamaga FC. Her nåede han 15 kampe, inden han 2. august samme år kollapsede med hjertestop under opvarmningen til træningen i sin klub. To dage senere døde han som følge af hjertestoppet.

Japans fodboldlandshold

Japans landshold
ÅrKmpMål
2000140
2001100
2002120
200300
200430
200511
Total401

Referencer

  1. ^ a b "MATSUDA Naoki". Japan National Football Team Database (engelsk).

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side