Nancy Kelly
Nancy Kelly | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 25. marts 1921 Lowell, Massachusetts, USA |
Død | 2. januar 1995 (73 år) Bel Air, Californien, USA |
Dødsårsag | Sukkersyge |
Gravsted | Westwood Village Memorial Park Cemetery |
Nationalitet | USA |
Politisk parti | California Republican Party |
Ægtefælle | Edmond O'Brien (1941-1942) |
Beskæftigelse | Tv-skuespiller, filmskuespiller, teaterskuespiller, model |
Nomineringer og priser | |
Nomineringer | Oscar for bedste kvindelige hovedrolle (18. februar 1957) |
Udmærkelser | Stjerne på Hollywood Walk of Fame Tony Award for Best Actress in a Play (1955) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Nancy Kelly (født 25. marts 1921, død 2. januar 1995) var en amerikansk model, teater-, tv- og filmskuespiller. Hun var fast medlem af CBS-Radios The March of Time og blev en kvindelig filmstjerne i slutningen af 1930'erne, mens hun stadig var i sine teenageår.
Hun indspillede 36 film mellem 1926 og 1977, herunder som Tyrone Powers elskede i den klassiske Jesse James fra 1939, som også havde Henry Fonda på rollelisten, og hun spillede over for Spencer Tracy i Stanley og Livingstone senere samme år. Hun opnåede sin største succes i en karakterrolle som den selvmorderiske mor i Ondskabens sæd, for hvilken hun vandt en Tony Award for teaterudgaven og en Oscar-nominering for filmatiseringen fra 1955.
Biografi
Kelly var af irsk afstamning[1] og blev født i Lowell, Massachusetts, i en teaterfamilie. Hendes mor var stumfilmskuespilleren Nan Kelly, som underviste hende og styrede hendes karriere. Som barneskuespiller havde Kelly optrådt i 52 film indspillet på østkysten allerede, da hun var i 17 års-alderen.[2] Hendes lillebror var skuespilleren Jack Kelly,[3] mest kendt for at spille sammen med James Garner, henholdsvis Roger Moore fra 1957 til 1962 i tv-serien Maverick.
Som barnemodel var billedet af Nancy Kelly dukket op i så mange forskellige reklamer, fra hun var ni år gammel, at Film Daily skrev: "Nancy er blevet omtalt som 'det mest fotograferede barn i Amerika', først og fremmest på grund af hendes reklameoptræden. "[4]
Kelly arbejdede meget i radio i sine unge år. Hun spillede Dorothy Gale i radioserien Troldmanden fra Oz (1933-34), baseret på Troldmanden fra Oz .[5] Kelly havde den første ungpigerolle i CBS Radios serie The March of Time, hvor hun med en stemmemæssig alsidighed var i stand til at portrættere mandlige roller såvel som kvindelige.[2] Hun spillede også Eleanor Roosevelt.[6]
Som voksen havde hun kvindelige hovedroller i 27 film i 1930'erne og 1940'erne, herunder instruktøren John Fords U-bådspatruljen, komedien He Married His Wife med Joel McCrea, Nybygger-sheriffen med Randolph Scott som Wyatt Earp og Tarzan i ørkenen med Johnny Weissmuller. Kelly vandt efterfølgende to gange Sarah Siddons Award[7] [8] for sit arbejde på Chicago-teatre samt en Tony Award for sin præstation i Ondskabens sæd,[9] som hun fulgte op i filmatiseringen fra 1956, hvilket resulterede i en nominering til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle.[10] Hun medvirkede også på tv, herunder med hovedroller i The Storm (1961), episoder af Thriller og The Lonely Hours (1963) samt en episode af Alfred Hitchcock Hour. I 1957 blev hun nomineret til en Primetime Emmy Award for bedste enkeltoptræden af en skuespillerinde for episoden "The Pilot" i serien Studio One.[11]
Ægteskaber
Kelly var gift med skuespilleren Edmond O'Brien 1941-1942, Fred Jackman, Jr., søn af Hollywood-fotograf og filminstruktør Fred Jackman, 1946-1950 og teaterinstruktør Warren Caro (1955-1968).[12] Med Caro fik en datter, Kelly Caro, i 1957.
Død
Kelly døde i sit hjem i Bel Air, Californien den 2. januar 1995 af komplikationer efter diabetes i en alder af 73 år. Hun efterlod sig en datter og tre børnebørn. Hun blev bisat i Westwood Village Memorial Park Cemetery i Los Angeles.
Walk of Fame
For sit bidrag til filmindustrien fik hun en stjerne på Hollywood Walk of Fame på 7021 Hollywood Boulevard 8. februar 1960.[13]
Kildehenvisninger
- ^ "Nancy Kelly Grows Up". Life. 18. juli 1938. s. 36.
- ^ a b "Nancy Kelly, 73; Actress Lauded for 'Bad Seed'". Oliver, Myrna, Los Angeles Times, 16. januar 1995.
- ^ [1] Nancy Kelly
- ^ Eddy, Arthur W. (5. juni 1929). "Short Shots from New York Studios". The Film Daily. s. 7.
- ^ Radio Program Openings and Closings, 1931-1972
- ^ Dunning, John, On the Air: The Encyclopedia of Old-Time Radio. New York: Oxford University Press, Inc., 1998 ISBN 978-0-19-507678-3 hardcover; revised edition of Tune In Yesterday (1976)
- ^ Page, Eleanor (30. januar 1965). "Nancy Gets Award; Kelly Steals Show". Chicago Tribune. s. 15
- ^ "Nancy Kelly Wins Title of Chicago's Actress of Year". Chicago Tribune. 21. august 1956.
- ^ Lyons, Leonard (26. april 1961). "Vast Audience Startles Writers". The Evening Standard. s. 8.
- ^ "Nancy Kelly". oscars.org.
- ^ "Best Single Performance by an Actress - 1957". Television Academy.
- ^ Vosburgh, Dick (20. januar 1995). "Obituary: Nancy Kelly". The Independent.
- ^ "Nancy Kelly". Hollywood Walk of Fame.
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nancy Kelly
- Nancy Kelly på Internet Movie Database (engelsk)
- Nancy Kelly på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Nancy Kelly på AlloCiné (fransk)
- Nancy Kelly på AllMovie (engelsk)
- Nancy Kelly på Turner Classic Movies (engelsk)
- Nancy Kelly på Rotten Tomatoes (engelsk)
- Nancy Kelly på The Movie Database (engelsk)
- Nancy Kelly på Internet Broadway Database (engelsk)
|
Medier brugt på denne side
Photo of actress Nancy Kelly.