Nancy Carroll

Nancy Carroll
Personlig information
Født	19. november 1903 New York City, New York, USA
Død	6. august 1965 (61 år) New York City, New York, USA
Dødsårsag	Hjerteanfald, aneurisme
Gravsted	Calvary Cemetery
Nationalitet	USA
Beskæftigelse	Tv-skuespiller, filmskuespiller, teaterskuespiller
Nomineringer og priser
Nomineringer	Oscar for bedste kvindelige hovedrolle (1930)
Udmærkelser	Stjerne på Hollywood Walk of Fame
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Nancy Carroll (født Ann Veronica LaHiff; 19. november 1903, død 6. august 1965) var en amerikansk teater,- tv- og filmskuespiller.^[1] Hun var en af største stjerner i Hollywood i begyndelsen af 1930'erne. Hun blev nomineret for en Oscar for bedste kvindelige skuespiller for sin præstation i filmen The Devil's Holiday fra 1930.

Opvækst

Carroll blev døbt Ann Veronica Lahiff i New York, og var af irsk afstamning. Hun dansede sammen med sin søster engang et dansnummer i en lokal talentkonkurrence, der bragte hende på teateret derefter til film.^[2]

Karriere

Carroll begyndte sin skuespillerkarriere i Broadway-musicals. Hun blev en succesfuld skuespiller i "tonefilm", fordi hendes musikalske baggrund gjorde hende i stand til at medvirke i filmmusicals i 1930'erne. Hendes filmdebut var i Klæd din Kone paa fra 1927.^[2]

Fra billedeserien 16 Screen Beauties. Publiceret den 1. januar 1930.

I 1928 medvirkede hun i otte film. Èn af dem var Hvad der kommer let gaar let, hvor hun spillede Richard Dix. Denne film gjorde hende til en filmstjerne. I 1929 medvirkede i Ulven fra Wall Street  med George Bancroft og Olga Baclanova. Hun blev nomineret til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle i 1930, for præstation i The Devil's Holiday. Blandt sine andre film Laughter, Paramounts Stjerneparade, Hot Saturday med Cary Grant og Randolph Scott,  Et Kys foran Spejlet instrueret af James Whale og Manden, jeg dræbte instrueret af Ernst Lubitsch.^[2]

Da hun havde en kontrakt med Paramount Pictures, tog Carroll ofte roller, der blev tilbudt hende og fik et ry som en venlig og samarbejdsvillig skuespiller. På trods af hendes evne til at beskæftige sig med lette komedier, tårevædet melodramaer, og selv musicals og blev rost af både kritikere og publikum, (hun fik flest fanbreve end nogen anden stjerne i begyndelsen af 1930'erne) blev hun frigivet af studiet. I midten af 1930'erne fik hun en kontrakt med Columbia Pictures og indspillede fire mindre film og var således ikke længere en A-skuespiller.^[3]

Senere år

Carroll stoppede med at indspille film i 1938 og vendte tilbage til scenen og medvirkede i den tidlige tv-serien The Aldrich Familie i 1950. I de følgende år gæstemedvirkede hun i tv-versionen af The Egg and I, hvor hendes datter Patricia Kirkland medvirkede.

Død

Den 6. august 1965 blev Carroll fundet død efter at hun ikke var mødt op på teatret til et spil. Årsagen til hendes død var en arterieforstyrrelse. Hun blev 61 år gammel.^[2]

For hendes bidrag til filmindustrien har Nancy Carroll en stjerne på Hollywood Walk of Fame på 1719 Vine Street.

Filmografi

Kildehenvisninger

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nancy Carroll
• Nancy Carroll på Internet Movie Database (engelsk)
• Nancy Carroll på Svensk Filmdatabas (svensk)
• Nancy Carroll på AlloCiné (fransk)
• Nancy Carroll på AllMovie (engelsk)
• Nancy Carroll på Rotten Tomatoes (engelsk)
• Nancy Carroll på The Movie Database (engelsk)
• Nancy Carroll på Internet Broadway Database (engelsk)