Nakskov Gymnasium

Nakskov Gymnasium
Grundlagt1918 (1918)[1]
RektorLars Erik Petersen (siden 2022)[2]
Antal ansatte36 lærere[3]
Antal elever260[3]
BeliggenhedSøvej 6
4900 Nakskov
Tidligere navneNakskov Gymnasium og HF (2007-2024)
Telefon5491 4300
Hjemmesidewww.nakskov-gym.dk

Nakskov Gymnasium er et gymnasium, der ligger i NakskovLolland. Gymnasiet tilbyder de fire gymnasiale uddannelser stx, hf samt fra 2024 hhx (merkantil studentereksamen) og htx (teknisk studentereksamen). Det er det ene af to gymnasier i Lolland Kommune, hvor det andet er Maribo Gymnasium i Maribo.

Nakskov Gymnasium er et af 32 såkaldte udkantsgymnasier i Danmark (defineret som et gymnasium, hvis elever har mere end 20 km til det nærmeste alternative gymnasium), der modtager et særligt udkantstilskud.[4] Gymnasiet er på linje med andre mindre gymnasier landet over udfordret af et faldende befolkningsgrundlag i 2020'erne.[5] I skoleåret 2023/24 havde gymnasiet 260 stx- og hf-elever fordelt på i alt 13 klasser.[3]

Historie

Nakskov Gymnasium blev oprettet i 1918 som et kommunalt gymnasium, der var tilknyttet Nakskov Byskole. Lærerne underviste således på begge uddannelsessteder. Otte elever startede på gymnasiet i 1918, men kun én af dem opnåede studentereksamen i 2021. Året efter (i 1919) startede fire elever, hvoraf to blev studenter i 2022.[1]

I 1971 blev der også indført mulighed for at tage HF-eksamen på skolen. Som følge af kommunalreformen i 1970 overgik skolen i 1973 til at høre under Storstrøms Amt. I 2007 blev gymnasiet på linje med landets øvrige gymnasier som en konsekvens af den næste kommunalreform, der blev gennemført samme år, en selvejende statslig institution. Først på dette tidspunkt tog gymnasiet navneforandring til Nakskov Gymnasium og HF, selvom HF-uddannelsen altså på det tidspunkt havde været en del af stedets tilbud i flere årtier.[1]

Fra 2024 begyndte gymnasiet også at udbyde merkantil (hhx) og teknisk studentereksamen (htx). Ved samme lejlighed skiftede skolen igen navn til det oprindelige Nakskov Gymnasium med begrundelsen, at dette navn var mere inkluderende for det samlede udbud af uddannelser på skolen og dermed i højere grad symboliserede det samlede skolefællesskab.[6]

Referencer

Eksterne henvisninger

Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

54°50′6.51″N 11°8′22.75″Ø / 54.8351417°N 11.1396528°Ø / 54.8351417; 11.1396528

Medier brugt på denne side

Awatcornertower01.JPG
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0