Nakkestøtte
En nakkestøtte et en sikkerhedsanordning i bil, der er påsat eller integreret på toppen af køretøjets bilsæder for at begrænse den bagudvendte bevægelse af førerens/passagerens hoved i forhold til torsoen i tilfælde af en kollision. Nakkestøtter reducerer risikoen for piskesmældsskader og skader på nakkehvirlerne.[1][2] Siden deres indførelse i slutningen af 1960'erne, har nakkestøtter forebygget eller nedsat tusindvis af seriøse skader.[2]
Et patent for en "nakkestøtte" til biler blev givet til amerikaneren Benjamin Katz i 1921.[3] Yderligere patenter for tilsvarende anordninger blev senere udstedt i 1930'erne[4] og i 1950[5] og senere.
Nakkestøtter blev monteret i biler i Nordamerika i 1960'erne og efter 1. januar 1969 skulle alle nordamerikanske biler være udstyret med nakkestøtter efter krav fra den amerikanske færdselssikkerhedsstyrelse National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA).
Nakkestøtter er lovpligtige i Danmark.
Noter
- ^ UNECE Regulation 17: Uniform Provisions Concerning the Approval of Vehicles With Regard to the Seats, Their Anchorages and Any Head Restraints
- ^ a b "FMVSS No. 202, Head Restraints for Passenger Vehicles: Preliminary Economic Assessment and Regulatory Flexibility Analysis". Arkiveret fra originalen 3. november 2011. Hentet 3. november 2011.
- ^ US Patent 1471168: Headrest for Automobile Seats and the Like
- ^ US Patent 1781600: Combined Automobile Headrest and Strap Hanger
- ^ US Patent 2502801: Headrest for Automobile Seats
Eksterne links
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nakkestøtte