Nagoya-protokollen
Nagoya-protokollen til Konvention om biologisk diversitet blev vedtaget på konventionens deltagerlandes møde i Nagoya i Japan den 29. oktober 2010. Den trådte i kraft den 12. oktober 2014, da 50 lande havde ratificeret protokollen. Nagoya-protokollen er langt hen af vejen en videreførelse af Konventionen om Biologisk Diversitet som trådte i kraft i 1993 og udmønter Biodiversitetskonventionens 3. formål om en rimelig og retfærdig deling af udbyttet ved anvendelse af klodens genetiske ressourcer. [1]
Formål
Nagoya-protokollen gør i hovedtræk to ting: For det første reguleres tilgangen til biologiske ressourcer; for det andre reguleres fordelingen af gevinster knyttet til udnyttelsen af sådanne ressourcer. På et overordnet plan bedres retssikkerheden for både brugre og tilbydere af genetiske ressourcer. Den varetager ikke mindst urfolks og lokalsamfunds interesser i fattige lande.
Protokollen fastslår at genetiske ressourcer er underlagt statens suverænitet, og sætter dermed visse begrænsninger for tilgangen til disse ressourcer. Det indebærer blandt andet at informeret samtykke eller godkendelse og involvering fra urfolket eller lokalsamfundet skal sikres ved tilgang til genetiske ressourcer. Videre fastslås det at fordele – også økonomiske – som opnås ved udnyttelse af genetiske ressourcer skal deles på retfærdig vis med urfolket eller lokalsamfundet. Fordelingen bør ske i henhold til en fælles aftale. Protokollen sikrer også at urfolks eller lokalsamfunds rettigheter kan håndhæves når kundskaben udnyttes i andre stater.
Udmøntning
I EU er der vedtaget en forordning om Nagoya-protokollen.[2] Forordningen trådte i kraft 12. oktober 2014. Omdrejningspunktet for EU forordningen er at sikre, at brugere af genetiske ressourcer i EU overholder kravet i Nagoya protokollen om at vise rettidig omhu. I Danmark vedtog Folketinget den 23. december 2012 lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer, som ligedes trådte i kraft den 12. oktober 2014. Loven indeholder ikke krav om forudgående samtykke (PIC-aftale) til indsamling af danske genetiske ressourcer i Danmark.[3][4]
Se også
Eksterne henvisninger
- ^ Convention on Biological Diversity: A new era of living in harmony with Nature is born at the Nagoya Biodiversity Summit (PDF; 167 kB), Pressemeddelelse 29. oktober 2010
- ^ Adgang til genetiske ressourcer og deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer (Nagoyaprotokollen) eur-lex.europa.eu hentet 9. december 2022
- ^ Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer BEK nr 1101 af 06/10/2014 Miljøministeriet hentet 9. december 2022
- ^ Genetiske ressourcer, Nagoyaprotokollen og ABS-forordningerne mst.dk hentet 9. december 2022
- Nagoya-protokollen
- Udnyttelse af genetiske ressourcer og ABS protokollen Arkiveret 24. september 2017 hos Wayback Machine mst.dk
 | Spire Denne artikel om biologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Emmanuel Boutet, Licens: CC BY-SA 2.5
A black bee (Apis mellifera mellifera.