Nadezjda Krupskaja

Nadezjda Krupskaja
Personlig information
Født	14. februar 1869 Sankt Petersborg, Rusland
Død	27. februar 1939 (70 år) Moskva, Rusland
Gravsted	Kremlmurens nekropolis
Politisk parti	Sovjetunionens Kommunistiske Parti
Far	Konstantin Ignatjevitj Krupskij
Mor	Jelisaveta Vasiljevna Krupskaja
Ægtefælle	Vladimir Lenin (1898-1924)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Bestusjev Kurserne
Medlem af	Centralkomiteen i det sovjetiske kommunistparti, Sovjetunionens videnskabsakademi, Sovjetunionens centrale eksekutivkomité, Alrussiske centralkomente
Beskæftigelse	Bibliotekar, skribent, lærer, politiker
Deltog i	17. kongres af det Kommunistiske Parti i Sovjetunionen, 10. kongres af det Kommunistiske Parti i Rusland (B), 6. kongres af det Russiske Socialdemokratiske arbejderparti, 2. kongres af det Russiske Socialdemokratiske arbejderparti, 3. kongres af det Russiske Socialdemokratiske arbejderparti med flere
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Leninordenen, Arbejdets røde fanes orden
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Nadesjda Konstantinovna Krupskaja (russisk: Надежда Константиновна Крупская, tr. Nadesjda Konstantinovna Krupskaja; født 14. februar/26. februar 1869 i Sankt Petersborg, død 27. februar 1939 i Moskva) var en sovjetisk marxistisk politiker. Nadesjda Konstantinovna giftede sig med den marxistiske leder Vladimir Lenin, mens de begge var tvunget i landflygtighed af den russiske zars hemmelige politi, kaldet Okhrana, og de fandt i deres ægteskab stor glæde ved hinandens politiske viden og kamp.

Liv og gerning

Nadesjda Krupskaja var datter af officer og adelsmand Konstantin Ignatjevitj Krupskij (1837–1897) og adelsdamen Jelisaveta Vasiljevna Tistrova (1836–1903). Forældrene var fattige men beskrives som dannede; moderen tog eksamen fra Bestusjev-kurserne og arbejdede som guvernante inden, at hun blev gift. Faderen blev senere udelukket fra hæren, muligvis mistænkt for revolutionære aktiviteter.

Nadesjda Krupskaja studerede ved Fyrst A.A. Obolenskijs gymnasium for kvinder i Sankt Petersborg, og beskrives som distingeret men radikal. Hun beskrives som alvorlig og engageret, og hun intresserede sig tidligt for Tolstojs teorier, som fremhævede individuelt tilpasset undervisning og et enkelt privatliv, hvor det skulle være unødvendigt at for eksempel skulle behøve at betale nogen for at gøre rent i sit hjem og dermed være uafhængig af andre. Hun beskrives også som enkel med hensyn til tøj, indretning og personlige vaner og brød sig ikke om luksus. Hun deltog i diskussionsklubber, som anvendte "underjordiske" biblioteker for at kunne læse forbudt litteratur, så som Karl Marxs værker. Det var i disse klubber, at hun blev kommunist og i 1894 også her, hun mødte Vladimir Lenin. I 1896 blev både Krupskaja og Lenin arresterede. Lenin blev dømt til strafarbejde i Sibirien. Krupskaja fik tilladelse til at udstå straffen med ham på betingelse af, at hun giftede sig med ham, hvilket hun gjorde. Det er usikkert, om de giftede sig af kærlighed eller for sammen at kunne arbejde for deres politiske mål. Deres ægteskab beskrives som en arbejdsrelation snarere end som en kærlighedsaffære, og Lenin skal til tider have behandlet hende hensynsløst. Hun fulgte med ham i eksil til Tyskland efter frigivelsen 1901.

• 

  Nadesjda Krupskaja i 1890

• 

  Nadesjda Krupskaja og Vladimir Lenin i 1922

• 

  Nadesjda Krupskaja i 1936.

Op ad karrierestigen

I 1903 blev Nadesjda Krupskaja funktionær i bolsjevikafdelingen af det russiske socialistparti og i 1905 blev hun sekretær i partiets centralkommission. Hun vendte i 1905 tilbage til Rusland med ægtefællen men måtte samme år forlade det igen efter det mislykkede revolutionskup og arbejdede derefter som lærer i Paris. Efter oktoberrevolutionen i 1917 blev hun udpeget til medlem af den statslige uddannelseskommissionen. Hun oprettede Komsomol og børnenes pionerorganisation. Hun blev i 1920 forkvinde i folkekommissionens uddannelsessafdelning, var fra 1929 viceuddannelsesminister (folkekommissær) og fik ansvaret for Vnesjkolny Otdel, voksenuddannelsen. Hun er kendt for udviklingen af biblioteksvæsenet og det sovjetiske uddannelsessystem; hun arbejdede blandt andet for politisk indoktrinering og censur samt antireligiøsitet indenfor uddannelsessystemet.

I 1924 blev Nadesjda Krupskaja medlem af politbureauet, i 1927 medlem i dets kontrolkommission, i 1931 medlem i Sovjetunionens højeste sovjet og samme år hædersmedborger. Hun støttede Josef Stalin under magtkampen mellem oppositionen og SUKP-majoriteten i 1920-erne. Hun besvarede i 1925 Lev Trotskijs Oktoberlektioner med: "Analyser af Marx har aldrig hørt til kammerat Trotskijs styrke", hævdede i debatten om socialisme i et land mod en permanent revolution, at Trotskij: "undervurderer den rolle, som bønderne spiller", og at han havde fejlbedømt den revolutionære situation i Tyskland ved 1. verdenskrigs afslutning. Ved partikongressen i 1925 støttede hun først Grigorij Sinovjev og Lev Kamenev, men stemte senere for processen mod Nikolaj Bukharin og udelukkelsen af Trotskij, Sinovjev og Kamenev.

Led af stofskifteproblemer

Det menes, at Nadesjda Konstantinovna led af basedows sygdom, en stofskiftesygdom, der hæver skjoldbruskkirtlerne i halsen og vævet omkring og bag øjnene, hvilket bevirker, at øjnene bliver mere fremstående. Som følge af hendes sygdom gav partiet hende kodenavnet "Fisk", og Lenin påstås at have kaldt hende for "min lille sild". Basedows sygdom kan for kvinders vedkommende også medføre menstruationsproblemer, hvilket muligvis kan forklare, hvorfor hendes ægteskab med Lenin forblev barnløst. (Dette forhold kan ligeledes have givet liv til rygterne om Lenins affære med Inessa Armand.)

Forholdet til Stalin

Nadesjda Konstantinovna havde et anstrengt forhold til Josef Stalin, som havde kaldt hende for en ”syfilishore”, hvilket bevirkede et permanent brud på de i forvejen skrøbelige relationer mellem Lenin og Stalin. Men på trods af, at Nadesjda Konstantinovna var højt respekteret inden for partiet, var hun ikke i stand til at forhindre Stalins vej mod magten efter Lenins død, og blev herefter politisk isoleret af Stalin og hans mænd. Dette forhindrede hende dog ikke i offentligt at give udtryk for sin modstand mod opbevaring og offentlige udstilling af hendes mands lig, hvilket antagelig skulle have fået Stalin til at udtale, at "Kammerat Lenin vil snart få brug for en ny enke."^{[kilde mangler]}

Skrev en biografi om Lenin

Nadesjda Konstantinovna skrev en biografi om Lenin kaldet "Minder om Lenin". Nogle vil mene, at dens troværdighed er noget tvivlsom, eftersom den udelader vigtige detaljer om hans liv og gøren, såsom henrettelsen af Zar Nikolaj og hans kone og børn. Men, som bogens titel antyder, er det en personlig og ikke udelukkende historisk fremstilling.

Kuriosum

Asteroiden 2071 Nadezhda er navngivet efter hende.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nadezjda Krupskaja

v d r Sovjetunionens historie Revolutionerne og NEP Den russiske borgerkrig Den Russiske Revolution 1917 Oktoberrevolutionen Den polsk-sovjetiske krig Brest-Litovsk-freden NEP Bund Tjekaen Sovjetunionen i mellemkrigstiden Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker Freden i Tartu (Sovjetunionen–Finland) Riga-freden Japansk-russiske traktat 1925 Komintern Moskvaprocesserne Den store udrensning Gulag Den finsk-sovjetiske ikke-angrebspagt af 1932 Fransk-sovjetiske gensidige bistandspagt af maj 1935 GPU NKVD Sovjetunionen under 2. verdenskrig Sovjetisk-japanske grænsekonflikt Molotov-Ribbentrop-pagten Stavka Østfronten under 2. verdenskrig Katynmassakren Slaget om Moskva Slaget om Stalingrad Operation Uranus Teherankonferencen Jaltakonferencen Potsdamkonferencen Moskvadeklarationen Det tredje slag om Kharkov Operation Bagration Sovjetunionen under den kolde krig Den kolde krig Østblokken Kominform Afstalinisering Det kinesisk-sovjetiske brud Cubakrisen Minsk-aftalen KGB Sovjetunionens fald Sovjetunionens imperialisme Fjernøstlige Republik Holodomor Beskydningen ved Mainila Karelsk-finske SSR Sovjetunionens invasion af Polen i 1939 Vinterkrigen Fredstraktaten i Moskva Fortsættelseskrigen Vyborg–Petrozavodsk-offensiven Slaget i Vyborgbugten (1944) Finske Demokratiske Republik Petsamo Slaget om Petsamo Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande Bombardementet af Tallinn under 2. verdenskrig Junideportationer Martsdeportationer DDR Blokaden af Berlin Folkeopstanden 17. juni 1953 Berlinmuren Opstanden i Ungarn Brezjnevdoktrinen Foråret i Prag Den afghansk-sovjetiske krig Den baltiske kæde Comecon Comecon Warszawapagten Warszawapagten Den Røde Hær Sovjetiske kommunister Jurij Andropov Inessa Armand Lavrentij Pavlovitj Berija Leonid Bresjnev Nikolaj Bukharin Pavel Dybenko Felix Dzerzjinskij Mikhail Gorbatjov Andrej Gromyko Genrikh Jagoda Gennadij Janajev Adolf Joffe Lazar Kaganovitj Mikhail Kalinin Lev Kamenev Nikita Khrusjtjov Sergej Kirov Alexandra Kollontai Nadezjda Krupskaja Otto Ville Kuusinen Vladimir Lenin Georgij Malenkov Vjatjeslav Molotov Boris Pugo Jan Rudzutak Aleksej Rykov Eduard Sjevardnadse Josef Stalin Pēteris Stučka Semjon Timosjenko Konstantin Tjernenko Lev Trotskij Aleksandr Vasiljevskij Andrej Vysjinskij Grigorij Zinovjev Andrej Zjdanov Georgij Zjukov Generalsekretærer i Sovjetunionens kommunistiske parti Patriotiske antikommunister Russiske befrielseshær (ROA) Komitéen til befrielse af folkene i Rusland Andrej Vlasov Sovjetiske kunstnere Dmitrij Sjostakovitj Sergej Prokofjev Aram Khatjaturjan Se også: Sovjetunionen