Naboløs

Naboløs set mod Slotsholmskanalen.

Naboløs er en lille, kort gade i det indre København i forlængelse af Hyskenstræde ned til Slotsholmskanalen. Navnet kommer formentlig af, at der indtil Københavns brand 1728 kun var et hus med indgang fra gaden, mens de øvrige var side- og baghuse fra de tilstødende gader. I dag er alle bygninger langs gaden fredet. Fra metrostationen Gammel Strand Station udgør Naboløs og Hyskenstræde den direkte forbindelse mellem stationen og gågaden Strøget.

Historie

Henriette Melchiors Stiftelse fra 1796-1797.

I middelalderen blev gaden anset for at være en del af Hyskenstræde. I det 16. og 17. århundrede blev den imidlertid kendt under flere forskellige navne. I 1551 omtales den således som "thet strede som Niels Tommesen wdi boer" og i 1604 som Vejerhusstræde efter den vejerbod, der var blevet opført ved Gammel Strand i 1581. Navnet Naboløs ses første gang i 1581 og kommer formentlig af, at der kun var et hus med indgang fra gaden på det tidspunkt.[1] Det varede indtil Københavns brand 1728, hvor kvarteret blev lagt ruiner. Gaden blev ødelagt igen i Københavns brand 1795, hvorefter de nuværende bygninger langs den opførtes. Vejerboden blev revet ned i 1857.

Bygninger og beboere

Nr. 6 er kendt som Henriette Melchiors Stiftelse.[2] Det blev opført i 1796-1797 på initiativ af Henriette Melchior, et medlem af den fremtrædende jødiske Melchior-familie. Området ved Gammel Strand var hjemsted for Københavns jødiske samfund, mens Københavns første synagoge lå nær ved i Læderstræde. I dag er boligerne reserveret for enker efter videnskabsmænd eller kunstnere.[3]

Alle seks bygninger langs gaden er fredede. Nr. 1 (1798-1799), nr. 3 (1798) og nr. 5 (1797-1798) blev alle opført af murermester H.C. Ondrup.[4]

Nr. 2 er fra 1797 og blev opført af L.L. Thrane and Frantz Philip Lange.[5] Nr. 4 er fra 1902 og er tegnet af J.L. Thrane.[6]

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ "Naboløs". Selskabet for Københavns Historie. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 29. maj 2017.
  2. ^ "Naboløs 6". indenforvoldene.dk. Arkiveret fra originalen 7. august 2016. Hentet 29. maj 2017.
  3. ^ "Henriette Melchiors Stiftelse". legater.net. Arkiveret fra originalen 30. juni 2018. Hentet 29. maj 2017.
  4. ^ "Naboløs 1". indenforvoldene.dk. Hentet 29. maj 2017.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  5. ^ "Naboløs 2". indenforvoldene.dk. Hentet 29. maj 2017.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  6. ^ "Naboløs 4 / Snaregade 4". indenforvoldene.dk. Hentet 29. maj 2017.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)

Koordinater: 55°40′39″N 12°34′37.5″Ø / 55.67750°N 12.577083°Ø / 55.67750; 12.577083

Medier brugt på denne side

Naboløs 01.JPG
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
The street Naboløs in Indre By in Copenhagen.
Naboløs 6 (Copenhagen).jpg
Forfatter/Opretter: Ramblersen, Licens: CC BY-SA 4.0
Naboløs 2 in Copenhagen, Denmark