Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet

Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet
Hovedbygningen på NTNU
Grundlagt1760
LandNorge Norge
StedTrondheim, Ålesund, Gjøvik
Studerende40.181 (2017)[1]
Budget9 mia. NOK[1]
Adm. direktør/ RektorAnne Borg (21. august, 2019– )[2]
MottoKunnskap for en bedre verden
Webstedwww.ntnu.edu

NTNU eller Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (norsk: Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet) er et universitet i Trondheim. Universitetet blev etableret i 1996, da seks institutioner inden for forskning og højere uddannelse i Trondheim blev slået sammen. Det har hovedansvar for teknologiske uddannelser i Norge, men har derudover også et bredt udbud af fag inden for naturvidenskab, humaniora og æstetiske fag, samfundsvidenskab og økonomisk-administrative fag. I 2016 havde det omkring 39.000 studerende,[3] hvilket gjorde det til landets største universitet.

Fra 2016 er NTNU, Høgskolen i Gjøvik, Høgskolen i Ålesund og Høgskolen i Sør-Trøndelag organiseret som ét universitet under navnet Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet. Campusene (universitetsområderne) i Gjøvik og Ålesund hedder henholdsvis NTNU i Gjøvik og NTNU i Ålesund. Efter et overgangsår i 2016, består NTNU fra 1. januar 2017 af otte fakulteter med til sammen 56 institutter, i tillæg til andre enheder, som NTNU Vitenskapsmuseet og NTNU Universitetsbiblioteket.

NTNU havde pr. 2015 professionsuddannelser indenfor ingeniørfag, medicin, psykologi, arkitektur, billedkunst, musik og læreruddannelse. Efter fusionen med højskolerne, er professionsuddannelserne udvidet med blandt andet sygepleje, fysioterapi, civiløkonomstudium, regnskab og revision, grafisk design og shippingledelse.

Gunnar Bovim har været rektor siden 2013. NTNUs styre ansatte ham i oktober 2016 for en ny fireårsperiode.[4]

Nobelprismodtagere

Edvard Moser, May-Britt Moser og John O'Keefe ved en pressekonference i december 2014 efter modtagelsen af nobelprisen i fysiologi eller medicin.

Æresdoktorer

Uddybende Uddybende artikel: Liste over æresdoktorer ved Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet

Siden 1935 har universitetet kunne uddele æresdoktortitler. Først som Norges tekniske høgskole (1935–67), herefter som Universitetet i Trondheim (1968–95) og siden som NTNU.

Referencer

  1. ^ a b Norwegian University of Science and Technology. "Facts and figures - NTNU". Ntnu.edu. Hentet 2016-09-10.
  2. ^ "Bovim resigns". Arkiveret fra originalen 25. september 2020. Hentet 12. november 2019.
  3. ^ "PPT-presentasjon av NTNU 2016". Arkiveret fra originalen 8. marts 2016. Hentet 7. marts 2017.
  4. ^ Bovim får ny periode som NTNU-rektor (Webside ikke længere tilgængelig). Adresseavisen. Hentet 7/3-2017
  5. ^ "John O´Keefe blir professor II ved NTNU -Universitetsavisa". Universitetsavisa.no. Arkiveret fra originalen 21. december 2018. Hentet 2016-09-10.

Eksterne henvisninger


SkoleSpire
Denne artikel om en skole, en uddannelsesinstitution eller uddannelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Koordinater: 63°25′10″N 10°24′09″Ø / 63.4194°N 10.4025°Ø / 63.4194; 10.4025

Medier brugt på denne side

NTNU Hovedbygningen.JPG
Hovedbygget på NTNU.
Nobel prize laureates Moser and O'Keefe.jpg
Forfatter/Opretter: Gunnar K. Hansen/NTNU, Licens: CC BY-SA 2.0
The Nobel Prize Laureates in Medicine 2014: Edvard Moser, May-Britt Moser and John Michael O'Keefe at a press conference in December 2014
Nuvola apps edu miscellaneous.svg
Forfatter/Opretter: David Vignoni, traced User:Stannered, Licens: LGPL
Icon from Nuvola icon theme for KDE 3.x.