NKVD

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
NKVD / НКВД
Folkekommissariatet for Interne Anliggender

russisk: Народный комиссариат внутренних дел
Narodnyy komissariat vnutrennikh del
NKVD emblem
NKVD emblem
Lubjankapladsen i Moskva med NKVD-bygningen i baggrunden.30. maj 2003
Overblik
ArbejdsområdeEfterretningsvæsen
Etableret1934
Foregående
  • GPU (1922-1923)
  • OGPU (1923-1934)
Nedlagt1946
Efterfølgende
  • MVD
HovedkvarterLubjanka, Moskva
UnderlagtCoat of arms of the Soviet Union (1923–1936).svg
Folkekommissærernes råd
Ledelse
Folkekommissæren for Interne AnliggenderGenrikh Jagoda
(1934-1936)
Folkekommissæren for Interne AnliggenderNikolaj Jezjov
(1938)
Folkekommissæren for Interne AnliggenderLavrentij Berija
(1938-1945)

NKVD (russisk: Народный комиссариат внутренних дел, tr. Narodnyj komissariat vnutrennich del; "Folkekommissariatet for indenrigs anliggender"), var Sovjetunionens kombinerede sikkerhedstjenste fra 1934 til 1946. NKVD forestod massemord, tortur, terror og lignende metoder mod såvel den egne befolkning som udenlandske medborgere.

NKVD blev etableret i juni 1934. I juli 1934 inkorporeredes tillige den '"alunionelle politiske forvaltning" OGPU (med aner fra tjekaen) i NKVD.

NKVD aktiviteter

I perioden 1935-1938 gennemførte NKVD, på order fra Stalin en bred terror, som ledte til massearrestationer, massehenrettelser, forsvindinger og deportationer. Millioner af mennesker blev ofre for disse aktioner i 1930-erne. Næppe nogen statlig organisation i historien kan anses at have begået så mange ugerninger som NKVD, og næppe nogen stat i Europa kan anses at have så mange mordere som Sovjetunionen.

I visse tilfælde gennemførtes udrensninger i NKVDs kadrer ved mord på morderne af NKVD eget personale efter order fra Sovjetledelsen, sandsynligvis for at kunne opretholde en slags kontrol over mordmaskineriet, som umiddelbart efter udrensningerne fortsatte sit arbejde.

Det var under NKVD-kommando, at de mange militære og paramilitære specialstyrkeenheder blev oprettet under Anden Verdenskrig. Specialstyrkerne udførte rekognosceringsopgaver, sabotage bag fjendens linjer og uddannede og ledede partisangrupper, der bandt en stor del af de tyske invasionsstyrker i baglandet. Det var formentlig under krigen, at russerne indså betydningen af denne type operationer. Straks efter krigens afslutning begyndte generalstaben at udvikle strukturen for de styrker, som senere er kendt som spetsnaz. Berija var leder af NKVD fra 1938 til 1945 og igen i 1953.

I foråret 1940 udførte NKVD massehenrettelser af omkring 4.000 polske officerer fra den besatte østlige del af Polen i Katyn, et skovområde beliggende vest for Smolensk i Rusland samt mange tusind yderligere ved lignende aktioner. Lignende mord skete i Litauen, Letland og Estland samt under begge krigene mod Finland.[kilde mangler]

Der findes tillige oplysninger om samarbejde mellem NKVD og Gestapo, blandt andet den 7. december 1939 i det polske Zakopane med mål at udrydde en polsk modstandsbevægelse,[1][2] marts-april 1940 i Kraków, hvor blandt andre Margarete Buber-Neumann, en tysk kommunist, blev overdraget af NKVD til Gestapo.[kilde mangler][3]

Nikolaj Ivanovitj Jezjov (Николай Иванович Ежов) var den mest berygtede chef for NKVD[kilde mangler]. Jezjov efterfulgte Genrich Jagoda og under hans lederskab gennemførtes 1936-1938 de store udrensninger, som undertiden efter Jezjov kaldes jezjovsjtjina. Jezjov myrdede personligt sin forgænger med et pistolskud i hovedet[kilde mangler].

KGB

NKVD skiftede navn til KGB i 1946. I Sovjetunionen kontrollerede KGB grænsestyrkerne og havde desuden specialuddannede enheder der udførte skjulte operationer, hemmelige rekognosceringer og direkte aktioner i andre lande. Under Direktorat S (de illegale) havde KGB en lille gruppe specialsoldater, der udførte strategisk sabotage og snigmord. Normalt ville denne gruppe operere som en del af de luftbårne styrker og deltog bl.a. i henrettelsen af den afghanske præsident og hans familie i 1979.

Galleri

Noter

  1. ^ http://www.polandsholocaust.org/1939.html Arkiveret 18. august 2005 hos Wayback Machine  (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. ^ Robert Conquest: (1991) Stalin: Breaker of Nations, ISBN 0-88029-394-2 På danske biblioteker Arkiveret 9. marts 2014 hos Wayback Machine (engelsk)
  3. ^ Margarete Buber-Neumann Fånge hos Hitler och Stalin (1948), Under Two Dictators (1949)

Eksterne henvisninger

Odczyt z laty.svgDenne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.

Medier brugt på denne side

Coat of arms of the Soviet Union 1.svg
State Emblem of the Soviet Union (1956–1991)
Odczyt z laty.svg
(c) Herr Kriss at polsk Wikipedia, CC BY-SA 3.0
Odczyt z łaty geodezyjnej
Bundesarchiv Bild 146-1981-150-34A, Russland, Identifizierung ermordeter Volksdeutscher.jpg
(c) Bundesarchiv, Bild 146-1981-150-34A / Hübner / CC-BY-SA 3.0
For documentary purposes the German Federal Archive often retained the original image captions, which may be erroneous, biased, obsolete or politically extreme. Info non-talk.svg
Von der G.P.U. ermordete Volksdeutsche werden im Gefängnishof von ihren Angehörigen identifiziert.

Aufnahme: 10.7.41, Tarnopol, Westukraine, Russland

Bildberichter: Hübner
Coat of arms of the Soviet Union (1923–1936).svg
The State Emblem of the USSR consists of a hammer and sickle upon the terrestrial globe, depicted within the rays of the Sun and framed by the heads of stalks of wheat, with the legend in the languages referred to in Art. 34 of the Constitution of the USSR: “Workers of all countries, unite!” Above the emblem there is a five-pointed star. June 6, 1923, the IInd section of the CEC [Central Executive Committee] of the USSR accepted the drawing of the emblem of the USSR (concurrently with the adoption of the draft Constitution of the USSR). September 22 1923 the drawing of the emblem was finally approved by the Chairman of the Presidium of the Central Executive Committee of the USSR, A. S. Enukidze. The Constitution of the USSR in its adoption by the IInd Congress of the Soviets of January 31, 1924, officially recognized the legal status of the Emblem of the USSR.
Katyn - decision of massacre p1.jpg
The accepted proposal of Lavrentiy Beria to execute former Polish army and police officers in NKVD prisoner of war camps and prisons. March 1940.

TOP SECRET

From the Central Committee of the Communist Party of the Soviet Union to comrade STALIN

In the NKVD POW camps and in the prisons of the western oblasts of Ukraine and Belorussia there is currently a large number of former officers of the Polish army, former Polish police officers and employees of intelligence agencies, members of Polish nationalist c-r (counterrevolutionary) parties, participants in underground c-r rebel organizations, defectors and so on. All of them are implacable enemies of Soviet power and full of hatred for the Soviet system.

POW officers and policemen located in the camps are attempting to continue c-r work and are leading anti-Soviet agitation. Each of them is simply waiting to be freed so they can have the opportunity to actively join the fight against Soviet power.

NKVD agents in the western oblasts of Ukraine and Belorussia have uncovered a number of c-r rebel organizations. In each of these c-r organizations the former officers of the former Polish army and former Polish police officers played an active leadership role.

Among the detained defectors and violators of the state-

(Signatures: In favor - Stalin, Voroshilov, Molotov, Mikoyan)

(In margin: Comrade Kalinin - In favor. Comrade Kaganovich - In favor.)
Emblema NKVD.svg
Forfatter/Opretter: jgaray, Licens: CC BY-SA 3.0
Emblem of the NKVD
MoskwaLubianka1.jpg
(c) Foma at pl.wikipedia, CC-BY-SA-3.0
Plac Lubiański w Moskwie. Pomnik-kamień ofiar represji. W tle budynek Łubianki. 30 maja 2003 r.