Nørreport (højhus)

Højhuset Nørreport.
Sidebygningen ved Frederiksborggade.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Nørreport. (Se også artikler, som begynder med Nørreport)

Nørreport er et højhus med en tilhørende sidebygning, der ligger på hjørnet af Nørre Voldgade og Frederiksborggade i Indre By i København. Højhuset ligger udfor Nørreport Station, der er opkaldt efter byporten Nørreport, der lå omtrent hvor gadekrydset nu er.[1][2]

Højhuset er på 12 etager, hvortil kommer sidebygningen med fem etager og en kolonnade i stueetagen langs med Frederiksborggade. Komplekset er opført i beton efter tegninger af Ole Hagen og stod færdig i 1958. Tidligere havde der ligget forskellige etageejendomme på stedet.[3] Her er det værd at nævne Nørre Voldgade 17, der fra 1935 til 1955 husede restauranten Buriis,[4] der var en af de sidste med hvide duge, viftepalmer og tjenere i smoking.[3] De måtte imidlertid vige for højhuset, der af dagbladet Politiken blev omtalt som en isbryder for moderniseringen af bydelen. Udviklingen kom imidlertid snart til at gå en anden vej, og højhuset endte som en enlig svale.[3]

Mens højhuset stadig var forholdsvist nyt medvirkede det i spillefilmene Selvmordsskolen fra 1964 og Pigen og millionæren fra 1965. I sidstnævnte film bor Dirch Passer i rollen som direktør Jens Møller i en penthouselejlighed, der angiveligt lå øverst på højhuset. I virkeligheden var lejligheden en kulisse, der var opbygget i Risby Studierne nær Albertslund. Den kostede 50.000 kr., hvilket var den hidtil dyreste kulisse til en dansk film dengang.[5]

Kolonaden i sidebygningen blev etableret i 1996, for at fodgængere fortsat kunne passere, mens Frederiksborggade blev gravet op ud for bygningen i forbindelse med etableringen af en metrostation i tilknytning til Nørreport Station i 1997-2002.[6]

I dag (2020) ligger der en Emmerys-café i højhusets stueetage og et Fakta-supermarked i sidebygningen.[7][8] Derudover har en lang række virksomheder adresse i komplekset,[9] der ejes af ATP Ejendomme[10], enkelte etager fungerer dog som kontorhotel. Firmaet Regus, der står for udlejning af de to etager med kontorhotel, betegner det som en af de mest eftertragtede lokaliteter med Nørreport Station, Indre Bys gågader og TorvehallerneIsraels Plads i gangafstand fra hovedindgangen på Frederiksborggade 15.[11]

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Storbyens Stednavne, s. 215, af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. ISBN 87-00-35610-7
  2. ^ København før og nu - og aldrig, bind 10, Nørrevold, Østervold og Kastellet, s. 54-55 af Erik Wassard. Palle Fogtdal, 1990. ISBN 87-7248-039-4
  3. ^ a b c København før og nu - og aldrig, bind 10, Nørrevold, Østervold og Kastellet, s. 107-113 af Erik Wassard. Palle Fogtdal, 1990. ISBN 87-7248-039-4
  4. ^ Værtshus- og restaurationsnavne 1930-1964, Københavns Biblioteker.
  5. ^ Nørreport (højhus)danskefilm.dk
  6. ^ Københavns nye bybane af Wilhelm Frendrup. Jernbanen 6/1996, s 170.
  7. ^ Butikker i København, Emmerys. Besøgt 28. januar 2020.
  8. ^ Find butik, Fakta. Besøgt 27. januar 2020.
  9. ^ Frederiksborggade 15, 1360 København K på 118.dk.
  10. ^ ATP Ejendomme - ejendomsportefølje
  11. ^ Frederiksborggade 15, 2. og 3. sal, 1360 København, Regus. Besøgt 28. januar 2020

Koordinater: 55°41′0.88″N 12°34′17.22″Ø / 55.6835778°N 12.5714500°Ø / 55.6835778; 12.5714500

Medier brugt på denne side

Nørreport (high-rise) 03.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
The office building and high-rise Nørreport at Frederiksborggade in Indre By in Copenhagen.
Nørreport (high-rise) 01.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
The high-rise Nørreport at the corner of Nørre Voldgade and Frederiksborggade, opposite Nørreport Station in Indre By in Copenhagen.