Nørrejyllands Tøjhus
| Nørrejyllands Tøjhus | |
|---|---|
 Nørrejyllands Tøjhus på Udbyhøjvej, Randers. Foto ca. 1910 | |
| Type | Magasin |
| Arkitektonisk stil | Klassicisme |
| Adresse: | Udbyhøjvej 32-40[1] |
| By: | Randers |
| Land: | Danmark |
| Konstruktion startet | 1801 |
| Renoveret | 2005 ff. [2] |
| Lukket | 1995 (oprindelig funktion ophører) |
| Anlægssum: | ca. 34.000 rigsdaler |
| Design og konstruktion | |
| Arkitekt | Anders Kruuse |
| Bygherre | Staten |
| Referencer | |
| Kulturarv.dk | |
Nørrejyllands Tøjhus er en fredet bygning på Udbyhøjvej[1] i Randers opført i begyndelsen af 1800-tallet umiddelbart efter krigen med England (Slaget på Reden). General Adam Ludvig Moltke tog initiativet,[3] og arkitekt var Anders Kruuse
Tøjhuset ligger lige over for Østre Kirkegård og består af en bygning i to stokværk med en hovedfløj og to sidefløje, desuden en kasernebygning, flere mindre bygninger, et vagthus og i nogen afstand et krudttårn.
Hovedbygningen blev opført 1801-1802, enkelte af de mindre bygninger 1805. Opførelsen kostede i datidens mønt ca. 34.000 rigsdaler, hvoraf de 20.000 var indsamlet af befolkningen. Over indgangen under frontonen[4] står blandt andet en medaljon af kronprins Frederik og: "Den bedste Regering helliget af den reneste Patriotisme“.[5],[6]
Fra bygningen blev der 1802 anlagt en vej gennem Dronningens Have, og fra enden af den gravet en kanal ud til Randers Fjord, for at kanoner og ammunition kunne fragtes op til Tøjhuset. Kanalen blev endnu benyttet i 1851, men er senere tilgroet og opfyldt.
Tøjhuset, der var ejet af staten, blev senere i nogle år benyttet som lejrlasaret.[7] Fra 1995 var Tøjhuset ikke længere i brug som depot, i år 2000 blev det solgt til en privat ejer, og dele af Tøjhusets bygninger er efterfølgende indrettet som lejligheder.[8]
Tøjhushaven
I tilknytning til Tøjhuset blev der anlagt et anlæg i romantisk stil, "Tøjhushaven" – oprindelig Dronningens Have eller Marielund – på omtrent seks tønder land som angives at være landets første offentlige lysthave.[9]
Den blev for det mestes vedkommende anlagt 1802-1805 ved medvirken af general Moltke, amtmanden for Randers Amt Peter Severin Fønss til Løvenholm[10] og justitsråd L. Holberg, senere fortsat af plantør V.F. Schaldemose.
I haven står to fredlyste granitsøjler, der siges at stamme fra Essenbæk Kloster, hvorfra de efter klosterets nedlæggelse blev ført til Stenalt af Anne Krabbe (på søjlerne står der AFK og årstallet 1589), samt en mindestøtte for Jyllands forsvar i krigen med England, med en portrætmedaljon af general Moltke, oprindelig rejst på en høj ved krudttårnet, senere flyttet og fornyet i 1852.[11]
 |  |
Galleri
|
Se også
Noter
- ^ a b "Sag: Nørrejyllands Tøjhus Udbyhøjvej 030-032, Randers", fredningssagen hos Kulturarv.dk og Fredede bygninger i Randers Kommune
- ^ "Unikke boliger i unikke rammer". Amtsavisen.dk, 17. august 2015 af Karin Hede Pedersen
- ^ Om general Adam Ludvig Moltke i Dansk Biografisk Leksikon (1887-1905) bind XI, side 392 af militærhistoriker J.A.L. Lesser. Der skulle ifølge Lesser være en mindestøtte for Moltke på området
- ^ Om frontonen: ".. en stor tavle under frontonen af Nicolai Abildgaard flankeret af drabelige fasces." I "Huse der har formet os"
- ^ Om Nicolai Abildgaard hos Kulturarv.dk : "... kronprins Frederik (portrætrelief, ca. 1805, Tøjhuset i Randers) ..."
- ^ "Gamle tøjhus-bygninger får nyt liv" (Webside ikke længere tilgængelig) med billede af indgangspartiet med den omtalte fronton og medaljon. Fra Amtsavisen.dk 17. august 2015 af Karin Hede Pedersen
- ^ "Randers Amt" i "Trap", Kongeriget Danmark, 3. udgave 4. bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter, side 802
- ^ Nørrejyllands Tøjhus hos HistoriskAtlas.dk
- ^ "Nørrejyllands Tøjhus" Arkiveret 2. maj 2016 hos Wayback Machine på Kulturarv.dk af cand.mag. Tina Knudsen Jensen
- ^ "... Ved haven Marielunds (den senere tøjhushave) anlæg i Randers 1802-05 ydede Fønss værdifuld bistand. ..." i A. Falk-Jensen: "Peter Fønss" i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84.
- ^ Om Tøjhuset i "Trap", Kongeriget Danmark, 3. udgave 4. bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter, side 804
Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relaterede til Tøjhushavekvarteret i Randers og arkitekten Anders Kruuse- "Nørrejyllands Tøjhus" Arkiveret 2. maj 2016 hos Wayback Machine hos Kulturarv.dk
- "Tøjhushavekvarterets historie" hos Remisen-randers.dk med flere billeder
- 'plansch', et senere kort (1915-1930) vist i Salmonsens konversationsleksikon, bind 19, efter side 912
- "Arsenalbygning ved Tøjhuset" (Webside ikke længere tilgængelig), Randers. Juni 2015. Vedrørende restaurering af bygningen med tekst og billeder
Koordinater: 56°27′53″N 10°03′00″Ø / 56.46482°N 10.0501°Ø
Medier brugt på denne side
Kort over Randers omkring 1900
Detalje med kvarteret omkring Tøjhushaven
Nr. 26 er det nu fredede Tøjhus fra 1801, opført efter den tabte krig med England (Slaget på Reden)
Man kan se en kanal gå helt op til anlægget.
Baggrund: "Nørrejyllands Tøjhus" og "Kanalen i Tøjhushaven" fra Historiskatlas.dk/
Nørrejyllands Tøjhus, Udbyhøjvej, Randers, Danmark.
En fredet bygning af arkitekt Anders Kruuse. Huset er fra 1801 og fungerede i næsten 200 år som våbenlager og depot for den danske hær i den nordlige del af Jylland. Det blev opført efter den tabte krig med England (Slaget på Reden)
Parti ved den tidligere kanal fra Randers Fjord op til våbenlageret og militærdepotet Nørrejyllands Tøjhus i Randers, Danmark.
Man kan på dette kort se en kanal gå helt op til anlægget.
Selve Tøjhuset (nr. 26 på kortet) er fra 1801, og Tøjhushaven og kanalen op til anlægget er fra tiden umiddelbart efter. Kanal med ramper var nødvendig for at man kunne bringe tungt materiel ind til Tøjhuset ad vandvejen, dvs. Randers Fjord.
Baggrund: "Kanalen i Tøjhushaven" og "Nørrejyllands Tøjhus" fra Historiskatlas.dk/
Forfatter/Opretter: Morten Østergaard Andersen, Licens: CC BY-SA 4.0
Granitsøjler som nok er fra Essenbæk Kloster, Danmark