Nørrebroparken

Legeplads formet som et flystyrt, november 2008
Metro Cityringen byggeplads

Nørrebroparken er en park i København. Parken ligger på Nørrebro og blev renoveret i 2007.[kilde mangler] Nørrebroparken ligger mellem Hillerødgade i nord, Nordbanegade i øst, Stefansgade i sydøst og Krogerupgade i vest. Hørsholmparken grænser op til parken syd for Stefansgade. Lidt længere mod nord ligger Den Røde Plads og resten af Superkilen.

Historisk jernbaneområde

Nørrebroparken er vokset frem på det område hvor Nordbanens Nørrebro Station var placeret indtil 1930.[kilde mangler] Da Nordbanen blev omlagt via Boulevardbanen i 1930'erne, frigjorde det et stort areal mellem beboelsesejendommene og industribygningerne. Løbende voksede der et grønt bælte op, som efterhånden blev til Nørrebroparken. Den grønne cykelrute, der løber gennem parken, følger gamle jernbanespor mellem den oprindelige Nørrebro Station og Frederiksberg Station, henholdsvis Nordbanens spor nordpå.

Byggeplads under metrobyggeri

Det gav en del debat, da det blev besluttet, at Københavns Metros Cityringen ville bruge et stykke af parken som byggeplads under anlæggelsen af Cityringen. En del af Nørrebroparken blev omdannet til byggeplads.[1] Parken blev genetableret, da arbejdet afsluttedes. Cityringen åbnede i 2019.

Parken i dag

Parken rummer en delvist overdækket skatebane samt baner til fodbold, basketball, volleyball og cykelpolo. I forbindelse med fornyelsen af Nørrebroparken, opstod fodboldklubben Nørrebro United med midler fra Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen, kultur- og fritidsforvaltningen samt Nørrebro Park Kvarterløft. Målet med klubben er at skabe en lokal forening, der tiltrækker flerkulturelle og etnisk danske børn med henblik på sundhedsmæssige, sociale og alment dannende udvikling.

Kilder

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
  1. ^ Nørebroparken - byggeplads (Webside ikke længere tilgængelig)

Koordinater: 55°41′45″N 12°32′32″Ø / 55.69583°N 12.54222°Ø / 55.69583; 12.54222

Københavns kommuneSpire
Denne artikel om geografi i Københavns Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

Medier brugt på denne side

DenmarkStub2.svg
Map of Denmark with flag.
PlaneplaygroundNørrebroparken.jpg
Forfatter/Opretter: xmacex, Licens: CC BY-SA 2.0
Playground at nørrebroparken
City Circle Line being built October 2015 - Nørrebroparken.jpg
Forfatter/Opretter: Dragør Luftfoto, Licens: CC BY-SA 3.0
October 2015 air photo of the City Circle Line being built, part of the Copenhagen Metro.

I got the following permission to use these images from kjeld madsen <dragoer DOT luftfoto AT mail DOT tele DOT dk> on 2015-10-18:

Dragør Luftfoto ApS frigiver hermed billederne i galleriet http://ing.dk/galleri/luftfotos-se-ind-bag-afspaerringerne-paa-de-nye-metrostationer-179366 under licensen Creative Commons Attribution ShareAlike 3.0 license.