Nørre Farup
Nørre Farup Nørre Farup By | |
---|---|
byskilt på Nørre Farup Vej | |
Overblik | |
Land | Danmark |
Region | Region Syddanmark |
Kommune | Esbjerg Kommune |
Sogn | Farup Sogn |
Postnr. | 6760 Ribe |
Demografi | |
Kommunen | 115.459[1] (2022) |
- Areal | 742,5 km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Oversigtskort | |
Nørre Farup er en landsby i Sydvestjylland. Landsbyen ligger fem kilometer nordvest for Ribe, og er en del af Esbjerg Kommune i Region Syddanmark.
Historie
Forleddet far- menes at være et oldnordisk ord som betød “overfartssted”, og efterleddet -rup er afledt af det gammeldanske ord thorp,[2] som betød “udflytterbebyggelse”.
Navnet Nørre Farup (Norfarthrop) kendes fra 1352, ca. samtidig med at landsbyen Lille Farup (Lillæfarthorp) på den modsatte side af[3] Ribe Å[4] fik navnet Sønder Farup (Synderfarthorp), men navnet Nørre Farup synes først brugt generelt i 1800-tallet.[3] På matrikelkort fra 1868 nævntes landsbyen endnu som Farup (Fardrup) i Nørre Farup Sogn (Nørre Fardrup Sogn), på matrikelkort fra 1887 som Farup (Fardrup) i Farup Sogn (Fardrup Sogn), og først på matrikelkort fra 1907 som Nørre Farup i Farup Sogn.[5]
Tidlig historie
Sognet Farup (Fardrup) kendes fra 1045, men landsbyen Farup (Fartorp) kendes først fra anden halvdel af 1200-tallet.
Nyere tid
Den 14. januar 1814 myrdedes i Nørre Farup en kosak, som patruljerede der, efter at udenlandske tropper invaderede Danmark i Napoleonskrigene. Den lokale Hans Hansen Bundesen erkendte i forhør at han skød kosakken i ryggen og baghovedet fordi kosakken med sin lanse truede ham og hans far, og begge førtes derfor til Haderslev. Hvad der siden skete med dem vides dog ikke.[6]
I Slesvig-Holsten var der siden middelalderen flere enklaver, dvs. gårde eller landsbyer, som var ejet af det danske kongerige. Hvis en gård eller landsby ejedes af kongeriget, gjaldt kongerigets love og regler, mens hertugdømmernes regler gjaldt for de andre områder. [7] I Nørre Farup var noget af landsbyen del af Riberhus Birk,[8] som var kongerigsk, [9] og andet var del af Kalvslund Herred,[8], som var slesvigsk.[9] Den 1. april 1867 blev hele landsbyen dog del af Ribe Herred.[10]
Geografi
Nørre Farup ligger på gest-randen, dvs. grænsen mellem marsk og gest, og har bevaret tydelig karakter af forteby, klart afgrænset mod det omgivende landskab.[11]
Kendte fra Nørre Farup
Referencer
- ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Nordisk Forskningsinstitut (2020). Danmarks Stednavne. http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/ [Besøgt 2020-08-14]
- ^ a b Nordisk Forskningsinstitut (2020). Danmarks Stednavne. http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/ [Besøgt 2020-08-16]
- ^ Sørensen, M. K. (1880). Samlinger til JYDSK HISTORIE OG TOPOGRAFI. VIII. BIND: 1880-81., Aalborg, Danmark: DET JYDSKE HISTORISK-TOPOGRAFISKE SELSKAB, s. 8
- ^ Geodatastyrelsen (2020). Historiske kort på nettet. https://hkpn.gst.dk/ [Besøgt 2020-08-16]
- ^ Sydvestjyske Museer (2017-03-28). Om gravhøje, russiske kosakker og et drab i Nr. Farup. https://sydvestjyskemuseer.wordpress.com/2017/03/28/om-gravhoeje-russiske-kosakker-og-et-drab-i-nr-farup/ [Besøgt 2020-08-16]
- ^ Kongeåstien (2020). Den kongeriske enklave. http://www.kongeaastien.dk/da/content/den-kongerigske-enklave/ [Besøgt 2020-08-18]
- ^ a b Gribsvad, Frode; Hvidtfeldt, Johan (1944). Oversigt over Jurisdiktionsforholdene, Aabenraa, Danmark: Rigsarkivet, s. 205
- ^ a b Trap, J. P. (1860). Statistisk-topographisk Beskrivelse af Danmark. Speciel Deel. Andet Bind. II. Følgende 4 Amter af Nørre-Jylland., København, Danmark: G. E. C. Gad, s. 1011
- ^ Esbjerg Kommune (2020). Da Kalvslund Sogn blev delt mellem to lande. https://xn--grnsesti-k0a.dk/historier-fra-stien/graensedragningen-1864/da-kalvslund-sogn-blev-delt-mellem-to-lande/ [Besøgt 2020-08-17]
- ^ HistoriskAtlas.dk (2020) Farup Kirkeby, Kærbøl og Nørre Farup. https://historiskatlas.dk/@55.3586630,8.7342190,16z/ (Webside ikke længere tilgængelig) [Besøgt 2020-08-21]
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Positionskort over Region Syddanmark, farverne er justeret.
Kvadratisk udsnit, N-S-strækning 177 %. Geografiske begrænsninger på kortet:
- N: 56.00º N
- S: 54.70º N
- V: 8.00º Ø
- Ø: 11.00º Ø
Forfatter/Opretter: Hjart, Licens: CC BY-SA 4.0
Byskilt på Nørre Farup Vej nordvest for Ribe