Nørre Alslev

Nørre Alslev

Nørre Alslev Kirke
Overblik
LandDanmark Danmark
RegionRegion Sjælland
KommuneGuldborgsund Kommune
SognNørre Alslev Sogn
Postnr.4840 Nørre Alslev
Demografi
Nørre Alslev by2.369[1] (2023)
Kommunen60.231[1] (2023)
 - Areal903,42 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.guldborgsund.dk
Oversigtskort

Nørre Alslev er en stationsbyFalster, ca. 15 kilometer nord for Nykøbing Falster. Byen har 2.369 indbyggere (2023)[1] og befinder sig i Nørre Alslev Sogn. Byen ligger i Guldborgsund Kommune og tilhører Region Sjælland. Indtil 2007 var byen hovedsæde for Nørre Alslev Kommune.[2] Det er den næststørste by på Falster efter Nykøbing Falster og er et trafikknudepunkt for Nordfalster. Byen har en station, der er stop på Sydbanen, og der findes flere sportsklubber og store dagligvareforretninger.

Historie

Nørre Alslev omtales omkring år 1250 i Falsterlisten under navnet Alslef nørræ. Navnet Alslev er afledt af drengenavnet "Alf" og "lev".[2] I 1500- og begyndelsen af 1600-tallet ejede Kronen kun tre gårde i byen, men i 1662 vides det at han ejede næsten dem alle. I 1776 blev byen købt af købmanden Johan Christopher von Westen hvorpå den kom under Grimmelstrup hovedgård, der senere kommer til at hedde Orenæs.[2]

Kronen tilbagekøber godset, og dermed også Nørre Alslev, i 1793. Bønderne i byen bliver selvejende dog selvejende frem mod århundredeskiftet. Som følge af udflytning og anlæggelsen af jernbanen, eksisterer der kun to gårde på deres oprindelige plads. Anlæggelsen af Nørre Alslev Station skabte vækst og mange tilflyttere til byen.[2]

I 1872 gjorde anlæggelsen af jernbanen byen til stationsby.

Omkring 1870 omtales byen således: "Nørre Alslev med Kirke, Skole, Veirmølle, Jernbanestation".[3]

Omkring århundredeskiftet omtales byen således: "Nørre-Alslev, ved Vejen til Gaabense, med Kirke, Præstegd., Skole, Realskole (Aktieselsk.), Jærnbanestation, om hvilken der er opvokset en hel lille By, Telefonstation, Telegrafstation, Postkontor, Handelsgartneri, Gæstgiveri og Mølle".[4]

Transport og infrastruktur

Regionaltog mellem København og Rødby standser på Nørre Alslev Station. Tidligere var stationen også et stop på den nu nedlagte Nordfalsterske Jernbane.

Med bus er der forbindelse til Nykøbing Falster og Orehoved.[5]

Sydmotorvejen går tæt forbi byen, og sekundærrute 293 går fra Stubbekøbing til Guldborg igennem byen. Mod syd kan man via Nykøbingvej og senere E55 komme til Nykøbing Falster.

I den nordlige ende af byen ligger en genbrugsplads, der drives af I/S Refa.[6]

Erhverv

Nørre Alslev har flere detail- og specialbutikker, og et område, hvor der ligger en hel række dagligvareforhandlere samt et dyrehospital. Der er flere små virksomheder i byen, heriblandt Melitek A/S, der producerer plast til medicinalindustrien[7] og som vandt "Årets Ejerlederpris" i Region Sjælland i 2013.[8] Den danske sprøjtevirksomhed Hardi har siden 1971 haft en fabrik i Nørre Alslev[9], hvor omkring 400 personer var ansat i 2014.[10]

Uddannelse

Nørre Alslev Skole har omkring 440 elever[11] fra 0. til 9. klasse.[12]

Kultur

Nørre Alslev Kirke er bygget omkring år 1300 og er malet rødlig som det er kendetegnet for mange kirker på Nordfalster.[13]

I byen ligger en velbevaret rytterskole opført i 1722 med senere tilbygninger og en rytterskoletavle (genopsat 1976).[2][14]

Fra 1906 frem til 1984 lå der en biograf i byen. Denne bygning, står nu tom.[15]

Nørre Alslev bibliotek er en del af Guldborgsund-bibliotekerne.[16]

Sport

Nørre Alslev Boldklub, der spiller i Lolland-Falsterserien, holder til på Nørre Alslev Stadion, der ligger i udkanten af byen. Klubben tilbyder også tennis.

Nordfalster Svømmecenter, der er en svømmehal med forskellige faciliteter. Den ligger i Nørre Alslev tæt ved stationen.

Kendte personer

Galleri

Referencer

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ a b c d e Nørre Alslev Arkiveret 30. december 2013 hos Wayback Machine. Falstershistorie.dk. Hentet 23/10-2013
  3. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 4. Deel. Amterne Odense, Svendborg og Mariebo; Kjøbenhavn 1873; s. 455
  4. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 274
  5. ^ Linje 734 Arkiveret 24. oktober 2014 hos Wayback Machine. Movia. Hentet 24/10-2014
  6. ^ Nørre Alslev Genbrugsplads Arkiveret 13. oktober 2014 hos Wayback Machine. Refa.dk. Hentet 24/10-2014
  7. ^ Falster-producent hitter med miljøvenlig plast til blodposer Arkiveret 25. oktober 2014 hos Wayback Machine. Ingeniøren. Hentet 24/10-2014
  8. ^ Endnu en pris til Melitek Arkiveret 24. oktober 2014 hos Wayback Machine. Sydsjællands Tidende.
  9. ^ Om Hardi Arkiveret 2. november 2014 hos Wayback Machine. Hardi. Hentet 2/11-2014
  10. ^ Brat farvel til Hardi-chef og goddag til ny direktør. Lolland-Falsters Folketidende. Hentet 2/11-2014
  11. ^ Elevtal Arkiveret 16. juni 2013 hos Wayback Machine. Norrealslev-skole.dk. Hentet 23/10-2013
  12. ^ Sammenlignelig brugerinformation Arkiveret 16. juni 2013 hos Wayback Machine. Norrealslev-skole.dk. Hentet 23/10-2013
  13. ^ Nørre Alslev Kirke. Danmarks-kirker.dk. Hentet 23/10-2013
  14. ^ Nørre Alslev. Thorshoj.dk. Hentet 23/10-2013
  15. ^ Bio, Nr. Alslev Arkiveret 10. marts 2013 hos Wayback Machine. Biografmuseet.dk. Hentet 23/10-2013
  16. ^ Nørre Alslev Arkiveret 18. marts 2012 hos Wayback Machine. Nyfac.bibnet.dk. hentet 23/10-2013

Medier brugt på denne side

Denmark Zealand location map (da).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Zealand in Denmark, color adjusted

Equirectangular projection, N/S stretching 176 %. Geographic limits of the map:

  • N: 56.20° N
  • S: 54.50° N
  • W: 10.80° E
  • E: 12.60° E
Nørre Alslev kirke - Innenraum 1.jpg
Forfatter/Opretter: Wolfgang Sauber, Licens: CC BY-SA 3.0
Nørre Alslev church. Interior with baroque pulpit and altar. Wallpainting showing Majestas Christi with apostles.
Nørre Alslev - huse1.jpg
Forfatter/Opretter: Hubertus45, Licens: CC BY-SA 3.0
Huse i Nørre Alslev på Falster.
Nørre Alslev Kirke.jpg
Forfatter/Opretter: Hubertus45, Licens: CC BY-SA 3.0
Nørre Alslev Kirke på Falster.
Nørre Alslev kirke - Erschaffung Adams.jpg
Forfatter/Opretter: Wolfgang Sauber, Licens: CC BY-SA 3.0
Nørre Alslev church. Frescos of the Master of Elmelunde ( 14th century ): Left exhortation of Adam and Eve after their expulsion from paradise, right creation of Adam