Nødhjælper

Alter fra 1498 med de 14 nødhjælpere i Heilsbronn kloster fremstiller det mystiske bryllup mellem Sankt Katarina af Alexandria og Kristus. Barbara knæler. Bagved ses fra venstre Margareta af Antiokia, Cyriacus, pave Sixtus og Erasmus.
Kirken i Bamberg, hvor hyrden fik sine syner.
Alteret i Liebfrauenmünster i Wolframs-Eschenbach i Mittelfranken i Bayern.

Nødhjælpere var en særlig gruppe helgener, der kunne anråbes i nød. Helgenkulten omkring dem kom til Danmark og Sverige fra Tyskland. Nødhjælperne er første gang nævnt i et afladsbrev fra 1284 og blev første gang kunstnerisk fremstillet som en gruppe i dominikanerklosteret i Regensburg i 1311. De blev særligt populære i forbindelse med den sorte død i midten af 1300-tallet og ses i Danmark gengivet på flere senmiddelalderlige altertavler og kalkmalerier. I Sønderjylland er der bevaret nødhjælpere i Løgumkloster, Hellevad Kirke og Halk Kirke. [1] Kulten blev stærkt kritiseret af reformatorerne, og Tridentinerkoncilet ville have den begrænset; men alligevel blev den til en vis grad genoplivet i klostre i Bayern og Schwaben.

24. september 1445 så den unge hyrde Hermann Leicht fra cistercienserklosteret i Langheim et grædende barn på marken. Da han bøjede sig ned for at tage barnet op, forsvandt det. I et nyt syn kort efter dukkede barnet op igen på samme sted. Denne gang brændte to stearinlys lige ved. 28. juni 1446 så Leicht barnet for tredje gang. Denne gang havde det et rødt kors på brystet og var fulgt af fjorten andre børn, alle klædt på samme vis, halvt i rødt og halvt i hvidt.  Barnet sagde: "Vi er de fjorten hjælpere og ønsker et kapel her, hvor vi kan hvile." Dernæst blev børnene væk i skyerne. Atten dage senere blev en alvorligt syg pige fra Langheim helbredt efter at have påkaldt de fjorten hellige hjælpere. Straks begyndte pilgrimmene at strømme til, og Langheim kloster, som ellers havde forholdt sig afventende, anerkendte hyrdens syner. Det første kapel blev indviet i 1448.[2] I dag er kapellet blevet en pragtfuld barokkirke.[3]

Nedenstående tabel er oversigt over de 14 eller 15 nødhjælpere, men gruppens medlemmer kan variere. De 14 helgener, der oftest er medtaget i gruppen, er markeret med fed.

Nødhjælpere
HelgenFestdagAttributSærligt område
Sankt Achatius8. maj?Dødsangst
Sankt Barbara4. decemberJomfruklædt og med et tårn med (tre) vinduer med alterkalk og oblat.Døende
Sankt Blasius4. februarBispeklædt og ofte med en tændt kerteHalslidelser
Sankt Cyriacus8. augustDiakonklædt og ved fødderne en kvinde eller en lænket dæmonFristelser
Sankt Dionysius9. oktoberBispeklædt og bærer sit afhuggede hoved eller hovedskalHovedlidelser og samvittighedsangst
Sankt Dorothea?Jomfruklædt?
Sankt Elegius?Bispeklædt og med kalk, smedeværktøj eller hesteben?
Sankt Elisabeth?Kronet prinsesse med en kurv med roser?
Sankt Erasmus2. juniBispeklædt, står i en gryde eller holder en vinde med tarmeEnker, forældreløse og smerter i underlivet
Sankt Eustacius20. septemberRidderklædt med sværdSvære trængsler og skæbnesvangre uheld
Sankt Jørgen aka Sankt Georg23. aprilHarniskklædt yngling, der dræber en drageTrosvanskeligheder og krig
Sankt Katarina af Alexandria25. novemberJomfruklædt og kan træde på en kongelig figur, eller være udstyret med et sværd og søndret marterhjulStakkels syndere og videnskabsmænd
Sankt Kristoffer25. juliBærer Jesusbarnet på sin skulderVejfarende, uvejr, ildebrande og død uden skriftemål
Sankt Laurentius10. augustDiakonklædt og med en ristFattige, forbrændte og brandvæsenet
Sankt Leonhard?Abbedklædt og med en lænkeHeste
Sankt Margareta af Antiokia20. juliKronet jomfru med drage og korsstavKvinder i barsel
Sankt Nicolaus?BispeklædtNødstedte søfolk
Sankt Norbert af Magdeburg?Bispeklædt med kalk eller monstrans?
Sankt Pantaleon27. juliHænderne naglet til hovedetLæger, syge og ensomme
Sankt Vincent?Diakonklædt og ofte med en bog, ellers rist eller ildrager?
Sankt Vitus15. juniKalk eller lampeUnge mennesker, børn og kramper
Sankt Ægidius1. septemberAbbedklædt med en hind ved fødderneAngerfulde skriftende og ammende mødre

Henvisninger

  1. ^ Hellevad Kirke - Hellevad-Egvad Sogne
  2. ^ New Liturgical Movement: Catholic Bamberg: Vierzehnheiligen
  3. ^ Bad Staffelstein - Vierzehnheiligen

Se også

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Vierzehnheiligen Luftbild.jpg
Forfatter/Opretter: Presse03, Licens: CC BY-SA 3.0
Klosterkirche Vierzehnheiligen bei Staffelstein, Oberes Maintal, Bayern
Wolframs-Eschenbach - Liebfrauenmünster - Kreuzaltar Nothelfer 1.jpg
Forfatter/Opretter: Wolfgang Sauber, Licens: CC BY-SA 3.0
Wolframs-Eschenbach. Church of our Lady: Altar of the Holy cross - Predella showing the 14 Holy Helpers ( 1510 )
Heilsbronn Münster - 14 Nothelfer-Altar 01.jpg
Forfatter/Opretter:
Wolfgang Sauber
, Licens: CC BY-SA 3.0
Münster in Heilsbronn. 14-Nothelfer-Altar (1498): Mystische Vermählung von St. Katharina mit dem Jesuskind auf dem Arm der Jungfrau Maria. Rechts davon knieend St. Barbara. In der 2. Reihe v.l.n.r. St. Margarete, St. Cyriacus, Papst Sixtus, St. Erasmus.