My Fair Lady (film fra 1964)

My Fair Lady
Fotograf Harry Stradling sammen med Audrey Hepburn.
Overblik
Originaltitel	My Fair Lady
Genre	Musical
Instrueret af	George Cukor
Produceret af	Jack L. Warner
Manuskript af	Alan Jay Lerner
Baseret på	My Fair Lady, Pygmalion
Medvirkende	Audrey Hepburn Rex Harrison Stanley Holloway Wilfrid Hyde-White Gladys Cooper
Musik af	André Previn
Fotografering	Harry Stradling
Klip	William H. Ziegler
Distributør	Warner Bros.
Udgivelsesdato	21. oktober 1964
Censur	Tilladt for alle
Længde	170 min.
Oprindelsesland
Sprog	Engelsk
Budget	$17 mio.
Nomineringer og priser
8 Oscars · Bedste Film · Bedste Mandlige Hovedrolle · Bedste Instruktør · Bedste Fotografering (farver) · Bedste Scenografi (farver) · Bedste Kostumer (farver) · Bedste Lyd · Bedste Musik
Links
på IMDb
på scope.dk
i DFI's filmdatabase
i SFDb
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

My Fair Lady er en amerikansk film fra 1964, baseret på musicalen af samme navn fra 1956, som igen var baseret på George Bernard Shaws skuespil Pygmalion, som havde urpremiere på tysk i Wien i 1913. Skuespillet blev til film allerede i 1935, mens musicalen i 1964 blev til film med Audrey Hepburn i hovedrollen.^[1]

Shaws titel på stykket var lånt fra Pygmalion i græsk mytologi. Hans skuespil fandt vejen tilbage til tysk, efter at Berlinmuren kom op i august 1961; 25. oktober 1961 havde musicalen My Fair Lady premiere på Theater des Westens med Karin Hübner som den første tyske Eliza.^[2]

Plot

Henry Higgins er en snobbet - men dygtig - sprogprofessor og inkarneret ungkarl, og Eliza Doolittle en forhutlet og beskidt - men ukuelig - blomstersælgerske, der taler cockney (dvs. sociolekten fra Londons East End^[3]) og har en fattig piges forståelse af verden. De to mødes tilfældigt på gaden, og Higgins indgår et væddemål med sin kollega oberst Pickering om, hvorvidt Higgins på seks måneder forvandle gadetøsen til en overklassedame, og præsentere hende i de højere sociale cirkler.

Eliza får et værelse i Higgins temmelig store hus, og må udholde megen undervisning mens Higgins herser med hende, og oberst Pickering dels sponsorerer projektet og dels møder Eliza med noget mere hjertevarme end Higgins. Elizas far Alfred sørger for at lave så lidt som muligt, og nasser hellere på sin datter. Higgins' mor, som har sine egne meninger om både projektet og sin søn, viser sig efterhånden venligtsindet overfor Eliza.

Eliza Doolittles kjole og kolossale hat ved Ascot-løbene.

Historien bag skuespillet

Hovedartikel: Pygmalion (skuespil).

Shaws skuespil blev inspireret af historien om Eliza Armstrong fra Charles Street i bydelen Lisson Grove i London. Armstrong blev i 1885 "solgt" til redaktør W.T. Stead i Pall Mall Gazette for £ 5. Steads afsløring af denne menneskehandel vakte enorm opsigt i samtiden, og førte til en ændring i britisk lovværk, hvorefter den seksuelle lavalder blev sat op fra 13 til 16 år.^[4] Præstesønnen William Thomas Stead (1849-1912) huskes i dag som en foregangsmand indenfor journalistik. Det var som redaktør han i juli 1885 afslørede Londons børneprostitution, en skandale, der kostede ham selv et kortvarigt fængselsophold. Hans indsats regnes dog som vellykket, idet den fik presset regeringen til at hæve lavalderen.^[5]

Om filmen

I teateropsætningen spillede Julie Andrews hovedrollen som Eliza, men filmselskabet ville have en filmstjerne og ikke en teaterskuespillerinde, og fastholdt dette på trods af ivrig lobbyvirksomhed fra særligt manuskriptforfatter Alan Lerner. Det blev vurderet, at Andrews ikke var kendt nok udenfor teatret til at kunne bære hovedrollen, som derfor gik til Audrey Hepburn. Andrews fik dog i stedet muligheden for hovedrollen i Mary Poppins, som hun både fik Oscar for bedste kvindelige hovedrolle og en Golden Globe for.

My Fair Lady vandt otte Oscars i 1965: Bedste film, bedste mandlige hovedrolle, bedste instruktør, bedste fotografering (farve), bedste scenografi (farve), bedste kostumer (farve), bedste lyd og bedste originale musik. Den vandt også tre Golden Globes.

Rollebesætning

Sange fra filmen

• Why can't the English?
• Wouldn't it be Loverly
• The Flower Market
• I'm an Ordinary Man
• With a Little Bit of Luck
• Just You Wait
• The Rain in Spain
• I Could Have Danced All Night
• Ascot Gavotte
• On the Street Where you Live
• You Did It
• Show Me
• Get Me to the Church on Time
• A Hymn to Him
• Without You
• I've Grown Accustomed to Her Face

Referencer

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til My Fair Lady (film fra 1964)
• My fair lady - billeder
• My Fair Lady på Internet Movie Database (engelsk)
• My Fair Lady på Filmdatabasen
• My Fair Lady på Scope
• My Fair Lady i Svensk Filmdatabas (svensk)
• My Fair Lady på AlloCiné (fransk)
• My Fair Lady på MovieMeter (hollandsk)
• My Fair Lady på AllMovie (engelsk)
• My Fair Lady hos American Film Institute (engelsk)
• My Fair Ladys profil hos Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
• My Fair Lady på Turner Classic Movies (engelsk)