Muslimske erobring af Iran
| Muslimske erobring af Persien | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Del af Islamiske ekspansion | |||||||||
 Kort over Persien og de omgivende regioner ved den muslimske invasions begyndelse | |||||||||
| |||||||||
| Parter | |||||||||
 Sassanideriget Kaukasisk Albanien (633–636) Arabiske kristne (633–637) Kanārangīyāns (633–651) Huset Ispahbudhan (633–651) Heftalitterne (651–654) Huset Mihran (633–651) Huset Karen (633–654) Dabuyiderne (642–651) |  Rashidunkalifatet Kanārangīyāns (efter 651) | ||||||||
| Ledere | |||||||||
|
| ||||||||
 |
|---|
Irans historie Magthavere i Iran
|
Den muslimske erobring af Persien, også kendt som den arabiske erobring af Iran,[2] førte til Sassaniderigets fald i 651 og tilbagegangen for den zoroastriske religion i Iran.
Muslimernes fremkomst faldt sammen med en anseelig politisk, social, økonomisk og militær svaghed i Persien. Sassanideriget, der var en tidligere stormagt, havde udtømt sine mandskabsmæssige og materielle ressourcer efter flere årtier med krige mod det Byzantinske Rige. Den interne politiske situation blev hastigt forværret efter henrettelsen af kong Khosrau 2. 28. februar 628. Efterfølgende blev ti nye efterfølgere kronet i løbet af fire år, hvilket illustrerede Sassaniderigets politiske ustabilitet i tiden umiddelbart før den muslimske invasion.[3]
Arabiske muslimer angreb for første gang sassanidisk territorium i 633, da general Khalid ibn Walid invaderede Mesopotamien (den sassanidiske provins Asōristān; det der i dag er Irak), som var Sassaniderigets politiske og økonomiske centrum.[4] Efter Khalid blev forflyttet til den byzantinske front i Levanten mistede muslimerne dog igen deres erobringer i de sassanidiske modangreb. Den anden invasion begyndte i 636 under Saad ibn Abi Waqqas, da en afgørende sejr i Slaget ved al-Qādisiyyah førte til at Sassanideriget permanent mistede kontrollen med den vestlige del af Iran. Zagrosbjergene blev derefter en naturlig grænse mellem Rashidunkalifatet og Sassanideriget. Efter vedvarende persiske plyndringstogter i området beordrede kalif Umar i 642 en fuld invasion af Sassaniderne, hvilket resulterede i den totale erobring af Sassanideriget omkring 651.a[›] Den hastige erobring af Iran i en række velkoordinerede og flerstrengede angreb blev koordineret af Umar fra sit hovedsæde i Medina, mere end 1600 km fra fronten, og bidrog til hans omdømme som værende en stor militær og politisk strateg.[3]
I 651 var de fleste bycentre i de iranske lande, med undtagelse af de kaspiske provinser (Tabaristan) og Transoxanien, blevet indtaget af de arabisk-muslimske erobrere. Efter store problemer med voldelige oprør blev de nyerobrede områder underlagt total islamisk kontrol. Islamiseringen af landet gik langsomt, blandt andet pga. de mange oprør, zoroastriske skrifter blev brændt og mange præster henrettet.[5] Af politiske og økonomiske grunde, såvel som for at undgå overfald og afpresning, konverterede de fleste persere med tiden til islam, omend de holdt fast i deres egen identitet ved at beholde deres persiske sprog og kultur, og ved den sene Middelalder var islam blevet den dominerende religion i regionen.[6][7][8]
Henvisninger
- ^ Pourshariati (2008), pp. 469
- ^ "ʿARAB ii. Arab conquest of Iran". iranicaonline.org.
- ^ a b The Muslim Conquest of Persia By A.I. Akram. Ch: 1 ISBN 978-0-19-597713-4
- ^ "Between Memory and Desire". google.nl.
- ^ (Balāḏori, Fotuḥ, p. 421; Biruni, Āṯār, p. 35)
- ^ Mohammad Mohammadi Malayeri, Tarikh-i Farhang-i Iran (Iran's Cultural History). 4 volumes. Tehran. 1982.
- ^ ʻAbd al-Ḥusayn Zarrīnʹkūb (2000) [1379]. Dū qarn-i sukūt : sarguz̲asht-i ḥavādis̲ va awz̤āʻ-i tārīkhī dar dū qarn-i avval-i Islām (Two Centuries of Silence). Tihrān: Sukhan. OCLC 46632917.
- ^ ʻAbdolhossein Zarrinkoob (2016). Two Centuries of Silence) translated by Avid Kamgar (1st ed. 2016 udgave). Bloomington, USA: AuthorHouse. ISBN 978-1-52462-253-4.
Kilder
- Bashear, Suliman (1997). Arabs and Others in Early Islam. Darwin Press. ISBN 978-0-87850-126-7.
- Boyce, Mary (2001). Zoroastrians: Their Religious Beliefs and Practices. Psychology Press. ISBN 978-0-415-23902-8.
- Daniel, Elton (2001). The History of Iran. Greenwood Press. ISBN 978-0-313-30731-7.
- Donner, Fred (1981). The Early Islamic Conquests. Princeton. ISBN 978-0-691-05327-1.
- Morony, M. (1987). "Arab Conquest of Iran". Encyclopaedia Iranica. Vol. 2, ANĀMAKA – ĀṮĀR AL-WOZARĀʾ.
- Sicker, Martin (2000). The Islamic World in Ascendancy: From the Arab Conquests to the Siege of Vienna. Praeger. ISBN 978-0-275-96892-2.
- Spuler, Bertold; M. Ismail Marcinkowski (translator), M. Ismail; Clifford Edmund Bosworth (foreword) (2003). Persian Historiography and Geography: Bertold Spuler on Major Works Produced in Iran, the Caucasus, Central Asia, India and Early Ottoman Turkey. Singapore: Pustaka Nasional. ISBN 978-9971-77-488-2.
{{cite book}}:|author2=har et generisk navn (hjælp) - Zarrin'kub, Abd al-Husayn (1999). Ruzgaran: tarikh-i Iran az aghz ta saqut saltnat Pahlvi. Sukhan. ISBN 978-964-6961-11-1.
- Daryaee, Touraj (2009). Sasanian Persia: The Rise and Fall of an Empire. I.B.Tauris. s. 1-240. ISBN 0857716662.
- Greatrex, Geoffrey; Lieu, Samuel N. C. (2002). The Roman Eastern Frontier and the Persian Wars (Part II, 363–630 AD). New York, New York and London, United Kingdom: Routledge (Taylor & Francis). ISBN 0-415-14687-9.
- Pourshariati, Parvaneh (2008). Decline and Fall of the Sasanian Empire: The Sasanian-Parthian Confederacy and the Arab Conquest of Iran. London and New York: I.B. Tauris. ISBN 978-1-84511-645-3.
- Zarrinkub, Abd al-Husain (1975). "The Arab conquest of Iran and its aftermath". The Cambridge History of Iran, Volume 4: From the Arab Invasion to the Saljuqs. Cambridge: Cambridge University Press. s. 1-57. ISBN 978-0-521-20093-6.
- Morony, M. (1986). "ʿARAB ii. Arab conquest of Iran". Encyclopaedia Iranica, Vol. II, Fasc. 2. s. 203-210.
- Christensen, Peter (1993). The Decline of Iranshahr: Irrigation and Environments in the History of the Middle East, 500 B.C. to A.D. 1500. Museum Tusculanum Press. s. 1-351. ISBN 9788772892597.
- Shapur Shahbazi, A. (2005). "SASANIAN DYNASTY". Encyclopaedia Iranica, Online Edition. Hentet 3. april 2014.
- Bosworth, Clifford Edmund (1997). "Sīstān". The Encyclopedia of Islam, New Edition, Volume IX: San–Sze. Leiden, and New York: BRILL. s. 681-685. ISBN 9789004082656.
- Gazerani, Saghi (2015). The Sistani Cycle of Epics and Iran’s National History: On the Margins of Historiography. BRILL. s. 1-250. ISBN 9789004282964.
- Bosworth, C. E. (2011). "SISTĀN ii. In the Islamic period". Encyclopaedia Iranica.
- Marshak, B.I., and N.N. Negmatov. "Sogdiana." History of Civilizations of Central Asia, Volume III: The Crossroads of Civilizations: A.D. 250 to 750. Eds. B.A. Litvinsky, Zhang Guang-da and R. Shabani Samghabadi. Paris: UNESCO Publishing, 1996. ISBN 92-3-103211-9
- A. K. S., Lambton (1999). "FĀRS iii. History in the Islamic Period". Encyclopaedia Iranica, Vol. IX, Fasc. 4. s. 337-341.
- Daryaee, Touraj. Collapse of Sasanian Power in Fars. Fullerton, California: California State University. s. 3-18.
Eksterne henvisninger
- History of Iran: Islamic Conquest fra Iran Chamber Society.
- The Arab conquests på History World.
- Muslim Conquest of Persia Arkiveret 28. oktober 2012 hos Wayback Machine på Mecca Books.
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Alborzagros, Licens: CC BY-SA 3.0
Nations Gate palace in Persepolis
Map of the Sassanid, Byzantine and Muslim borders.
This Black flag has been the flag of various Afghan rulers: Flag of Zengid dynasty and Flag of Afghanistan (pre-1901) and the flag of the Black Guards. This flag has also been the flag of the Sadozai Sudhan rulers of Sidhnuti
This can be used to represent the Abbasid Caliphate, since while the concept of rectangular national flags did not exist during Abbasid times, black was the dynastic color of the Abbasids and the "black banner" of the Abbasids is famous in Islamic history. It was also used by many Islamic dynasties in different regions of the world till the late 19th century. It is also used by anarchist groups and pirates.