Murmansk oblast

Murmansk oblast russisk: Му́рманская о́бласть Múrmanskaja óblast
Oblast
Flag Våbenskjold
Land	Rusland
Føderalt distrikt	Nordvestlige
Økonomisk region	Nordvestlige
Officielle sprog	Russisk
Administrativ center	Murmansk
Areal	144.902 km² (nr. 25)
Indbyggertal	↓ 762173 (nr. 61)
Grundlagt	26. maj 1938
Lovgivende forsamling	Oblast duma
- Guvernør	Marína Kóvtun (Forenede Rusland)
- Viceguvernør	Ludmilla Ivanovan Chistova
Tidszone	UTC+3 (MSK)
Murmansk oblasts placering i Rusland
Hjemmeside: Officiel hjemmeside

Murmansk oblast (russisk: Му́рманская о́бласть, tr. Múrmanskaja óblast) er en af 46 oblaster i Den Russiske Føderation. Oblasten har et areal på 144.902 km² og 762.173^(2016)[1] indbyggere. Murmansk oblasts administrative center er placeret i Murmansk by. Oblasten blev etableret den 26. maj 1938.

Murmansk oblast består hovedsageligt af Kolahalvøen og er en del af det større Lapland, der strækker sig over flere stater. Murmansk oblast ligger nord for polarcirklen, men langs havet gør Golfstrømmen klimaet mildt, så at havet forbliver isfrit og sejlbart hele året. Om sommeren er der midnatssol. Landskabet består hovedsageligt af tundra og er bjergrigt. De største bjerge er Khibiny, op til 1200 moh., der er et yndet skisportssted for skientusiaster.

I fortiden var hele Kolahalvøen dækket af indlandsis, som, da den smeltede, efterlod store revner i jorden, som nu er blevet til talrige floder. Langs grænsen til Norge løber Pasvikelven, den længste flod i oblasten er Ponoj (426 km). Andre længre floder er Varzuga (254 km), Voronja (155 km), Umba (123 km), Kola (83 km), Tuloma (64 km), Niva (36 km). Den største sø i oblasten er Imandra (876 km²), andre større søer er Umbosero (422 km²) og Lovozero (200 km²). Forskellige vandkraftværker genererede i 2000 3 milliarder kilowatt.

Mod vest grænser Murmansk oblast op mod Finland og Norge, mod nord Barentshavet, mod øst Hvidehavet og mod syd den russiske Republikken Karelija.

Der findes store apatit- og jernforekomster, og omkring 10 % af hele Ruslands jernbehov dækkes fra miner i Murmansk oblast. Omkring søen Lovozero findes forekomster af uran, der findes store forekomster af tørv og træ i området.

I Barentshavet findes Sjtokman-feltet, der er verdens største gasforekomst til havs. Ifølge Gazproms vurdering indeholder gasfeltet 3,94 billioner kubikmeter. Udvindingen er endnu ikke igangsat. Derudover findes også olieboringer i havet.

Ifølge folketællingerne i 2002 og 2010 var der en samlet befolkning på 892.534, henholdsvis 795.409 indbyggere. Således faldt befolkningen i de otte år med 97.125 personer (-10,88%). I 2002 var 92% (823.215) byboere, og 7,8% (69.319) boede på landet. Befolkningssammensætningen var 48,8% (435.135) mænd og 51,2% (457.399) kvinder. Gennemsnitsalderen i 2002 var 34,4 år.

Befolkningen var hovedsageligt etniske russere med en række mindre etniciteter med nedenstående fordeling:

Bemærkning: Andele angiver af den samlede befolkning, herunder de som ikke har angivet noget nationalt tilhørsforhold (i 2002 10.679 personer, i 2010 73.484 personer)

Murmansk, der samtidig er administrativt centrum for Murmansk oblast, er langt den største by i regionen. Derudover er der 24 byer med over 5.000 indbyggere:

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Murmansk oblast
• Murmansk oblasts officiel hjemmeside Arkiveret 27. november 2020 hos Wayback Machine
• Turistinformation (russisk) (engelsk)
• Kort Arkiveret 26. november 2009 hos Wayback Machine (russisk)
• Nyhedsportal fra Murmansk oblast (russisk)
• Mørke over Murmansk Arkiveret 2. august 2005 hos Wayback Machine, Jyllands-Posten, 19. januar 1999
• Murmansk fryser, Dagbladet Information, 5. december 1998
• Gennady P. Luzin, Michael Pretes, Vladimir V. Vasiliev: "The Kola Peninsula: Geography, History and Resources" (Arctic, Vol 47, No 1 (1994); s. 1-15) Arkiveret 14. juli 2014 hos Wayback Machine (engelsk)

68°02′N 34°34′Ø / 68.03°N 34.57°Ø / 68.03; 34.57