Mumia Abu-Jamal
Mumia Abu-Jamal | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | Mumia Abu-Jamal |
Født | 24. april 1954 (70 år) Philadelphia, Pennsylvania, USA |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Benjamin Franklin High School, Goddard College |
Medlem af | De Sorte Pantere (1969-1970) |
Beskæftigelse | Politisk aktivist, journalist, radiovært, forfatter, publicist |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Erich-Mühsam-Preis (2001), Æresborger i Paris (2001), War Resisters League Peace Award (2015) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Mumia Abu-Jamal (født 24. april 1954 som Wesley Cook) er en amerikansk tidligere journalist og Black Panther-aktivist, som i 1981 blev dømt for drabet på politimanden Daniel Faulkner den 9. december samme år. Han blev dømt til døden, men 7. december 2011 meddelte R. Seth Williams, der er district attorney i Philadelphia, at man ikke længere ville søge dødsstraffen fuldbyrdet, men at dommen blev forvandlet til livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse.[1][2]
Abu-Jamal er blevet en cause célèbre for mange modstandere af dødsstraf, og får også megen opmærksomhed fra tilhængere af denne afstraffelsesmetode.[kilde mangler] Hans tilhængere mener han er uskyldig og hævder, at dommen mod ham var politisk motiveret. Både Amnesty International og Human Rights Watch har erklæret, at de ser dommen som urigtig, og de kræver, at Mumia bliver løsladt eller får en ny retssag.
Abu-Jamal sidder i højsikkerhedsfængslet State Correctional Institution Greene i nærheden af Waynesburg i Pennsylvania.
Kilder
- ^ "Death Penalty Dropped Against Mumia Abu-Jamal". Associated Press. NPR. 7. december 2011.
- ^ Williams, Timothy (7. december 2011). "Execution Case Dropped Against Abu-Jamal". New York Times. Hentet 7. december 2011.
Medier brugt på denne side
Portrait of Mumia Abu-Jamal, c. 1980